»Togbussen var lige trillet ud af p-pladsen, da min søns klasselærer ringede – og så har jeg været i nyhederne«

Det er ikke hver dag, jeg bliver stoppet af et DR-hold, der vil høre, hvordan min tur til arbejde har været. Det er faktisk aldrig sket før i min otteårige karriere som pendler mellem Skanderborg og Aarhus.

I dag er også lidt speciel. Det er første hverdag, hvor skanderborgensere kan vælge mellem togbus eller togbus, hvis de vil med offentlig trafik til Aarhus. Det vil ret mange af os, for vi skal på arbejde, selvom jernbanen skal ombygges.

Jeg har gruet for i dag, vil jeg godt indrømme. Jeg har set mig selv stå i regnvejr sammen med andre forvirrede pendlere, mens frustrationerne spredte sig som ringe i vandet, fordi vi ikke kunne komme med en bus.

Da jeg i morges troppede op på p-pladsen ved banegården i Skanderborg, blev jeg mødt af to smilende mennesker i gule veste. De smilende mennesker oplyste mig om, hvilken bus jeg skulle ind i. Der var ingen kø, ingen sure mennesker. Ikke engang regn.

Helt smurt gik turen ikke, men det kan hverken DSB eller Banedanmark klandres for. Som vi trillede ud ad p-pladsen ved Skanderborg, ringede min telefon.

»Hej Sten. Det er Cecilie. Anton siger, han har ondt i maven, og hele B-klassen blev lagt ned med mavesyge i sidste uge, så jeg vil høre, om I kan komme og hente ham.«

Det ville være et mærkeligt opkald, hvis ikke Anton var min søn. Cecilie er hans klasselærer på Morten Børup Skolen i Skanderborg.

Så mine to togbusture i dag faldt med kortere interval end forventet. Faktisk nåede jeg kun lige til Aarhus, give et uvant interview foran banegården, hente min arbejdsbærbare pc på kontoret og så retur med togbus.

Chaufføren i togbussen mod 8660 var i højt humør, og selve turen forløb upåklageligt. Undervejs fik jeg en Messenger-besked:

»Sådan. Dagens positive mand i trafikken. Det er godt i disse tider at få lidt optimisme i nyhederne.«

Jeg havde åbenbart allerede været i nyhederne, og jeg havde jo kun haft gode ting at sige om min debuttur.

Nu sidder jeg herhjemme og skriver, mens sønnen spiller på sin Nintendo Switch. Han giver udtryk for at være lækkersulten, så det er næppe nødvendigt at tage til lægen.

Jo, det tager lidt længere tid at køre med togbus. Nej, måske kommer ikke alle ture til og fra Aarhus til at køre til tiden. Men vi pendlere er ikke forvænte, og de søde mennesker i gule veste vil være der til at hjælpe os, så længe tog er erstattet af togbus.

Min ven, der skrev på Messenger, har ret. Man skal ikke kimse af en optimistisk nyhed for tiden.