De kommunale vejes parti fik 856 stemmer, men er måske valgets største vinder

»Ja, jeg er en lykkelig mand. Det var befriende at læse det, man har skrevet det i konstitueringen. Det er fremragende, for vores borgerliste var aldrig kommet til verden, hvis det ikke var fordi, vi havde en kamp at kæmpe. Det var en åbenlys uretfærdighed, og det var den eneste sag, vi havde, og den vi gik til valg på.«

Sådan lyder det fra Steen Jørgensen fra borgerlisten Nej til privatisering af kommunale veje, der første gang blev præsenteret i starten af oktober.

Det, Steen Jørgensen jubler over, er, at der i den nye konstitueringsaftale, som stort set alle partier i Aarhus Byråd er enige om, står følgende: »Forliget omkring privatisering af veje er opsagt.« I samme afsnit står der også, at der skal sikres lighed for loven for aarhusianerne, og at borgere i samme situation skal behandles ens.

Aarhus Kommune har ønsket at nedklassificere omkring 900 kommunale veje til private fællesveje. Nedklassificeringen, som altså nu ser ud til at blive sløjfet, betyder, at utallige aarhusianske grundejere skal overtage omkostningerne ved at vedligeholde de veje, de bor på, fra kommunen. Med andre ord selvbetaling for blandt andet asfaltarbejde, udskiftning af rendestensbrønde og nye stikledninger med regnvand.

»Aarhus Kommune skal stoppe med at privatisere flere veje, og kommunen skal også rulle privatiseringen tilbage for de veje, der er blevet privatiseret siden 2017, hvor man begyndte at offentliggøre de 900 veje. Vi skal have stoppet ulykken, og så skal vi have rettet op på det, der er sket, som vi jo synes er et uvæsen. Hvis vi kan forstå konstitueringsaftalen, som den står skrevet, er problemet løst« siger Steen Jørgensen.

Det bedste udfald

Opsigelsen af forliget om privatisering af veje må anses som en sejr til blå blok. Borgerlisten Nej til privatisering af kommunale veje havde op til valget tilsluttet sig det borgerlige valgforbund. Konservative og Venstre trak sig i september fra forliget om at nedklassificere de 900 kommunale veje.

Borgerlisten Nej til privatisering af kommunale veje fik ikke et mandat i byrådet. Det blev til i alt 856 stemmer, hvoraf 164 blev tildelt Steen Jørgensen personligt. Resultatet går ikke Steen Jørgensen på.

»Vi var nok godt klar over, at vi ikke ville komme ind i byrådet, for det er aldrig før sket, at en borgerliste er kommet ind i Aarhus Byråd, men vi er stolte over, at så mange har vist os tillid ved at stemme på os,« siger han og fortsætter:

»Resultatet er nok det bedste, der kunne ske lige nu. Vi får formentlig det, vi ønskede, uden at vi skal ind og kæmpe for det i byrådet. Men vi vil gerne lige se det ført ud i livet, inden vi åbner en flaske champagne.«

Spørgsmålet er nu, hvor de penge, Aarhus Kommune havde regnet med at spare ved nedklassificeringen, skal komme fra.

»De er selvfølgelig nødt til at anvise en finansiering. Det følger af den kommunale lovgivning. Som jeg ser det, stak kommunen på urimelig vis hænderne ned i borgernes pengekasse. Det må være dem, der har skabt problemet, der også skal finde ud af, hvordan man vil finansiere, at der nu skal ske en genopretning,« siger Steen Jørgensen.

Steen Jørgensen bor i Brabrand og er til daglig studielektor i offentlig ret ved Aarhus Universitet.

Enmandshæren

Nej til privatisering af kommunale vejes stemmetopscorer ved kommunalvalget var Bent Hansen fra Lystrup. Han fik 199 personlige stemmer.

Bent Hansen har i mange år ført en indædt kamp for at få omgjort beslutningen om at nedklassificere de 900 kommunale veje.

I 2024 tvang Bent Hansen byrådet til at genoptage sagen. Flere end 1.500 aarhusianere skrev under på hans borgerforslag om at annullere beslutningen, og så blev forslaget sendt til behandling i byrådet. Det førte dog ikke til det ønskede resultat.

Bent Hansen er aktuelt del af en retssag mod Vejdirektoratet for at få annulleret Aarhus Kommunes beslutning om at nedklassificere de 900 kommunale veje. I starten af 2025, efter syv års kamp, hvor Folketingets Ombudsmand, Ankestyrelsen, Trafikministeren, Vejdirektoratet, Østjyllands Politi og Statsadvokaten nægtede at bevilge Bent Hansen fri proces til at føre retssagen, gav Civilstyrelsen Bent Hansen lov til at føre sin sag uden at skulle betale sagens omkostninger.