Vejret vinder over F-16: Afskeden aflyses
De planlagte flyvninger dele af Jylland aflyses.
Det skulle ellers have været en dag, hvor danskerne tog afsked med de efterhånden aldrende F-16-fly.
Sådan bliver det ikke. I hvert fald ikke for de, der befinder sig nord for Billund.
Den planlagte afskedsflyvning i store dele af Jylland er nemlig aflyst – på grund af vejret.
Det skriver Flyvevåbnet i en opdatering på Facebook.
»Der kommer desværre ikke fly i luften her til formiddag på grund af vejret. Årsagen er ganske enkelt skydækket,« står der i opslaget.
Der bliver dog fløjet over Fyn og Sjælland – og altså over den sydlige del af Jylland.
Flyvevåbnet lover at opdatere, hvis der sker så store ændringer i vejret, at flyvningen alligevel bliver mulig.
Du kan se ruterne i opslaget herunder:
Der bliver afholdt en officiel afsked med de fly, der har tjent Danmark i 46 år.
Det sker ved et offentligt arrangement på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland.
Flyene de senere år blevet erstattet med F-35-kampfly.
I efteråret besluttede Danmark at købe yderligere 16 F-35-fly, så den samlede flåde når op på 43 fly.
En del af F-16-flyene er doneret til Ukraine, og de resterende er blevet solgt til Argentina, der modtog de første i december.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) medvirker ved farvelarrangementet, der finder sted søndag eftermiddag.
Ud over tale fra ministeren vil der være kaffe og kage til de fremmødte.
Der vil også være mulighed for at tage et nærmere kig på et F-16-fly og en model af F-35-flyet.