Aarhus er ikke alene: Seks ud af ti selskaber dropper CO2-fangst

Endnu et statsligt klimaprojekt risikerer at floppe fælt.

I 2024 mislykkedes et historisk stort nationalt udbud på havvindmølleparker, da ingen selskaber kunne se sig selv i det.

Derfor måtte regeringen med klima-, energi-, og forsyningsminister Lars Aagaard (M) i spidsen til lommerne og prøve igen med et nyt udbud med mulighed for statsstøtte op til 55,2 milliarder kroner.

Nu ser også statens store klimasatsning på CO₂-fangst ud til at fejle.

Torsdag trak Aarhus Kommune følehornene til sig og opgav at søge tilskud fra en pulje på 29 milliarder kroner til at etablere CO₂-fangstanlæg, og mange andre følger nu trop.

Ifølge Ritzau har seks ud af ti prækvalificerede selskaber nu trukket sig som kandidater til at søge støtte fra puljen.

Blandt andet har Fjernvarme Fyn fredag sagt stop. Ligesom i Aarhus vurderer man på Fyn, at der er for stor en risiko forbundet med projekterne.

»Vi kan se, at det er en postgang for tidligt at forpligte Fjernvarme Fyn til kontrakter, der strækker sig 20 år ud i fremtiden,« siger administrerende direktør i Fjernvarme Fyn Louise Høst i en pressemeddelelse.

Udviklingen ærgrer Jens Bomann Christensen, der er direktør i Cirkulær, som er brancheorganisationen for kommunale affaldsselskaber.

»Vi ærgrer os over, at så mange er faldet fra. Det gør vi, fordi CO₂-fangst på affaldsenergianlæg er en fuldstændig uundgåelig del i forhold til at nå Danmarks målsætning om at reducere udledningerne med 70 procent.«

Han mener, at udbudsbetingelserne efterlader en for stor risiko hos de kommunale forsyningsselskaber.

»Det er anlæggenes ejer, altså kommunerne, der kommer til at garantere økonomisk for en del af de her projekter.«

»Det er ultimativt kommunerne, der har hånden på kogepladen i forhold til økonomien i de her projekter,« siger han.

Under de nuværende udbudsbetingelser har kommunerne ikke bare ansvaret for at opfange CO₂ fra røgen. De får også ansvaret for den efterfølgende transport og lagring af CO₂.

»Udfordringen er, at man har ønsket, at dem, der har skorstenene, skal påtage sig ansvaret for det hele. Det har ikke gjort det lettere,« siger Jens Bomann Christensen.

Han ser stadig CO₂-fangst som den ”rette vej” at gå og håber på en ny udbudsrunde med ændrede betingelser.

»Hvordan man konkret skal skrue det sammen, har vi ikke en holdning til på nuværende tidspunkt, men det er klart, at man er nødt til at kigge på det,« siger Jens Bomann Christensen.

Energistyrelsen har fredag meddelt, at fristen for at afgive endeligt bud i forbindelse med puljen er rykket fra 17. december 2025 til 7. januar 2026.

Din Avis sendte har på baggrund af Aarhus Kommunes kritik af modellen for den statslige pulje sendt den ansvarlige minister en række spørgsmål.

Dem svarer han ikke på, men har i stedet sendt en skriftlig kommentar, hvor han slår fast, at regeringen og et bredt flertal i Folketinget vil CO₂-fangst og lagring.

»Derfor har vi afsat 28,7 milliarder kroner i det her ene udbud, og udbudsvilkårene har vi løbende vendt i forligskredsen. Jeg forstår godt, at det kan være svært, når projekterne er så komplekse, som de er. Derfor har vi haft stort fokus på at understøtte projekterne – for eksempel har vi halveret både garanti og bod i november, og vi har gennem en aftale i oktober også fjernet barrierer, som aktørerne har peget på.«

»Jeg bider også mærke i, at projekterne holder fast i interessen for CO₂-fangst og lagring – og at de gerne vil have det med som en del af deres fremtidige løsninger. Jeg vil også nævne, at det aldrig har været forventningen, at alle projekter nåede helt frem til målstregen,« siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).