Her vil virksomhed banke 180 meter høje vindmøller op - da Kristine fandt ud af det, var hun »grædefærdig«

Lige nu kan Jens Nielsen tydeligt se vindmøllerne ved Sødring fra sin have. Den, der er tættest på, er 700 meter væk, men alligevel kan han høre støjen fra dem det meste af tiden.

Han bor i et lejet hus i udkanten af Sødring sammen med sin hustru Ingelise Nielsen. De har boet i huset i 14 år, og de elsker roen og den natur, der er lige uden for døren.

»Vi ser gæs, havørne og rådyr stort set hver dag,« siger Jens Nielsen, mens en stor flok gæs flyver på himlen over ham.

Men snart kan det hele være slut.

Wind Estate og Eurowind Energy ønsker nemlig at udvide Energipark Overgaard med seks nye vindmøller i 180 meters højde, udskiftning af ti eksisterende vindmøller på 127 meter med vindmøller på 180 meter, cirka 850 hektar solceller, et batterianlæg, et Power-to-X-anlæg og muligvis et datacenter.

»Gudsbenådet stilhed«

I Sødring bor også Kristine Rost. Hun flyttede til byen i september sidste år. Hun søgte et øde sted, hvor der var fred og ro og ingen biler.

»Der var en gudsbenådet stilhed,« siger hun.

Men sådan er det ikke længere. Selvom udvidelsen af energianlægget ved Sødring endnu ikke er godkendt, fortæller hun og andre beboere i området om, hvordan Wind Estate allerede opkøber ejendomme og grunde og fælder læhegn og træer.

»Jeg kan ikke forstå, at de kan få lov til det, når projektet ikke er godkendt endnu,« siger hun og fortsætter:

»Nu hvor de har fældet læhegn, og der har været et temperaturskift, kan jeg høre vindturbinerne. Jeg var grædefærdig, da jeg fik at vide, at de ville sætte flere vindturbiner og solceller op.«

Kristine Rost er, siden hun flyttede til Sødring, blevet næstformand i Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller. Hun var desuden til en stiftende generalforsamling for en landsforening, der vil samle de lokale foreninger og grupper, der protesterer mod opførelsen af VE-anlæg. ’VE’ står for ’vedvarende energi’.

Kan du ikke bare flytte?

En ting, som Kristine Rost ofte bliver mødt med, er, at hun »jo bare kan flytte«. Men det er ikke så lige til, mener hun.

»Jeg har ikke lyst til at flytte. Jeg har valgt at købe hus her af en grund. Jeg har fravalgt busser. Jeg har fravalgt Kødbyen. Jeg har fravalgt Vesterbro. Jeg har bevidst valgt at bo her. Og hvem siger, at jeg kan flytte? Min ejendomsværdi falder jo, så jeg er på samme tid stavnsbundet,« siger hun.

Hun kan heller ikke forstå, at folk ikke anerkender hendes situation, når de siger, at hun bare kan flytte.

»Det skræmmer mig, at mine medmennesker kan være så kyniske. Det er ret sagligt begrundet, det vi kommer med,« siger hun.

Beskyttede områder

I udkanten af Udbyhøj bor Karen Frederiksen. Hun har boet i området i hele sit liv, og hun kan se alle de nuværende møller fra sit hjem.

»Vi har nok møller i forvejen. Der er en grund til, at folk bor herude, og det er naturen. Jeg føler, de tager den fra os,« siger hun.

Hun kan ikke høre møllerne hver dag, men hun er bange for, at det kommer hun til.

»Jeg synes, det er en skrækkeligt generende lyd, der er der nu, så jeg bryder mig ikke om udsigten til endnu større møller. Jeg var helt rystet over, hvor meget man kan høre, da jeg var i skoven for at samle mos forleden,« siger hun og fortsætter:

»Jeg føler, det er os, det skal gå ud over hele tiden. Randers Kommune må have været meget glade, da de fik Nørhald Kommune i kommunesammenlægningen. For så kan de lægge alt deres lort her.«

Området nær Sødring og Udbyhøj er både en del af Naturpark Randers Fjord og et Natura 2000-område. Natura 2000-områderne er et netværk af beskyttede områder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Derudover er en del af området et vildtreservat og fredskov.

