Droppet klimaprojekt koster Aarhus trecifret millionbeløb: »Det er jo ikke sjovt«

Der er tung stemning hos Anders Winnerskjold (S) på borgmesterkontoret i Aarhus torsdag.

Sammen med resten af byrådet har han netop taget en af de sværere beslutninger i sin korte, men udfordrede borgmestertid.

Aarhus Kommune parkerer drømmen om at fange 435.000 ton CO2 om året fra værket i Lisbjerg og lagre det under jorden.

Det såkaldte CCS-projekt (Carbon Capture and Storage) bliver simpelthen for risikabelt for kommuneøkonomien, lyder vurderingen.

Dermed får ambitionen om en CO2-neutral kommune i 2030 også et markant tilbageslag. Ja, faktisk ser det nu ganske urealistisk ud.

Men det er ikke kun kommunens klimaambitioner, der betaler prisen. Det gør aarhusianerne også.

Flere af hinanden uafhængige kilder fra Aarhus Byråd fortæller til avisen, at det kommunale forsyningsselskab Kredsløb har brugt mindst 160 millioner kroner på arbejdet med projektet. De endelige udgifter er dog ikke opgjort endnu.

Det beløb vil Kredsløb ikke bekræfte endnu.

»Beslutningen er få timer gammel, så vi kan endnu ikke be- eller afkræfte et beløb på projektet. Vi forholder os selvfølgelig gerne til økonomien, men beder om forståelse for, at det er ved at blive gjort op og forventes afklaret så hurtigt som muligt. Vores ansatte har arbejdet på projektet indtil i dag, og vi er nu i fuld gang med at bede leverandører og samarbejdspartnere om at gøre op og levere ind til det samlede overblik,« skriver selskabet i en mail og forventer først at have det endelige overblik i januar.

Borgmester: Nødvendige penge

Heller ikke borgmester Anders Winnerskjold vil forholde sig til et konkret beløb, men han medgiver, at det er højt.

»Jeg kender ikke det eksakte beløb, men det er rigtigt, at der er blevet brugt mange penge på det her projekt,« siger han til avisen.

Ifølge avisens oplysninger er det især ydelser fra rådgivere, konsulenter og advokater, der har kostet Kredsløb dyrt.

De skulle hjælpe forsyningsselskabet med at få del i en statslig pulje på 29 milliarder kroner til det milliarddyre projekt i Lisbjerg, og Kredsløb blev i maj også udvalgt som et af i alt ti selskaber, der kunne konkurrere om puljen.

Som kuriøs sidebemærkning kan det nævnes, at en af de konsulenter, der har hjulpet Kredsløb, er Aarhus’ tidligere borgmester Jacob Bundsgaard, der efter sin fratræden stiftede rådgivningsfirmaet JBJ Advice.

Men det viser sig nu at være skønne spildte kræfter, for skulle det risikable milliardprojekt slå fejl, så ville konsekvensen for Aarhus blive for stor.

»Byrådet har med åbne øjne bedt Kredsløb arbejde med det her, selvom det var risikabelt,« siger Aarhus-borgmesteren.

»Det er altid svært at skulle træffe en beslutning om at stoppe, når man har brugt mange penge på noget, men byrådets og min vurdering har været, at de økonomiske risici er for store.«

Ifølge Anders Winnerskjold var der ikke nogen vej udenom de store udgifter, hvis man ville have fingre i de statslige støttemilliarder.

»Det har været helt nødvendigt. Man kunne simpelthen ikke søge den her pulje uden at bruge et anseeligt beløb, og det har vi sagt, at vi gerne ville, fordi vi syntes, at projektet var så vigtigt. Og nu, tæt på målstregen, har vi måttet drage den ærgerlige konsekvens, at projektet samlet set er for risikofyldt, og derfor har vi trukket en streg i sandet.«

Har I fra byrådets side været for stædige i at holde fast i 2030-målsætningen, som mange anså for urealistisk?

»Nej, det har faktisk ikke så meget at gøre med den målsætning, men fordi vi har troet på CCS, og fordi staten lavede en tilskudspulje, der gjorde det muligt at lave et virkelig godt klimaprojekt, som ville gøre godt - både globalt, på landsplan og i Aarhus.«

Er pengene spildt?

»Det er jo ikke sjovt at have brugt penge på noget, vi for nuværende ikke får noget ud af, men vi håber, at der kan komme nogle andre muligheder og betingelser på et tidspunkt, så er arbejdet ikke spildt. Men for nuværende er det det, man kalder en ’sunk cost’.«

Langer ud efter staten

Danmarksdemokraten Jakob Søgaard Clausen har som en del af bestyrelsen i Kredsløb været tæt på processen med CSS-projektet, og han har ikke meget tilovers for statens håndtering af milliardpuljen.

»Der er spildt mange penge på det her, fordi staten har lavet nogle urimelige rammer for hele den her pulje-proces. Man skal huske, at det, der er sket her i Aarhus, er sket i rigtig mange andre kommunalt ejede forsyningsselskaber, som også har arbejdet på at byde ind i puljen,« siger han og forklarer, at man fra statens side har kørt det, som lavede man et almindeligt udbud til private virksomheder.

I dette tilfælde skulle kommunale forsyningsselskaber kæmpe imod hinanden og mod private selskaber om at få del i milliardpuljen.

»Derfor har der været kørt meget lukkede processer i de forskellige kommuner og ikke kunnet dele viden imellem sig for at lave det bedste CO2-fangsanlæg. Der ligger et kæmpe ansvar på regeringen i den her sag, som kommer til at koste fjernvarmekunder i store dele af landet penge på projekter, der ikke bliver til noget. Det er meget kritisabelt.«

Og ifølge den aarhusianske byrådspolitiker, der heller ikke ønsker at bekræfte beløbets størrelse i Aarhus, er det blandt andet blevet meget dyrt, fordi teknologien er så ny.

»Man har spillet selskaberne ud imod hinanden om at lave de her anlæg, hvor teknologien godt nok er kendt, men hvor storskala-anlæg ikke er lavet før. Så det er helt nyt farvand, og det kaster man landets store forsyningsselskaber ud i, hvor de hver især må hyre egne rådgivere og advokater i konkurrence mod hinanden.«

»Det er ikke særligt smart. Staten har sikret, at advokatfirmaerne og konsulenthusene har tjent fedt, men man har ikke sikret mest mulig klimareduktion for pengene, når man kører det på den måde. Det havde været langt bedre, hvis staten sagde: ”Nu tager vi de fire største udledere i Danmark. I skal have CO2-fangst. Her er rammerne og pengene.”,« fastslår Jakob Søgaard Clausen, hvis parti ikke var med i aftalen om at satse på CCS, og derfor ser han frem til nye forhandlinger om kommunens klimaplan.

Borgmester Anders Winnerskjold er enig i kritikken, men ønsker ikke at indgå i en offentlig debat om regeringens håndtering.

»Jeg synes også, at statens rammebetingelser har været svære at arbejde med, og jeg håber, at staten og styrelserne fremadrettet vil tænke over, om man kan gøre det på en mere hensigtsmæssig måde. Men den dialog vil jeg tage bilateralt på politisk- og embedsmandsniveau.«