Stærke drenge smider millioner i forundersøgelse af det, der engang var Danmarks næststørste sø

Naturstyrelsen har sat gang i en forundersøgelse af en mulig naturgenopretning af Kolindsund.

Med støtte fra tunge drenge som Nordea-fonden, Novo Nordisk Fonden og Den Danske Naturfond skal det nu undersøges, om den tørlagte sø kan genskabes.

Kolindsund er nævnt i »Aftale om et Grønt Danmark« som et potentielt naturprojekt.

Søen, der har været tørlagt siden 1880, kan måske genoprettes for at skabe mere natur og reducere kvælstofudledningen til kysterne.

Men projektet deler vandene og får folk op på de høje nagler.

Borgere skal være med

Genetablering af søen vil påvirke både natur, miljø og lodsejere. Derfor er en grundig forundersøgelse med tæt inddragelse af de berørte lodsejere og lokalsamfundet afgørende.

Naturstyrelsen har sendt breve til lodsejerne i området.

Konstitueret skovrider i Naturstyrelsen Kronjylland, Uffe Strandby, understreger, at forundersøgelsen ikke er en beslutning om at genskabe søen, men en analyse af muligheder, konsekvenser og udfordringer ved et eventuelt projekt:

»Vi tror på, at der er store naturmæssige og miljømæssige potentialer, men vi er også meget bevidste om, at en genetablering af Kolindsund er et stort projekt, der kan påvirke mange mennesker. Derfor er det vigtigt, at vi har et solidt grundlag at vurdere projektet ud fra, så man efter forundersøgelsen kan træffe en politisk beslutning om, hvorvidt vi skal gå videre eller ej.«

Naturstyrelsen vil afholde informationsmøder, hvor interesserede kan stille spørgsmål og få indsigt i undersøgelsens forløb. Derudover vil styrelsen afholde lodsejermøder og løbende kommunikere på projekthjemmesiden www.nst.dk/kolindsund.

Støtte fra fonde

Uffe Strandby hilser med tilfredshed, at arbejdet med forundersøgelsen nu kan gå i gang:

»Vi er meget glade for, at Nordea-fonden, Novo Nordisk Fonden og Den Danske Naturfond støtter forundersøgelsen og herunder behovet for at afdække potentialerne og konsekvenserne, hvis søen skal gendannes.«

Forundersøgelsen kommer til at koste 17 mio. kr., så uden de tunge drenge på markedet for fondsmidler havde det ikke været muligt at gå i gang.

Området, som kan blive omfattet af forundersøgelsen, svarer til den tidligere afvandede sø og tilstødende randarealer – i alt omkring 3.600 hektar.

Historien om Kolindsund

Frem til 1872 var Kolindsund Danmarks næststørste sø. En gruppe københavnske rigmænd kastede sig over projektet med stor entusiasme og dannede et aktieselskab. De satte gang i tørlægningen, men allerede tre år senere ramte de muren. Pumperne kunne simpelthen ikke holde vandet væk.

Ind kom Dalgas, en ekspert med et skarpt blik. Han konstaterede hurtigt, at behovet for pumpning var groft undervurderet. Projektet måtte revurderes og tilføres ny kapital, før det endelig lykkedes at udtørre søen i 1880.

Aktieselskabet opførte omkring 20 nye gårde i det nu udtørrede område, men landbrugskonjunkturerne var vendt, og ingen ville købe gårdene. Selskabet måtte selv drive dem, og aktionærerne måtte se langt efter den forventede store fortjeneste.

I 1921 mistede aktionærerne tålmodigheden og solgte de fleste af gårdene til den pris, de kunne få. Projektet lignede en fiasko, men det skulle blive værre endnu.

Under den store krise i 1930’erne blev det økonomisk uholdbart for bønderne at vedligeholde kanalerne og fortsætte pumpningen. Den 11. marts 1933 stoppede de pumperne, mest for at provokere den socialdemokratisk-radikale Stauning-regering til at gribe ind og redde udtørringen.

Kanslergadeforliget

Kanslergadeforliget indgået i Staunings lejlighed i København 30. januar 1933 - samme dag som Hitler kom til magten i Tyskland - mellem regeringen og Venstre indeholdt statsstøtte til »grundforbedring«, og staten bevilgede nu midler til at redde den fortsatte pumpning og sikre fornyelse af pumpeanlæg, kanaler, diger og veje.

Prisen var, at bønderne skulle indgå overenskomster med landarbejderne, noget de hårdnakket havde nægtet siden købet af gårdene i 1921.

Efter 2. verdenskrig kom der gyldne år, hvor udtørringen af søen endelig kunne betale sig. Men i 1980’erne og 1990’erne opstod nye problemer, og ideen om at give søen tilbage til naturen begyndte så småt at blive et tema.

Sådan lyder den korte historie om Kolindsunds fortid, som mere og mere i de sidste 25 år har poppet op på den politiske dagsorden.

Ikke mindst, fordi foreningen Kolindsunds Venner, der har som kardinalpunkt at gendanne søen, sørger for det. Kolindsunds Venner og efterhånden flere og flere politiske partier ser både erhvervs- og turistmæssige muligheder i at gendanne Jyllands største sø.