Borgmesterens vilde klimasats til milliarder vækker skepsis hos eksperter

»Hvis vi ikke kan lave carbon capture and storage (CCS), så kommer vi ikke i mål.«

Det var uden omsvøb, da borgmester Jacob Bundsgaard (S) i starten af april fremlagde sit bud på en ny klimahandlingsplan.

Aarhus har et erklæret mål om at være CO₂-neutral i 2030. Det har kommunen haft siden 2008, men som årene er gået, har det været sværere og sværere at se, hvordan det skulle lykkes.

Borgmesteren vil dog ikke opgive målet, og derfor er han også klar i spyttet i forhold til, at det vil have konsekvenser for aarhusianerne. Ikke mindst dem med biler.

Økonomisk bliver det dog også noget af en pille at sluge, for Jacob Bundsgaard er nået til den erkendelse, at træplantning og reduktion af biltrafikken ikke kan gøre det alene.

Derfor lægger han op til, at CCS - indfangning og lagring af CO₂ – skal redde os i mål. Får han flertal for sin plan, bliver CCS den største indsats og den afgørende forudsætning for at indfri det ambitiøse mål.

»Det koster formentlig i omegnen af tre milliarder kroner,« sagde borgmesteren under sin fremlægning.

Professor: »Meget optimistisk«

Det er dog noget af et sats, borgmesteren er ude i, lyder det fra eksperter på området. For selvom teknologien er klar, så er det aldrig afprøvet i så stor stil, som der er behov for i Aarhus, hvor der skal indfanges mindst 335.000 tons CO₂.

»Det er meget optimistisk,« lyder det indledningsvist fra Lars Ottosen, professor og institutleder for Bio- og Kemiteknologi på Aarhus Universitet, der tidligere har været i dialog med Kredsløb om at indfange CO₂ fra forbrændingsanlægget i Lisbjerg.

»Man ville sådan set godt kunne indfange den mængde fra Lisbjerg, der vist har små 500.000 tons om året i emission. Men det er nok ikke superrealistisk, at det er oppe at køre om 5,5 år. Og priserne vil i så fald være i den meget høje ende,« forklarer Lars Ottosen.

Kort fortalt går CCS ud på, at man udskiller CO₂ fra skorstensrøg, komprimerer den og sender den på lastbiler eller skibe til et sted, hvor det kan lagres langt nede i undergrunden. Det lyder simpelt, men der skal en kæmpe infrastruktur rundt om indfangningen på plads.

»Og der findes ikke nogen udbydere af lagring, som kan tage 335.000 tons lige om lidt og skaffe sig af med det på en forsvarlig måde. Lige nu må vi sige, at det er meget dyrt, og der vil være andre løsninger med lavere samfundsmæssige omkostninger, som kan fjerne samme mængde CO₂.«

Samme regnestykke kommer Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, frem til.

»Teknologisk burde det kunne lade sig gøre i 2030, men om det er den rigtige måde at bruge pengene på, er jeg mere i tvivl om. Det er afgørende for vores grønne omstilling, at vi kan lagre noget CO₂, men det er også afgørende, at vi bruger alle midler mest omkostningseffektivt. Ellers bliver det rigtig dyrt for os alle. Jeg vil håbe, at Aarhus enten mindsker behovet for lagring eller finder en billigere måde end det her.«

Hvad er alternativet?

»Reelle reduktioner i andre sektorer. Man kunne smide 10.000 kr. i halen på en masse biler eller få elektrificeret en større del af industrien. Der er rigtig mange muligheder for at gøre tingene billigere end at lagre CO₂. Jeg vil i hvert fald anbefale, at man kraftig genovervejer situationen, hvis det kommer til at koste så meget pr. ton.«

Ti år foran Danmark

CCS er også en teknologi, man på nationalt plan sætter sin lid til for at opnå 70 pct. reduktion i 2030 og neutralitet i 2050. Men for kort tid siden kom det frem, at regeringens mål har lidt et knæk, da man ved et stort nationalt CCS-udbud har fået færre klimaeffekter og til en dyrere pris end ventet.

»Det viser med al tydelighed, at der både er tekniske og økonomiske udfordringer med det her. Der var også få bydere, så det er ikke en ordentlig kommercialiseret forretning endnu,« konstaterer Brian Vad Mathiesen.

Om Aarhus Kommune overhovedet kan overhale den nationale CCS-indsats indenom med så høj fart, som den planlægger, sætter Lars Ottosen spørgsmålstegn ved.

»Regeringen håber på at kunne indfange 3 mio. tons – ti gange så meget som Aarhus – engang mellem 2030 og 2040. Hvordan forestiller borgmesteren sig, at Aarhus skal være ti år foran ift. nationale og internationale planer og retningslinjer? Det lyder flot, men det forekommer mig også meget svært,« siger han og fortsætter:

»Det var måske bedre, hvis Aarhus Kommune fulgte den nationale linje på CCS-området og holdt sig til nogle mere konkrete mål, som at alle bybusser skal køre på el, hvor det er meget ligetil at slå fast, om man har nået målet eller ej.«

Mandag forventes byrådets parti at forhandle den nye klimahandlingsplan på plads.