Optagelse afslører tvivlsom sagsbehandling: Randers Kommune i strid med loven

Randers Kommune har i mindst 16 sager om sårbare børns skolestart handlet i strid med loven. Det viser en række afgørelser, som Din Avis har fået indsigt i, efter at byrådsmedlem Henriette Malland fra Velfærdslisten har rejst sagen og dokumenteret en mulig ulovlig praksis.

Byrådsmedlemmet blev kontaktet af forældre, der oplevede alvorlige fejl i deres børns sager. Hun samlede dokumentation og stillede spørgsmål til forvaltningen - et arbejde, der nu har afsløret systematiske lovbrud og manglende politisk handling.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye fra Socialdemokratiet udtrykte ellers sidste år tillid til, at kommunen ville overholde loven, da sagen blev drøftet på et samråd, som Charlotte Broman Mølbæk fra SF havde indkaldt til. Hun rejste dengang tvivl om, hvorvidt Randers Kommune reelt foretog individuelle vurderinger af børn med særlige behov.

Du kan se samrådet her

Skjulte lydoptagelser som bevis

En skjult lydoptagelse, som Frihedsbrevet har fået adgang til, viser ifølge mediet, at en kommunal medarbejder omtaler en intern beslutning om, at alle børn som udgangspunkt skal starte i almen skole.

Læs Frihedsbrevets artikel her (under betalingsmur)

»Efter vi er blevet påduttet det her, er der desværre blevet ansat en person i PPR til at være gatekeeper på de formuleringer, vi kommer med, fordi der simpelthen ikke skal visiteres børn til specialtilbud. Så det er virkelig en ulykkelig situation,« siger medarbejderen ifølge optagelsen.

Hvis optagelsen afspejler den faktiske praksis, er det i strid med loven, vurderer Eva Naur, der er lektor i socialret ved Aarhus Universitet.

»Det er ganske problematisk, hvis der eksisterer en praksis, hvor børn som udgangspunkt beskrives, som om de ikke har behov for specialtilbud. Det vil være en alvorlig trussel mod retssikkerheden,« siger hun til Frihedsbrevet.

Frihedsbrevet og senere Din Avis har gennemgået 17 afgørelser om skolestart for sårbare børn og konstateret, at 16 af dem indeholder næsten enslydende formuleringer - trods lovens krav om individuel vurdering.

»Der er en klar formodning om, at man ikke har foretaget en konkret individuel vurdering. Og det er ikke lovligt,« siger John Klausen, der er professor i socialret ved Aalborg Universitet, til Frihedsbrevet.

I tre klagesager, som forældre sendte til Ankestyrelsen, vurderede styrelsen, at kommunens sagsbehandling ikke levede op til loven. To afgørelser blev ændret, og en tredje blev sendt retur på grund af mangler.

Satte fokus, men flertal lyttede ikke

Det var Henriette Malland, der først afdækkede den ulovlige praksis. Efter flere henvendelser fra forældre opdagede hun et mønster, som viste, at kommunen traf afgørelser uden individuelle vurderinger. Hun mener, at både forvaltningen og det politiske flertal bevidst undlod at handle, selv efter at dokumentationen for lovbruddene blev fremlagt.

»Det er forvaltningen i Randers Kommune, der har brudt loven. Men borgmester Torben Hansen (S) og det politiske flertal valgte bevidst ikke at rette op, selv efter at have fået dokumentation for de ulovlige afgørelser,« siger hun til Din Avis.

Allerede i marts 2025 opdagede Henriette Malland, at kommunen brugte identiske standardtekster i 16 ud af 17 sager om skolestart.

»Afgørelserne var uden individuelle vurderinger eller forældrebemærkninger. Selv beskrivelserne af skoletilbuddene var ens og uden nogen faglig vurdering af, hvordan de skulle imødekomme det enkelte barns behov. Det er i strid med både forvaltningsloven og de principper, ministeren selv har slået fast,« siger hun.

På baggrund af sin dokumentation fremsatte hun 12. marts 2025 et forslag i byrådet om, at forvaltningen skulle træffe nye, lovlige afgørelser. Forvaltningen afviste dog kritikken og skrev i et notat, at der »ikke ses at være truffet afgørelser, som forvaltningen fagligt ikke kan stå inde for«.

Senere underkendte Ankestyrelsen netop de samme afgørelser for at være ulovlige og fagligt utilstrækkelige.

»Forvaltningen fastholdt en praksis, der var direkte ulovlig, og fremlagde et notat, som siden viste sig at være faktuelt forkert. Men det politiske flertal - med Socialdemokratiet og Venstre i spidsen - bærer et lige så stort ansvar. De blev gjort fuldt bekendt med dokumentationen, men stemte to gange imod at rette op,« siger hun og fortsætter:

»Når en kommune bliver gjort opmærksom på, at den bryder loven, og alligevel fortsætter, er det ikke bare en fejl. Det er et bevidst lovbrud. Det underminerer borgernes tillid til, at loven gælder for alle - også kommunen selv.«

Skal kæmpe urimeligt

Henriette Malland understreger, at konsekvenserne rammer de mest sårbare familier.

»Omsorgen for de her børn og familier er bare ikke til stede i kommunen. De skal kæmpe helt urimeligt, og man ser ikke noget formål i at sikre de rigtige tilbud til børnene. Det er grunden til, at jeg har kæmpet den her sag i næsten et år.«

Borgmester Torben Hansen erkender i en mail til Frihedsbrevet, at der har været fejl i enkelte afgørelser, men afviser, at kommunen har haft en generel ulovlig praksis. Han understreger, at kommunen nu har rettet op på de sager, hvor Ankestyrelsen har påpeget mangler.

»Vi har foretaget individuelle vurderinger i hver enkelt sag og finder ikke grundlag for at genbehandle dem. Det er vores politiske mål, at alle børn skal have den hjælp, de har brug for,« skriver borgmesteren.

Kommunen afviser desuden, at der skulle være ansat en såkaldt gatekeeper i PPR, eller at der findes interne regler, som begrænser adgangen til specialskoler.

Det tror Henriette Malland ikke på.

»Det er simpelthen ikke rigtigt. Som den juridiske ekspert også påpeger, hviler afgørelserne ikke på en konkret og individuel vurdering. De 17 børn kan umuligt være 100 procent identiske i deres beskrivelser og behov. Det er ikke realistisk,« siger hun.

Hun fortæller, at forvaltningen i dag afviser at svare på spørgsmål om sagerne.

»De siger, at de ikke har ressourcer til at svare. Det er en bekvem måde at undgå debat på. Imens er det børnene og forældrene, der betaler prisen,« siger hun.

Børne- og Undervisningsministeriet oplyser, at ministeren har bedt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet undersøge, om sagen bør sendes videre til Ankestyrelsen, der fører tilsyn med kommunernes overholdelse af lovgivningen.