Derfor fik kvinderne færre stemmer: »Det kan have været en modreaktion«

En modreaktion.

Netop det var det absolut sidste, de tre kvinder – Anni Schmidt Pedersen, Charlotte Strandgaard og Ditte Højvang Petersen– forestillede sig, da de under valgkampen fik ideen til vælgermøder med særligt fokus på de kvindelige kandidater.

Men ifølge forsker i kønsrepræsentation Karina Kosiara-Pedersen fra Københavns Universitet kan det sagtens tænkes, at det var det, der skete.

Faktum er, at der i det nye byråd kun vil være syv kvinder repræsenteret mod 11 i dag. En nedgang fra lidt over en tredjedel til nu knap nok en fjerdedel.

»Jeg synes, det er et interessant tiltag, at kvindelige politikere i Skanderborg arrangerede valgmøder med fokus på de kvindelige kandidater. Det viser, at de på tværs af partier er opmærksomme på kønsuligheden og har en fælles interesse i at ændre på det. Men når vi taler om køn, så kan der også komme en modreaktion på sådan et initiativ,« pointerer hun.

»Generelt ser vi at initiativer omkring kvinders repræsentation fører til modstand. Det har vi også set fra andre landes tiltag for at få flere kvinder i politik – det kan have den modsatte effekt. Det ser vi for eksempel også hver gang der er særlig fokus på etniske minoriteter. Jeg kan jo ikke sige, at det har haft betydning i Skanderborg, men det er en mulighed, at valgmødet med fokus på de kvindelige kandidater slet og ret har givet bagslag.«

Mænd stemmer på mænd

Karina Kosiara-Pedersen har også et andet bud på, hvorfor det gik så skidt for ambitionen om at få flere kvinder repræsenteret i Skanderborgs Byråd.

»Vi har ikke kommunale tal for det, men fra tidligere undersøgelser af folketingsvalg ved vi, at mænd er mere tilbøjelige til at stemme på en mand, mens kvinder både stemmer på kvinder og mænd,« forklarer hun og peger på, at alene af den grund er det svært at få en høj andel af kvinder i byrådet.

Ifølge Karina Kosiara-Pedersen er andelen af kvinder i byrådet dog ikke kun et spørgsmål om, hvad vælgerne stemmer på, men i lige så høj grad et spørgsmål om, hvordan partierne i forskellig grad vælger at prioritere kvinder.

»Man er nødt til også at se på fødekæden – dem der opstiller kandidaterne. En ændring til færre kvinder i byrådet er i lige så høj grad et udtryk for, at de valgte partier vægter andre kompetencer højere, når de vælger kandidater. Typisk prioriterer de borgerlige partier for eksempel selvstændig erhvervsdrivende højt, og vægter i mindre grad en mere ligelig repræsentation af kønnene, mens venstrefløjen ofte har et større fokus på kvinderne,« forklarer hun.

Bedre beslutninger

Målet om flere kvinder i byrådet handler ikke kun om, at kvinderne vil have del i magten. Ifølge Karina Kosiara-Pedersen er der flere ting i spil.

»Når det betyder noget, at der er færre kvinder i et byråd, så handler det for det første om det rent symbolske i, at vi alle sammen skal kunne se os repræsenteret i byrådet. Byrådets sammensætning bør afspejle mangfoldigheden i kommunen – og ikke kun i forhold til køn og alder, men også i forhold til forskellige typer af etnicitet og seksualitet,« understreger hun.

»For det andet, så er der forskning der peger på, at er der mangfoldighed af perspektiver, så får vi bedre beslutningsprocesser. Politikerne kommer ganske enkelt bredere rundt om sagerne, og får dem belyst fra flere sider. Det giver bedre beslutninger til gavn for for borgerne. Selvom man tilhører det samme parti, så er der indenfor partierne forskel på, hvad mænd og kvinder prioriterer. Der kan være forskellige nuancer,« konstaterer hun og tilføjer, at køn ikke er vigtigere end alder.

Er der manglende repræsentation af de unge, er det lige så alvorligt. Er der få unge bliver spørgsmål om fritidsaktiviteter og sport typisk ikke prioriteret i lige så høj grad som børneinstitutioner og ældrepleje, forklarer Karina Kosiara-Pedersen.

»Mangfoldigheden i byrådet er ganske enkelt vigtig i forhold til den symbolske repræsentation så borgerne har tillid til, at der træffes gode beslutninger,« konstaterer hun.