Stor svineudvidelse splitter: Skal kommuner have mere at sige?

Go-Gris har søgt om miljøgodkendelse til opførelse af en ny stald på Ballegård nær Tåning. Den nye stald øger produktionsarealet fra de nuværende 770 kvadratmeter til 7.670 kvadratmeter. Det gør det muligt at øge den årlige produktion af slagtegrise fra 9.000 til omkring 41.000 grise.

De lokale frygter, at den markante udvidelse vil få negativ indvirkning på deres dagligdag – der er bare ikke meget, de kan stille op.

Med lov om husdyrbrug, der blev vedtaget i 2017, er det blevet sværere for naboer og lokale miljøorganisationer at gøre indsigelser over for udvidelser af svinefarme og andre store landbrug, da beslutningskompetencen er flyttet væk fra kommunerne til statslige instanser.

Din Avis Skanderborg har spurgt fem kandidater til folketingsvalget, der har rødder i Skanderborg Kommune, hvordan de forholder sig til sagen.

Kirsten Normann Andersen, SF:

»Vi er nødt til at ændre lovgivningen, så kommunen ikke er sat uden for indflydelse. Kommunen skal have reel mulighed for medbestemmelse. Det nytter ikke, at der ikke kan tages hensyn til mennesker og natur i lokalområdet. Det betyder ikke, at de skal have medhold i alt, men at man må hjælpes ad med at finde de bedste mulige løsninger. I SF er vi måske mere til et stop af udvidelser – vi har en meget stor svineproduktion i Danmark, og det har nogle miljømæssige konsekvenser. Vi er ikke imod landbruget, vi skal være i dialog. Her har de en forlomme, hvor det lokale demokrati ikke bliver hørt. Det skal vi have ændret. Dialog er nødvendigt for at lave bæredygtigt landbrug.«

Dorthe Hindborg, Socialdemokratiet:

»Jeg mener, at kommunerne igen bør have mulighed for at foretage en helhedsvurdering i sager om store husdyrbrug. I dag er rammerne så snævre, at kommunen i praksis kun kan se på nogle få miljøparametre, selvom etableringen også påvirker naboers hverdag og lokalsamfundet omkring dem. Når produktioner udvides markant, handler det ikke kun om tal i et skema, men også om levevilkår: støj, trafik, lugt og landskab. Derfor bør kommunalbestyrelserne have mulighed for at regulere, hvordan landdistrikter indrettes, så der kan findes en bedre balance mellem erhvervets udvikling, miljøhensyn og hensynet til dem, der bor i området.«

Susan Kronborg, Moderaterne:

»Det er en svær balance. Kommunen skal kunne tage hensyn til naboer, natur og lokale forhold, men landbruget har også brug for forudsigelige rammer for at kunne planlægge sin produktion. Derfor bør vi se på, om lovgivningen rammer den rette balance – så der både er klare områder til landbrug og bedre muligheder for lokal planlægning, hvor landbrug og boliger ligger tæt. På den ene side vægter således hensynet til kommunens ønske om planlægning for et område, hvor elementer som turisme, natur, miljø kan indgå i en helhedsvurdering, og på den anden side er der et behov for den erhvervsdrivende om forudsigelighed i lovgivningen, da resultatet af en helhedsvurdering vanskeligt kan foruddiskonteres. Det svækker den erhvervsdrivendes krav på at kunne foretage en langsigtet planlægning.«

Steffen Brinch, Alternativet:

»Udvidelsen af svineproduktionen ved Tåning rejser alvorlige spørgsmål om både vores lokaldemokrati, natur og naboers livskvalitet. Med ændringen af loven om husdyrbrug i 2017 mistede kommunerne muligheden for at lave en helhedsvurdering, hvilket, som i denne sag, kan have katastrofal betydning for naboer og lokalmiljøet. Det er jo hele området, som kan blive alvorligt påvirket af denne sag – for hvem har lyst til at bo så tæt op ad en griseproduktion, med markante gener som følge. For mig er det afgørende, at mennesker, natur og lokalsamfund vægtes højere end industriel dyreproduktion. Så jeg vil kæmpe for, at loven ændres, så kommunerne igen kan vurdere projekter samlet og sikre, at udviklingen af landbrug sker med respekt for både miljø, landskab og dem, der bor i området.«

Kim Møller-Niesen, Liberal Alliance:

»Jeg kan godt sætte mig ind i naboernes frustration og kan godt forstå, at det opleves voldsomt, når en udvidelse i praksis giver store lugt-, støj- og visuelle gener 150 meter fra sit hjem, uden at det føles som om, nogen kan tage et samlet hensyn. Samtidig skal reglerne være ens og til at regne med – vi skal ikke have et lokalt kludetæppe, hvor udfaldet afhænger af postnummer. Reglerne skal være klare og forudsigelige, men de skal også være rimelige. Jeg vil arbejde for, at lovgivningen i højere grad tager højde for lokale gener, uden at vi skaber uforudsigelige vilkår for landbruget.«