Hack Kampmann var arkitekturens svar på en superstjerne

Når man taler om store ikoner, falder tankerne ofte på kendte skuespillere, rockstjerner eller modeller. Der er dog store ikoner inden for alle brancher, og i arkitekturens verden er en af dem Hack Kampmann. Han har efterladt sig markante spor over hele Danmark, også i Aarhus. I en periode fra 1892 til 1920 var han kongelig bygningsinspektør for Nørrejylland og stod i Aarhus bag bygninger som Toldboden, Aarhus Teater og Marselisborg Slot. Men hvem var manden bag de storslåede bygninger?

Den 27. juni 1920 drog Hack Kampmann sit sidste suk i sit hjem i København. Op til hans død havde han forsøgt sig med en kurbehandling på Finsens Instituttet for at styrke sit skrantende helbred, men forgæves. Kampmann blev 64 år, og han havde ikke haft en karriere, der gav ham tid til at stoppe op særlig længe ad gangen. Som både arkitekt, professor ved Kunstakademiet i København, kongelig bygningsinspektør og familiefar var han hårdt spændt for, men han gik samtidig aldrig på kompromis med sit arbejde.

Indadvendt præstesøn

Når man ser på den lange liste over Hack Kampmanns projekter, kan man måske få en mistanke om, at han var en udadvendt mand, der havde brugt spidse albuer for at komme frem i verden. Det kunne ikke være længere fra sandheden. Kampmann var tværtimod en indadvendt herre, der kun sagde noget, når der var behov for det. Kampmann voksede op som præstesøn i Ebeltoft, og indtil han var otte år gammel, blev barndommen tilbragt i byens gamle præstegård. Herefter blev faren præst i Hjørring, og det nye hjem blev provstegården i Hjørring. I Hjørring kom Kampmann i murerlære, men i 1872 var tiden inde til at forlade det velkendte Jylland og udforske det københavnske. I København afsluttede han sin mureruddannelse og sidenhen en uddannelse i 1878 på Kunstakademiets Arkitektskole som arkitekt.

Tiden i Aarhus

Hack Kampmann og hans familie flyttede i 1892 til Aarhus, da han skulle tiltræde stillingen som kongelig bygningsinspektør for Nørrejylland. Stillingen indebar at føre tilsyn med statens bygninger. Da Kampmann kom til Aarhus, havde byen udviklet sig i et meget højt tempo over de seneste årtier. En udbygning af havnen og jernbanen, en voldsom befolkningstilvækst og initiativrige iværksættere havde gødet jorden for en by, der var i fremdrift. Kampmanns første store byggeprojekt i Aarhus var Toldboden (1897). Byen havde brug for et mere tidssvarende toldkammer til at kunne kontrollere og opkræve told. Kampmanns Toldbod skuffede ikke.

Bygningen blev tre gange større end den forrige og blev opført i den nationalromantiske stil med symboler som hjerter, løver og hundehoveder. Hundehovederne blev lavet af billedhuggeren Karl Hansen Reistrup, der var Kampmanns faste arbejdspartner på flere projekter. De arbejdede blandt andet sammen under opførelsen af Aarhus Teater (1900) og en aarhusiansk filial af statsbiblioteket (1902), der senere blev til Erhvervsarkivet.

Da der skulle laves en byplan for det sydlige Aarhus fra Banegraven til Marselisborgskovene, blev Kampmann sat på opgaven. Planerne udarbejdede han sammen med stadsingeniøren fra København, Charles Ambt, i 1898. På det tidspunkt var planen revolutionerende, da det ikke var almindeligt med en så gennemført byplanlægning i Danmark. Det er blandt andet byplanen, der er grunden til, at Aarhus i dag har en ringgade.

Kampmann og kærligheden

Under sin uddannelse som arkitekt var Kampmann assistent for sine lærere Ferdinand Meldahl og Hans J. Holm. Der sugede Kampmann ikke kun viden til sig om arkitektur, men han fik også nogle år senere øjnene op for Hans J. Holms datter, Johanne. I 1884 blev den 28-årige Kampmann forlovet med den blot 16-årige Johanne, inden han drog ud på en længere udlandsrejse til Tyskland, Italien og Frankrig. Under rejsen forsømte Kampmann ikke sin forlovede hjemme i Danmark, men sendte mange kærlighedsbreve til hende. Efter to års adskillelse vendte Kampmann hjem til Johanne. I 1888 blev parret gift, og i løbet af årene blev familien forøget med fire børn, hvor to af dem senere fulgte i farens arkitektoniske fodspor.

Kunne ikke fordrage tysk

Hack Kampmanns arkitektur var inspireret af hans mange udenlandsrejser, der blandt andet førte ham til Tyskland, Italien og Frankrig, hvor han nød både at tegne og male akvareller. Derudover studerede han i Paris på École des Beaux-Arts de Paris fra 1882-1883. Selvom Kampmann blev betaget af mange steder, så var der en enkelt undtagelse. Da han rejste mod Italien i 1884, skulle han gøre et to måneders stop undervejs i Tyskland. Kampmann var mildest talt ikke begejstret og brød sig ikke om arkitekturen. Derudover syntes han, at det tyske sprog var ualmindeligt grimt.

Kampmann var en mand, der trivedes blandt sine tætteste venner, hvor han både kunne være munter og bramfri, mens han blandt fremmede kunne virke tillukket og utilnærmelig. Selvom Hack Kampmann således både kunne være tilbageholdende og åben, taler hans bygninger med en klarhed, som ikke lader sig misforstå. De står stadig som markante pejlemærker i Aarhus og vidner om en arkitekt med en enestående evne til at forene funktion, skønhed og karakter. Kampmann satte ikke blot sit præg på byens udseende, men på dens identitet. Det er i hans bygninger, at hans sande væsen træder frem: visionært, kompromisløst og dybt forankret i sin tid, men stadig levende i vores.