Blå blok og erhvervslivet kæmper for at få særskat i bund: Kan ramme velfærd i Aarhus, lyder det

»Vi sender et signal om, at hvis man ikke sikrer en god aftale, skubber borgmesteren både blå blok og erhvervslivet fra sig.«

Sådan lyder det fra medlem af Aarhus Byråd Jakob Søgaard Clausen (DD), der sammen med partiledere fra blå blok og høvdinger fra en række erhvervsorganisationer i et nyligt debatindlæg slår et slag for erhvervslivet, som politiske forhandlinger om dækningsafgiften i Aarhus starter.

Dækningsafgiften er en særskat på erhvervsejendomme, der for eksempel bruges til butikker, kontorer og lagerbygninger. Afgiften skulle planmæssigt være udfaset i 2029, men sidste forår opsagde Aarhus’ borgmester Anders Winnerskjold (S) et årtier gammelt forlig med politiske partier og erhvervsorganisationer. Det skete med henvisning til, at det er svært at forene »markante skattelettelser« med nødvendige investeringer i skoler, ældrepleje og kollektiv trafik.

De politiske forhandlinger om fremtidens dækningsafgift i Aarhus Kommune starter på et tidspunkt, hvor tilliden mellem virksomheder og politikere er udfordret, fremgår det af debatindlægget.

»Tillid er afgørende. Virksomheder investerer og udvikler sig kun, hvis rammerne er stabile og forudsigelige. (...) Velfungerende virksomheder er fundamentet for vækst, innovation og attraktive lokalsamfund. Når virksomheder trives, trives Danmark – både økonomisk og socialt,« lyder det.

»På pænt dansk«

Det store spørgsmål er nu, hvor niveauet for dækningsafgiften skal ligge. Ifølge Jakob Søgaard Clausen vil en høj dækningsafgift være »som at tisse i bukserne for at holde varmen.«

»Hvis du hiver pengene ud af virksomhederne, kan de ikke investere de penge i at udvikle deres virksomheder og skabe flere arbejdspladser, der skaber skatteindtægter til Aarhus Kommune,« siger han.

Ifølge politisk leder for Liberal Alliance i Aarhus og rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse Michael Christensen viser debatindlægget, at blå blok i Aarhus kan stå sammen.

»Vi varetager erhvervslivets interesser. Det er ikke altid erhvervslivet, der skal beskattes. I Liberal Alliance ser vi helst, at dækningsafgiften ender så tæt på 0 som muligt. Men vi er også realister, og når borgmesteren har revet den gamle aftale over, vil vi arbejde for, at dækningsafgiften ender i et fornuftigt leje,« siger han.

Aarhus Haandværkerforening er blandt de erhvervsorganisationer, der var med i den oprindelige forligsaftale, og foreningens nuværende formand, Henrik Hoffman, blev »på pænt dansk« skuffet og ærgerlig over, at borgmesteren sidste forår valgte, at dækningsafgiften alligevel ikke skal afskaffes.

»Det er jo en udgift for virksomhederne og en særskat, der forringer vores konkurrenceevne. Mange virksomheder i Aarhus konkurrerer med virksomheder andre steder i landet, og hvis man skal bygge sig en lager- eller kontorbygning, så kigger man da på, om man kan spare nogle penge ved at flytte ud af Aarhus og til for eksempel Hinnerup eller Galten. Det ved jeg, at nogle virksomheder gør. I bund og grund handler det jo om økonomi,« siger han.

Rammer fælles velfærd

Erhverv Aarhus var også med i forligsaftalen fra 1997, og ifølge erhvervsnetværkets nuværende direktør, Poul Dalsgaard, vil det være uheldigt ikke at lytte til erhvervslivet i forhandlingerne om dækningsafgiften.

»Det er trods alt virksomhederne, der betaler dækningsafgiften og som gennem 30 år har bidraget med store millionbeløb. Lige nu er der cirka 500 millioner kroner tilbage i kassen. Det er rimeligt, at erhvervslivet også får indflydelse på, hvordan pengene bruges, for eksempel på investeringer i fremkommelighed, som er afgørende i en by, der vokser så hurtigt som Aarhus,« siger han.

Flere virksomhedsejere i Aarhus har, lyder det fra Poul Dalsgaard, budgetteret med, at dækningsafgiften forsvandt i 2029.

»Nogle har valgt at sætte investeringer på pause, fordi det er svært at langtidsplanlægge, når man ikke kender rammerne,« siger han og fortsætter:

»Virksomhederne flytter ikke nødvendigvis i morgen. Men næste gang de skal udvide, kigger de på vilkårene og herunder selvfølgelig dækningsafgiften, og her risikerer Aarhus at tabe til nabokommunerne, som ikke har en dækningsafgift. Det koster både arbejdspladser og skattekroner og rammer derfor også vores fælles velfærd.«

Det har ikke været muligt at få Aarhus’ borgmester Anders Winnerskjold i tale vedrørende dækningsafgiften. I et skriftligt svar siger han følgende:

»Vi er i gang med forhandlingerne, men jeg kommer ikke til at vende detaljerne i pressen. Jeg oplever konstruktive drøftelser både med partier og erhvervslivet, og vi har på mange områder de samme ønsker til udviklingen af vores by. Mit ønske er derfor også en bred aftale til gavn for både borgerne og byen, og som skaber stabile rammer for erhvervslivet.«