Tvivlsom sagsbehandling i børnesager: Nu svarer borgmesteren

Borgmester Torben Hansen svarer nu på, hvorvidt Randers Kommune har handlet i strid med loven i forbindelse med sårbare børns skolestart. Samtidig afviser han, at der er en gatekeeper i forvaltningen, der styrer hvordan børns skolestart skal se ud.

Borgmester Torben Hansen, finder du det ikke påfaldende, at ordlyden i de mange sager om sårbare børns skolestart er næsten enslydende?

»Forvaltningen har oplyst om, at der blev og bliver foretaget individuelle vurderinger af børnene. I de vurderinger indgår både forældrenes beskrivelser og fagpersoners vurdering. Der var altså ikke tale om standard-vurderingerstandardvurderinger. Forvaltningen forklarede byrådet, at det var i skriftlige formuleringer i afgørelsesbrevene, at man havde anvendt standardsætninger. Det var forkert, og det er jeg helt enig i var forkert. Og fremover gør forvaltningen noget andet. Sagen er behandlet i vores Skole- og Uddannelsesudvalg, som har sendt en indstilling videre til byrådet. Vi har i Randers Kommune længe været optaget af at styrke kvaliteten på skoleområdet og herunder også specialområdet. I det arbejde indgår også at styrke det administrative grundlag for visitationer. Det arbejde gik i gang 1. august i år,« skriver Torben Hansen i et mailsvar til Din Avis.

Han tilføjer:

»Nogle af de individuelle vurderinger er Ankestyrelsen så ikke enig i. Og i de tilfælde følger forvaltningen naturligvis Ankestyrelsens vurdering.«

Lydoptagelser som bevis

Svarene kommer efter at Frihedsbrevet og Din Avis har afdækket, hvordan en række afgørelser i forbindelse med sårbare børns skolestart er blevet behandlet med næsten enslydende svar.

Byrådsmedlem Henriette Malland fra Velfærdslisten har rejst sagen og har dokumenteret en mulig ulovlig praksis.

En skjult lydoptagelse, som Frihedsbrevet har fået adgang til, viser ifølge mediet, at en kommunal medarbejder omtaler en intern beslutning om, at alle børn som udgangspunkt skal starte i almen skole.

Læs Frihedsbrevets artikel her (under betalingsmur)

»Efter vi er blevet påduttet det her, er der desværre blevet ansat en person i PPR til at være gatekeeper på de formuleringer, vi kommer med, fordi der simpelthen ikke skal visiteres børn til specialtilbud. Så det er virkelig en ulykkelig situation,« siger medarbejderen ifølge optagelsen.

Hvis optagelsen afspejler den faktiske praksis, er det i strid med loven, vurderer Eva Naur, der er lektor i socialret ved Aarhus Universitet.

»Det er ganske problematisk, hvis der eksisterer en praksis, hvor børn som udgangspunkt beskrives, som om de ikke har behov for specialtilbud. Det vil være en alvorlig trussel mod retssikkerheden,« siger hun til Frihedsbrevet.

Torben Hansen, en optagelse indikerer, at der er en gatekeeper i forvaltningen, kan du helt klart dementere den påstand?

»Jeg tager skarp afstand fra citaterne fra lydfilerne, som er fremgået af pressen. Forvaltningen har tydeligt og klart understreget, at der ikke er og ikke har været en gatekeeper i forvaltningen. Det mener jeg dementerer den påstand.«

Uheldig praksis

Frihedsbrevet og senere Din Avis har gennemgået 17 afgørelser om skolestart for sårbare børn og konstateret, at 16 af dem indeholder næsten enslydende formuleringer - trods lovens krav om individuel vurdering.

»Der er en klar formodning om, at man ikke har foretaget en konkret individuel vurdering. Og det er ikke lovligt,« siger John Klausen, der er professor i socialret ved Aalborg Universitet, til Frihedsbrevet.

I tre klagesager, som forældre sendte til Ankestyrelsen, vurderede styrelsen, at kommunens sagsbehandling ikke levede op til loven. To afgørelser blev ændret, og en tredje blev sendt retur på grund af mangler.

Hvis det viser sig, at Randers Kommune har overtrådt loven, hvad vil du så gøre ved det?

»Kommunen skal naturligvis overholde loven. Og vi har i byrådet fået oplyst af forvaltningen, at hvert barn er vurderet individuelt, men der er anvendt standardformuleringer i afgørelsesbrevene. Det var en uheldig praksis med skabeloner til at lave formuleringer i afgørelserne. Det har kunnet give et indtryk af, at sagerne ikke er individuelt behandlet, hvilket ikke er tilfældet, og derfor er denne praksis ophørt.«