Skaden er opgjort: Så meget har kuldsejlet CO2-projekt kostet Kredsløb

Det var en på flere parametre dyr beslutning, da Aarhus Byråd i december valgte at droppe det store klimaprojekt med CO₂-fangst og lagring (CCS) ved Lisbjergværket.

Dyrt for kommunens nu vingeskudte ambitioner om at opnå CO₂-neutralitet, da drømmen om at fange 435.000 ton årligt er fordampet - men også dyrt for forsyningsselskabet Kredsløbs pengepung.

I december kunne avisen på baggrund af flere af hinanden uafhængige kilder fortælle, at projektet ville ende med at koste Kredsløb mindst 160 millioner kroner.

Det endelige beløb var dog ikke opgjort dengang, men det er det nu, og selvom det er mindre end først rapporteret, så er der stadig tale om et betydeligt millionbeløb.

Kredsløb oplyser til avisen, at de opgjorte udgifter beløber sig til ca. 140 millioner kroner. De 124 er brugt i 2025, mens der forventes efterregninger i 2026 på ca. 16 millioner kroner.

Det store beløb skyldes ifølge administrerende direktør Bjarne Munk Jensen, at Kredsløb var nået meget langt med projektarbejdet.

»Midlerne er anvendt til interne timer og ekspertbistand af både juridisk og teknisk karakter og har været en grundlæggende forudsætning for, at et selskab af vores størrelse kan realisere de væsentlige ambitioner, der var lagt op til.«

Ingen ekstraregning til kunderne

Politikerne i Aarhus valgte at droppe projektet på grund af den betydelige usikkerhed og risiko, man vurderede, at det indebar, hvis Aarhus gik hele vejen og bød ind på den statslige milliardpulje, der var sat af til fangstprojekter landet over.

Gik det ikke som håbet, var frygten, at Aarhus Kommune kunne stå tilbage med en milliardregning

»Trods en solid kommunal økonomi risikerer vi i værste fald massive besparelser i velfærden og at blive sat under statslig administration. Den risiko vil jeg og mine politiske kollegaer ikke acceptere,« sagde borgmester Anders Winnerskjold (S), der kort efter kunne se, at landets andre prækvalificerede virksomheder og forsyningsselskaber hoppede fra en efter en.

Cementproducent Aalborg Portland er den eneste tilbageværende af de ti prækvalificerede bydere. Resten fandt statens rammebetingelser og vilkår for risikable.

Så selvom et tab på 140 millioner kroner selvsagt er en bet for Kredsløb og Aarhus Kommune, så kunne det have endt meget værre, var kalkulen fra Anders Winnerskjold, der overfor avisen ikke ville sige, at pengene var spildt.

»Det er jo ikke sjovt at have brugt penge på noget, vi for nuværende ikke får noget ud af, men vi håber, at der kan komme nogle andre muligheder og betingelser på et tidspunkt. Så er arbejdet ikke spildt. Men for nuværende er det det, man kalder en ’sunk cost’,« sagde han i december.

Det samme er forsyningschef Bjarne Munk Jensens konklusion her i januar.

»Med de anvendte midler står vi på solid grund med den fornødne viden til at kunne fortsætte CCS-arbejdet, såfremt det i fremtiden bliver muligt at genoptage, hvor vi slap. Det er selvfølgelig forhåbningen, men vi må se, hvad fremtiden bringer.«

Han understreger samtidig, at regningen ikke skal samles op af de aarhusianske varmekunder via forhøjede priser.

»Der er tale om midler fra vores disponible egenkapital, hvorfor dette ikke har indflydelse på varmekunderne.«