Tidligere rådmand blev klogere og trak i land: Nu er madordning til handicappede på sparebordet igen

»Konsekvenserne har ikke været tydelige nok for mig. Derfor har jeg bedt forvaltningen om at gå ind og finde beløbet et andet sted.«

Sådan lød det fra Aarhus’ socialrådmand Anette Poulsen (S) tilbage i december 2025, da hun slog i bakgear og droppede besparelser på køkkendriften hos ti botilbud for handicappede voksne.

Forslaget gik ud på at reducere antallet af køkkenmedarbejdere og ville i realiteten betyde, at beboerne på flere tilbud ikke længere kunne deltage i madlavningen, der for manges vedkommende er en vigtig pædagogisk aktivitet, som bidrager til madglæden.

Beboerne og deres pårørende kunne ånde lettet op med den daværende rådmands u-vending, men nu, få måneder senere, er spareforslaget tilbage på bordet i den 184 millioner kroner store spareplan for socialområdet, som er i høring lige nu.

Det begræder Anita Frichot, mor til 29-årige Sebastian, der er beboer på Havbo i Tilst.

»Hvis man spurgte Sebastian, hvad det bedste er i hans liv, og han kunne svare med ord, ville han sige at køre ture og at deltage i madlavning,« fortæller Anita Frichot i en reportage fra Havbo, som avisen forleden bragte.

Regning tørres af på beboere

Spareforslaget vil blandt andet have den konsekvens, at beboerne er nødt til at få leveret mad udefra.

»Skal Sebastian i en alder af 29 begynde at leve af præfabrikeret mad udefra? Resten af hans liv? Skal mange andre unge, der når de er fyldt 18 og kommer på bosted i Aarhus Kommune,« spørger Anita Frichot.

Ifølge sparekataloget vil kommunen med forslaget kunne hente 1,7 millioner kroner i årlig besparelse, men det er bogstaveligt talt de handicappede beboere, der tager regningen - ikke bare sundhedsmæssigt, men også økonomisk.

Det vurderes i kataloget, at det den foreslåede madordning vil koste den enkelte beboer 1.000-1.700 kroner månedligt i øgede kostudgifter ved at få mad udefra, så deres samlede udgifter til mad ender på 3.540 kroner om måneden.

Forringelsen er helt uholdbar for beboernes i forvejen pressede privatøkonomi, mener Anita Frichot.

»Det beløb er præcis de penge, der er tilbage, når Sebastians faste udgifter er betalt. Udgifter, som kommunen selv har fastsat. Hvis madordningen stiger, ender hans økonomi i minus, selv om han kun har helt basale udgifter. Så hvad skal der være tilbage til tøj, ferie, og helt almindelige hverdagsudgifter? Skal han slet ingen lommepenge have - og må en kommune overhovedet stille en borger i sådan en situation,« spørger hun.

Ærgerlig eks-rådmand

Anette Poulsen (S), der i første omgang droppede spareøvelsen, er ikke længere rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse.

Men hun har med stor ærgrelse konstateret, at hendes afløser har genoplivet forslaget.

»Jeg vil være meget ked af, hvis det skulle ende med en besparelse på madlavning på de omtalte bosteder. Jeg har fuld forståelse for værdien af madduften, og at beboerne kan bidrage til madlavningen.«

»Det var også årsagen til, at jeg trak forslaget tilbage, da jeg var rådmand. Jeg er helt bevidst om den store økonomiske udfordring, socialområdet står med, men jeg håber, at pengene kan findes et andet sted. Det bliver et politisk flertal, der beslutter besparelserne,« siger hun.

Avisen har bedt Anette Poulsens afløser, Liberal Alliances Michael Christensen, forklare, hvorfor han finder det relevant at genfremsætte spareforslaget.

»Måltider er et vigtigt omdrejningspunkt i hverdagen, og derfor kan jeg godt forstå, at beboere og pårørende er bekymrede og frustrerede over forslaget. Det er absolut ikke mit ønske at skulle fjerne tilbud, som skaber stor glæde og livskvalitet. Men med den regning, den tidligere rådmand efterlod, da hun trak sin egen beslutning om køkkendrift tilbage, og med den spareplan, det tidligere byråd har bedt om, er vi desværre nødt til at vurdere alle muligheder. Også de svære,« svarer socialrådmanden i en skriftlig kommentar og fortsætter:

»Jeg er glad for, at beboerne og deres pårørende bringer vigtige perspektiver frem om konsekvenserne af de forslag, der nu er på bordet. Det giver byrådets partier de bedste forudsætninger for at træffe de svære beslutninger, der venter.«

Sparekataloget på socialområdet er i høring frem til 20. marts, og der er i skrivende stund indsendt 566 høringssvar.