Energiprojekter til milliarder flopper, men i den aarhusianske undergrund findes en solstrålehistorie om en afskrevet teknologi

Det er en svær tid for den grønne omstilling.

Vindmøller og ”jernmarker” oplever massiv modstand, og i Danmark er statslige milliardudbud og -puljer til havvindmøller og CO₂-lagring faldet til jorden med et brag.

Projekterne vurderes for risikable at etablere uden meget substantiel økonomisk støtte fra statskassen.

Men der er en solstrålehistorie. Den findes i den aarhusianske undergrund og er realiseret uden en krone fra staten.

I oktober 2025 åbnede borgmester Anders Winnerskjold (S) for hanerne på byens nye geotermiske anlæg i Skejby, så kommunens over 330.000 varmekunder nu får grøn varme fra jordens indre ud i deres hjem.

I 2030 skal tre anlæg stå klar til at levere 15-25 pct. af Aarhus’ fjernvarme, når brugen af importerede træpiller som energikilde skal ophøre.

»Skejby var den største og mest risikofyldte milepæl i projektet. Der kan selvfølgelig altid opstå ting og sager ved større anlæg, men tidsplanen holder, budgettet holder, og vi er meget fortrøstningsfulde,« fortæller Lasse Sørensen, chef for Strategi & Udvikling ved forsyningsselskabet Kredsløb.

Undergrundsvarmen bliver en markant del af energimixet i den elbaserede omlægning af varmeproduktionen, der omfatter havvands-, luft-til-vand- og spildevandsvarmepumper samt lagring og elkedler.

Alt sammen noget, der bidrager til, at Kredsløb forventer lavere varmepriser efter 2030 på grund af en mere fleksibel og effektiv produktion.

Også selvom elprisen stiger, forsikrer Lasse Sørensen, da Kredsløb også producerer og sælger el.

»Vi går fra et system, hvor vi i dag er låst på enkelte teknologier. Når priserne på træpiller kører op og ned, bliver vi ramt meget hårdt. I fremtiden har vi en bred portefølje af teknologier, og den endelige pris, som vi er interesserede i, bliver ifølge vores analyser ret robust overfor udsving på energimarkederne. Men bliver samfundet ramt af en energikrise, som vi havde i 2022, så stiger prisen på varme også. Det kan ikke undgås.«

Afskrevet som energikilde

Udsigterne til, at danskerne kunne varme sig ved geotermi, var ellers lange.

Det er nemlig prøvet før. I København og Sønderborg står dyre, nedlagte anlæg, og i Viborg har det lokale fjernvarmeselskabs egne boringer, der startede i 2009, efterladt varmekunderne med en 156 millioner kroner dyr regning. De danske fjernvarmeselskaber trak følehornene til sig.

»De skulle selv være bygherre og drive anlægget. Det gjorde, at vi alle var meget skeptiske ved geotermi som løsning, fordi risikoen simpelthen var for stor. Så det var egentlig afskrevet som en energikilde,« fortæller Lasse Sørensen.

Men så henvendte A.P. Møller sig. Selskabet havde solgt store dele af olie- og gasproduktionen, men havde fortsat stor ekspertise i undergrunden. Og den danske gigant kunne se perspektiver i jagten på den grønne varme - startende i Aarhus.

Selskabet Innargi, der nu er medejet af ATP og NRGi, blev stiftet, og i 2019 satte Aarhus og Innargi underskrift på en stor 30-årig milliardaftale, som avisen har fået aktindsigt i.

Den viser, at Innargi har påtaget sig langt den største risiko ved projektet.

»Vi var ikke villige til at tage en risiko på undergrunden. Det er det grundlæggende i aftalen. At de borer og løber risikoen, og er der ikke mulighed for at lave det i Aarhus, så stod de med regningen. På den måde synes vi ikke, at vi har taget en kæmpestor risiko,« siger Lasse Sørensen.

»Innargi løber en stor risiko, fordi de har en interesse i, at det bliver noget, der kan fungere i hele verden. Og vi har været heldige, at vi var det sted, der var bedst for dem at starte.«

Til gengæld skulle Kredsløb - udover at sørge for tilslutning og ændringer i fjernvarmenettet - forpligte sig til at aftage varmen og stille en garanti på 2,5 milliarder kroner.

»Den havde de brug for. Hvad nu hvis der om ti år opfindes en dims, som vi alle kan stille i stuen, og så har vi varme og ikke brug for fjernvarmen. Eller hvis der kommer kernekraft, som vi skal tage varme fra. Det er jo en risiko, vi løber, uanset hvilken teknologi vi satser på. Når Innargi investerer mange milliarder i et geotermisk anlæg, så har de brug for en sikkerhed for, at vi ikke pludselig siger, at vi ikke har brug for varmen alligevel. Det er jo meget forståeligt.«

Netop fordelingen af risiko, som også blev lovbestemt af Folketinget, har været afgørende, mener Asbjørn Haugstrup, Chief External Relations Officer ved Innargi.

»Vi havde ikke fået nogen kontrakt, hvis vi ikke tog undergrundsrisikoen. Mere altruistiske er vi heller ikke,« griner han.

»Vi har heldigvis den lille fordel, at vi forhåbentlig får en lang række andre projekter i Danmark og Europa, så vi har mulighed for at sprede risikoen. Men vi gik og ledte efter en teknisk nøgle til at låse det her geotermi-potentiale op, og det viste sig, at problemet lå i at få fordelt risikoen, så fjernvarmeselskaberne kunne satse på det.«

Meget lovende

Jagten gik ind på at finde 200 millioner år gamle ”strande” i 2-4 kilometers dybde med et godt sandstenslag og vand, der kan flyde i et bestemt tempo.