Hverken de nuværende møller eller de nye møller står eller kommer til at stå i Natura 2000-området, vildtreservatet eller fredskov. Men de kommer til at stå ganske tæt på.

»Hvorfor skal der ligge næsten 1.000 hektar solceller her?« spørger hun.

Kan ikke få bålhytte

Wind Estate og Eurowind Energy vil i samarbejde med lokale stifte en forening, hvis hovedformål vil være at ”formidle og uddele midler, som årligt tilføres fra projektet samt arbejde for at midler fra den grønne pulje kommer lokalsamfundet til gavn”. Ifølge dem vil foreningen få adgang til knap 1,5 millioner kroner årligt.

Det giver Karen Frederiksen dog ikke meget for.

»Hvad skal vi bruge den til? Vi må jo ingenting herude. Jeg føler mig røvrendt og taget ved næsen,« siger hun.

Hun har i sin egenskab af formand for den lokale borgerforening i et år søgt om at opsætte en bålhytte på et kommunalt areal i Udbyhøj.

»Arealet lå inden for kystbeskyttelseslinjen, så jeg fik at vide, at den ville stikke for meget op - trods den ville stå nede i et hul og være bygget i naturlige materialer. Og så må de sætte 180 meter høje vindmøller op så tæt på,« siger hun og fortsætter:

»Så kan vi bruge pengene på at etablere stier og shelters, men det kommer jo ikke rigtigt os til gode.«

En lang proces

Tilbage i 2022 præsenterede Wind Estate og Eurowind Energy første gang deres planer for en udvidelse af Energipark Overgaard. Projektet var i fordebat, men siden har de foretaget ændringer i projektet, og i april blev byrådet præsenteret for de ændringer. Der blev det besluttet, at projektet endnu engang skulle i fordebat.

11. august startede den nye fordebat, men først i slutningen af september blev projektet præsenteret for de lokale borgere. Der var høringsfrist 6. oktober. I skrivende stund er 127 høringssvar blevet godkendt.

De negative høringssvar peger ikke kun på støjgener og en ødelagt udsigt. Flere bekymrer sig om dyrelivet og biodiversitet.

»Alt det liv, der er i Sødringholm Skov, vil de presse endnu mere. Alt det, vi har, vil de ødelægge. Det er umoralsk, og det er uanstændigt,« siger Kristine Rost.

»De vil vælte ti møller, fordi der skal sættes nogle større op. Men de kan ikke stå på samme fundament, så hvad skal der ske med alt det beton? Og en af de møller, de vil vælte er ikke andet end to og et halvt år gammelt,« supplerer Karen Frederiksen og fortsætter:

»I området er der mange udløb til Mariager Fjord. Har man overhovedet konfereret med Mariagerfjord Kommune? Dem, der bor på Als Odde på den anden side af fjorden, kan også se og høre møllerne. Og jeg er bekymret for, om solcellerne kommer til at afgive forurening. Og hvad med terrorsikring? Alle siger, at infrastruktur er oplagte terrormål - der er svært at overse en solcellepark på 1.000 hektar.«

Derudover er Kristine Rost bekymret for sit helbred.

»Jeg har ikke tillid til dem, når de siger, at det ikke er farligt, og at vi ikke bliver syge. Jeg har boet i Ørestad tæt på lufthavnen, og det var mindre generende,« siger hun.

Påvirker krydset

Høringssvarene bliver først behandlet i det nye år, og derfor bliver de behandlet af det nye byråd. Derfor har hele denne her sag fået stor betydning for, hvor de lokale beboere vil sætte deres kryds til kommunalvalget tirsdag 18. november.

»Det påvirker i allerhøjeste grad min stemme. Jeg kommer til at stemme noget andet, end jeg plejer,« siger Karen Frederiksen.

»Denne her gang er vi nødt til at stemme personligt,« supplerer Jens Nielsen, der også afslører, at han kommer til at stemme på noget andet, end han plejer.

Situationen har også fået betydning for Kristine Rosts valg.

»Jeg plejer ikke at stemme, men det gør jeg den her gang,« siger hun og fortsætter:

»Stod det til mig, skulle vi ikke have flere vindturbiner. Vi skal have atomkraft.«

Din Avis har forsøgt at få en kommentar fra Wind Estate, men det er ikke lykkedes