Stemmer du på din nabo? Det er der ikke noget forkert i, siger valgforsker

Når vi om kort tid træder ind i stemmeboksen og folder stemmesedlen ud, vil rigtig mange af os sætte krydset ved en person, der bor i samme område som os selv.

Ved kommunalvalg sætter vi langt oftere vores kryds ved en person fremfor et parti, og her spiller geografi en langt større rolle end både parti, køn og alder.

Det forklarer Ditte Shamshiri-Petersen, der er forsker ved Institut for Politik og Samfund på Aarborg Universitet.

»Vi ved fra vores forskning, at der hvor kandidaterne kommer fra betyder mere end køn og alder. Det geografiske spiller en meget stor rolle. Noget af det vigtigste for vælgerne er at få valgt en kandidat ind fra deres egen by, så den bliver repræsenteret i byrådet,« forklarer hun.

»Kandidaternes geografiske tilhørsforhold bliver en form for indikator for vælgerne af to grunde. For det første er der stor sandsynlighed for, at du kender vedkommende, hvis det er en kandidat fra dit lokalområde, og personligt kendskab er meget væsentligt for, om du har tillid til en person. Den anden grund er, at vælger du en kandidat fra dit lokalområde, så er der også en større sandsynlighed for, at vedkommende har en større forståelse for de lokale problemstillinger,« forklarer Ditte Shamshiri-Petersen.

Den slags bliver ofte kaldt sognerådspolitik og set ned på, men det er der ifølge Ditte Shamshiri-Petersen absolut ingen grund til. Hun peger på, at der kan være sund fornuft i at sætte sit kryds ud fra de principper.

»Sognerådspolitik er blevet et skældsord, men politik handler om interesser og interessevaretagelse, og vælgerne vil jo gerne have kandidater valgt ind i byrådet, som har viden om lokale problemstillinger og særlige mærkesager, der kan tilgodese deres eget område, og det er ikke spor odiøst. Det giver god mening og er faktisk rationelt,« konstaterer hun.

»Der, hvor det bliver udfordrende, er, når politik ud over interesser også handler om kompromisser. For hvis alle politikere kun varetager deres eget områdes interesser, så er det ikke godt for helheden. Så en del af opgaven for en kommunalpolitiker er også at have blik for hele kommunen – og det skal vi som vælgere også huske på. Det er en balancegang, og der, hvor en kandidat virkelig kan komme i problemer, er, hvis man har lovet noget lokalt, der går imod partilinjen, for at få flere stemmer.«

Ved valget tirsdag 18. november er der i Skanderborg Kommune opstillet 83 kandidater fordelt på 11 partier. I grafikken kan du se, hvor de bor.

Som hovedby er Skanderborg godt repræsenteret med 20 kandidater, mens centerbyerne Hørning, Galten-Skovby og Ry også er pænt repræsenteret. Låsby har blot 3 opstillede kandidater.

Kommunens mindre landsbyer er repræsenteret med 29 kandidater spredt over hele kommunen. Her skiller Gl. Rye sig markant ud med hele 9 kandidater.