Byråd kræver hurtig afklaring: Ender fortrydelse med at koste kommunen en kæmpe millionregning?

Beslutninger har konsekvenser. Især når man sidder i et byråd.

For ni år siden besluttede et flertal i Aarhus Byråd, at 900 kommunale veje skulle overgå til at være private.

Harmonisering af veje, kaldte man det, for der var bestemt ikke tale om en spareøvelse for kommunen, selvom det ville indbringe en besparelse på 10 mio. kr. årligt. Det må man nemlig ikke ifølge loven. Nej, hensigten var derimod at skabe ens forhold for kommunens grundejere, lød forklaringen.

Projektet gik i gang i 2017, men har vist sig at give så meget bøvl og palaver - ikke mindst for de boligejere, der skulle overtage de kommunale veje i tvivlsom stand og enes med en lang række naboer om oprettelse af vejlaug og økonomi til snerydning, vedligehold. og meget andet.

Nu har byrådet - ligesom mange andre kommuner i landet - fortrudt beslutningen. Det skete lige op til valget i november.

Onsdag eftermiddag blev politikerne på årets første møde enige om at suspendere projektet, der foreløbigt har fået omdannet 156 kommunale veje til private fællesveje.

»Vi er ikke sat i verden med en drøm om at privatisere mest mulig infrastruktur, men vi var med i aftalen. Siden den beslutning må vi dog sige, at vi er blevet klogere. Rigtig mange borgere står i en utryg økonomisk situation,« sagde SF-leder Thomas Medom.

Tvivl om kæmpe efterregning

Efter flere års pres er der nu flertal for at tilbagerulle ordningen, men indtil videre må borgerne nøjes med en suspendering, for det er åbenbart ikke så ligetil at omgøre en beslutning.

Der er nemlig opstået tvivl om, hvorvidt politikernes argument om ”harmonisering” og ligestilling blandt borgerne kan komme tilbage som en boomerang og ramme dem i nakken.

For bør de cirka 6.000 private fællesveje, der findes i dag, så ikke i stedet overgå til kommunale veje, så der er ligestilling for kommunens grundejere? Hvis det bliver en realitet, kan det ifølge Teknik og Miljø koste kommunen i omegnen af 60 mio. kr. årligt.

Derfor afventer byrådet nu en juridisk og økonomisk vurdering af konsekvenserne af en tilbagerulning.

»Vi forstår godt frustrationen. Borgerne Aarhus Kommune skal behandles lige, så det her er noget, vi skal finde en løsning på. Vi ikke bange for at ændre kurs. Men det kan vi først, når vi har et klart billede af konsekvenserne,« lød det fra det nye socialdemokratiske byrådsmedlem Kristian Sommer, der er blevet formand for By- og Planudvalget.

Ifølge Teknik og Miljø vil redegørelsen blive præsenteret for byrådet inden udgangen af 2026, men det skal gerne gå meget hurtigere, så den prekære sag kan indgå i forhandlingerne om næste års budget, lød det samstemmigt fra byrådet.

»Hvor starter og slutter det lighedsprincip, som vi er forpligtet af? Vi har brug for klarhed over konsekvenserne, gerne hurtigere, så på med arbejdstøjet, Nicolaj Bang,« lød Thomas Medoms opfordring til den konservative teknikrådmand.

Dårlig smag i munden

Men kan det være rigtigt, at man ikke bare kan gå tilbage til udgangspunktet? Ifølge Danmarksdemokraternes Jakob Søgaard Clausen og Venstres Gert Bjerregaard er der den afgørende forskel, at boligejerne med de 6.000 private fællesveje købte deres grunde med visheden om, at de stod med den opgave og udgift.

Det er ikke tilfældet med grundejerne på de 900 kommunale veje.

»Folk, der har købt huse på kommunale veje har haft en forventning om, at det er kommunen, der passer vejen. Man lavede et spareforlig, selvom det ikke er tilladt. Jeg er ikke så nervøs som S og SF,« sagde Jakob Søgaard Clausen, mens Venstre-kollegaen stemte i.

»Der er kæmpe forskel på, om man har erhvervet sig en ejendom med privat eller offentlig vej. Der kan ikke sættes lighedstegn mellem de to grupper af borgere,« forklarede Bjerregaard og slog fast - uden indvendinger i øvrigt - at »alle her i salen er klar over, at forliget kun handlede om økonomi«.

Rådmand Nicolaj Bang (K) opsagde forliget om vejprivatiseringen sammen med Venstre under valgkampen, og han tog byrådets opfordring til at få en redegørelse ud over rampen til sig.

»Jeg har modtaget mails fra utallige borgere, der beskriver, hvordan det føles at sidde på den anden side af den her beslutning. Hvor man pludselig ikke ved, om man har råd til at sidde i sit hus. Hvor man ikke kan overskue, hvilke udgifter man står overfor. Derfor var det også med en virkelig dårlig smag i munden, at jeg var med til at gennemføre nogle af de her projekter, som baserede sig på et tidligere forlig. Derfor opsagde jeg det,« forklarede han og sluttede.

»Jeg er med på, at det ikke skal tage hele 2026. Vi har alle brug for en afklaring - i særdeleshed de mennesker, hvis økonomi og tryghed hænger med den beslutning, vi skal træffe. Det vil være oplagt at få gjort inden budgetforhandlingerne.«