Da tonsvis af forurenet jord rutsjede ned af bakken, blev det aldrig det samme

Bakken syd for Ølst var aldrig tavs. Den arbejdede i stilhed. Plastisk ler, der trak sig sammen i tørre somre. Ler, der svulmede op igen, når regnen kom. En langsom, naturlig bevægelse, kendt af geologer og frygtet af dem, der bygger tungt ovenpå.

Alligevel begyndte lastbilerne at komme i 2018. Nordic Waste behandlede og opbevarede forurenet jord på bakken syd for Randers. Millioner af tons blev lagt oven på plastisk ler. Lag på lag. År efter år.

SE LERBAKKEN FØR OG EFTER:

I landsbyen Ølst blev der skrevet høringssvar. Flere borgere advarede Randers Kommune om, hvad der kunne ske, hvis bakken blev belastet yderligere. Lerbakken kunne skride. Det var ikke et spørgsmål om hvis, men hvornår.

Alle, der havde arbejdet på stedet, vidste det. Det stod i en rapport fra 1960’erne, da motorvejens forløb til Randers blev planlagt. Rapporter fra Region Midtjylland pegede på, at man skulle bygge op nedefra, befæste jorden og ramme bakkens oprindelige forløb. Rapporter, der var bestilt af Nordic Waste, fortalte det også.

Veje rettet op

Leret på bakken har altid bevæget sig, lød det i folkemunde fra dem, der kendte til plastisk ler, og fra dem, der boede tæt på bakken.

Alligevel blev der læsset tonsvis af jord på ovenfra. Flere personer, der arbejdede på stedet, kunne efterfølgende fortælle, at de næsten dagligt rettede op på veje, der førte op i terrænet. Vejkassen blev nemlig presset skæv på grund af jordskred. Ingen sagde noget højt. Og gjorde de det, så fik de at vide, at de bare kunne smutte. Lønnen var bedre end alle andre steder, og der var altid mulighed for overtid og ekstra penge. Så der blev kørt på og på.

I december 2023 begyndte jorden at bevæge sig synligt for offentligheden.

Skredet satte ind, og situationen udviklede sig hurtigt til en af de største miljøkatastrofer i Danmark. En masse af delvis forurenet jord gled ned ad bakken og truede med at nå Alling Å. Vandløbet, der forbinder sig videre til Grund Fjord og Gudenåen, stod i fare for at blive forurenet i et omfang, som ifølge biolog Kim Pless-Schmidt kunne have taget op mod 30 år at rette op på.

Forskubbet balance

Plastisk ler opfører sig som sæbe, når det bliver vådt. Efter tørre perioder trækker det sig sammen, og når regnen vender tilbage, udvider det sig igen. Små skub bliver til bevægelser. Bevægelse bliver til skred. Den naturlige balance blev brudt, da enorme mængder jord blev placeret ovenpå. Tyngden gjorde resten.

Det viste sig siden, at store dele af den forurenede jord ikke var håndteret miljømæssigt korrekt på grunden. Samtidig afbrød Nordic Waste sin egen indsats kort før jul 2023. Maskinerne standsede. Ansvaret gled videre.

Randers Kommune stod tilbage med en akut opgave. At forhindre, at jorden nåede åen. At beskytte vandmiljøet. At sikre landsbyen. Arbejdet foregik døgnet rundt. Pumper, diger og nødforanstaltninger prægede området, mens jorden fortsatte sin langsomme bevægelse.

Landsby i fare

I begyndelsen af 2024 blev Gl. Århusvej oversvømmet af jord. Landevejen mellem Randers og Aarhus blev lukket, og Ølst blev isoleret mod syd. Frygten for oversvømmelse af selve landsbyen var reel i månederne efter, men faren blev afværget.

Landsbyboerne følte sig isoleret og sat udenfor. Busserne kørte ikke, huspriserne faldt, jordskredsturister kørte gennem den isolerede landsby i store biler og parkede hvorsomhelst for at få et glimt af naturkatastrofen. Frygten for, at den forurenede jord ville forgifte landsbyens beboere lå i luften. Kommunens informationsindsats var i starten for langsom, blandt andet på grund af en fejl, der ikke fik sendt beskeder videre i E-boks. Det efterlod borgerne med en usikkerhed og en brudt tillid, der nok stadig sidder i folk fra Ølst.

Regning og konkurs

Nordic Waste gik konkurs. Firmaet havde forinden været primært ejet af milliardæren Torben Østergaard-Nielsen, som havde købt sig ind i virksomheden, sandsynligvis overtalt af stifteren og den tidligere bestyrelsesformand og direktør David Peter York. Flere selskaber, der potentielt kunne stilles til ansvar, er siden også blevet erklæret konkurs.

Mens ejerskaber forsvandt, blev regningen tilbage.

Randers Kommune kæmpede for at redde miljøet omkring Alling Å. I sommermånederne blev der lagt net ud på bakken, og området blev tilsået med græs for at binde jorden og holde eventuelle miljøfarlige stoffer på plads. I oktober 2024 blev Alling Å genoprettet og ført i et nyt forløb, sikkert uden om bakken.

Der er etableret et rensningsanlæg, som skal rense overfladevandet fra området, før det når videre ud i naturen. I juni 2025 blev Gl. Århusvej genåbnet, og Ølst blev igen forbundet med resten af verden.

Glat som sæbe

I 2025 fik vi to advokatundersøgelser. En bestilt af Randers Kommune og en af Miljøministeriet. Mens sidstnævnte var stiv, for korrekt og fastlåst i sine undersøgelser, så leverede kommunens egen rapport syn for sagen.

Bakken i Ølst gled ikke, fordi naturen pludselig slog om. Den gled, fordi den blev presset. Da jorden begyndte at bevæge sig i december 2023, var det kulminationen på års opfyldning med millioner af tons jord oven på plastisk ler. Ler, der arbejder langsomt, trækker sig sammen i tørre perioder og bliver glat som sæbe, når regnen vender tilbage. Den balance blev forskubbet, da vægten voksede, lag for lag.

Ifølge rapporten burde kommunen have grebet ind længe før bakken gav efter. Tilsynet med Nordic Waste var utilstrækkeligt, og advarselstegn blev ikke taget alvorligt. Mindre skred og bevægelser i jorden blev registreret måneder før det store skred, men modtagelsen af jord fortsatte.

Store konsekvenser

Også hos Nordic Waste var der viden om risikoen. Virksomhedens egne rådgivere advarede i 2023 om den måde, jorden blev lagt på, uden at driften blev ændret. Bakken voksede videre, mens leret nedenunder gav sig.

Rapporten retter kritik mod flere myndigheder. Randers Kommune for manglende tilsyn, Region Midtjylland for uklare rammer og Miljøstyrelsen for sen indgriben. Til gengæld var der kæmpe ros til Randers Kommunes håndtering, da katastrofen skulle håndteres. Det har haft høje menneskelige konsekvenser for flere af dem, der kæmpede for at redde Ølst fra en af Danmarkshistoriens største miljøkatastrofer.

I Ølst står bakken stadig. Arret i landskabet er synligt. Jorden ligger ikke længere, som den gjorde før. Og under overfladen bevæger leret sig stadig, langsomt, som en påmindelse om, hvad der sker, når naturens grundvilkår bliver ignoreret.