Gammel data suppleret med ny fra speciallastbiler til seismiske undersøgelser, der kørte byen rundt, viste, at der var potentiale flere steder.

Første boring på Sumatravej på havnen var ikke så lovende som håbet.

»Den kommer måske ikke til at levere varme. For os havde det selvfølgelig været bedst, hvis alle brønde virkede. Men det er Kredsløb uvedkommende, fordi vi har undergrundsrisikoen - og et eksempel på, at kontrakten beskytter forbrugerne,« forklarer Asbjørn Haugstrup.

Til gengæld er de andre boringer så lovende, og varmepumpeteknologien blevet så god, at man kan nøjes med tre anlæg - et på Bautavej i Aarhus V, et på Halmstadgade i Aarhus N og et i Skejby. Oprindeligt regnede man med, at der skulle syv anlæg til, men de tre vil ifølge Kredsløb og Innargi levere samme output på cirka 110 MW varme.

Nu er projektet nået en fase, hvor det ser meget lovende ud.

»Jeg vil ikke sige, at det ikke kan gå galt. Det kan man aldrig sige med undergrunden. Der kan ske noget i løbet af de 30 år, hvor flydeevnen ændres i et af reservoirerne, så vi skal genbore en brønd. Vi vil gøre alt, vi kan, for at det ikke sker, men sker det, er det undergrundsrelateret, og så er det vores problem,« siger Innargi-chefen.

Ingen offentlig støtte

Spørger man Innargi, så kan det ikke underkendes, hvor vigtigt Aarhus-projektet er for geotermiens fremtid. Ikke bare i Danmark, men i hele verden.

»Det er i virkeligheden det første bevis på, at vi kan udnytte den her store energikilde i Danmark i modsætning til, hvad man har troet. Man troede, at det skulle være steder med vulkansk aktivitet, hvor varmen boblede lige under overfladen som i Island, men det ser ud til, at vi både kan - og kan gøre det på en konkurrencedygtig måde,« forklarer Asbjørn Haugstrup og fortsætter:

»Aarhus bliver forhåbentlig en døråbner til mange andre projekter i Danmark, men endnu vigtigere, synes jeg, ude i Europa, hvor man stadig fyrer med kul. I Østeuropa, hvor man har store fjernvarmenet i det større byer, vil det være oplagt at springe biomassen over og gå fra kul til geotermi.«

Flere udenlandske delegationer - blandt andet fra Tyskland og Polen - har da også været på besøg i Aarhus for at se projektet an.

»De har været mægtigt interesserede i det, men også meget spændte på, om vi kan få det til at lykkes. Det beviser vi nu sammen med Kredsløb, at vi kan. Jeg tror virkelig, at det bliver en øjenåbner.«

Optimismen skyldes i særdeleshed den økonomiske bæredygtighed.

»Det lidt vilde ved dette projekt er, at hverken vi eller Kredsløb har fået en krone i offentlig støtte. Mange andre vedvarende energi-projekter kræver fødselshjælp, så det her stikker jo ud. Det er et godt argument, når du kommer ud i Europa, for Danmark er et rigt land, som har mulighed for at lave store milliardpuljer til CO2-lagring og vindmøller, men det er ikke nødvendigvis tilfældet i andre lande. For os er det en super, super vigtig showcase,« understreger Asbjørn Haugstrup.

Ifølge aftalen er de aarhusianske varmekunder bundet i 30 år. Er det ikke risikabelt, hvis geotermien bliver overhalet af en bedre teknologi?

»Det tror vi ikke, at den bliver. Men bindingen gør sig jo gældende, uanset hvilken teknologi Kredsløb satser på. Bygger de en stor havvandspumpe, er de også bundet til at afskrive den. Nu er det os, der bygger, og så er man bundet til kontrakten til os, mens vi afskriver projektet. Og vi har en fortjeneste, fordi vi har taget en risiko. Sådan er det med infrastruktur-projekter. Når man bygger, låser man sig selv i den periode, det tager at afskrive anlæggene.«

Den udlægning er Kredsløbs Lasse Sørensen enig i.

»Og risikoen for, at der ikke er brug for varme de næste 30 år er meget, meget lille,« siger han.

Uanset hvor godt det er, så er forventningen dog ikke, at geotermi skal spille en større rolle end planlagt i den aarhusianske energiforsyning.

Ifølge Lasse Sørensen skyldes det Kredsløbs fjernvarmestrategi, der på mange måder minder om investering. Når det kommer til fjernvarmen er det vigtigt at have en diversificeret portefølje af teknologier i energimixet, som man kan skrue op og ned for.

»Geotermi er en rigtig interessant kilde at have med, for den er dyr at etablere, men meget effektiv at køre med. Man får meget varme ud af den elektricitet, man bruger. Det kommer til at dække op mod 25 pct. af vores varmebehov, og det giver ikke mening at få det højere op. Bygger vi flere anlæg, vil de komme til at stå meget mere stille end dem, der nu bliver bygget, og så er de ikke så effektive ift. etableringsomkostningerne. Det planlagte anlæg på cirka 110 MW er ifølge vores analyse et ”sweet spot” for os.«

Når det samlede anlæg i Aarhus står færdigt i 2030, bliver det EU’s største, og forventningen er, at det reducerer den aarhusianske CO₂-udledning fra biomasse-afbrænding med 165.000 tons årligt.