De begyndte i skole sammen for 70 år siden – i dag mødes de stadig

På Haldum-Hinnerup Skolens allerførste dag 1. april 1956 stod en flok elever klar til at begynde i 1. klasse. Møblerne var forsinkede, så de første par uger sad de på gulvet.

Det var blot én af de erindringer, som de gamle klassekammerater kunne dele, da de for nylig mødtes på skolen til en rundvisning for at fejre klassens 70-årsjubilæum.

En stor del af klassekammeraterne mødes nemlig stadig den dag i dag. Faktisk har klassen jævnligt stukket hovederne sammen hen over årene. Det fortæller Yrsa Schou Nielsen, som var en af de 12 klassekammerater, der var med til 70-årsfejringen.

»Senest vi mødtes var for tre år siden, men nu har vi altså bestemt, at vi skal ses én gang om året – vi er jo ved at være så gamle, at vi falder fra,« siger hun, trods alt med smil i stemmen.

Yrsa Schou Nielsen fortæller, at to klassekammerater er døde, mens seks ikke havde mulighed for at deltage.

»Men vi var altså 12 personer. Det, synes jeg, var flot,« siger 77-årige Yrsa Schou Nielsen.

Hun forklarer, at mange er blevet boende i omegnen af Hinnerup, hvilket i sagens natur gør det nemmere at mødes.

»Der er jo også mange, som jeg jævnligt bare møder på gaden.«

Gamle dage og nutiden

Til 70-årsjubilæet mødtes flokken klokken 10.30.

De gamle elever fik en rundtur på Haldum-Hinnerup Skolen, tog derefter ud at spise sammen og afsluttede med kaffe i sognegården.

»Der er megen snak sådan en dag. Vi kører altid en runde, hvor vi fortæller, hvad der er sket i vores liv siden sidst – men nu var det jo kun tre år siden, vi sidst så hinanden, så der var ikke så meget nyt at fortælle.«

Bliver der talt meget om gamle dage?

»Vi var da lige omkring lærer Hansen og lærer Møller,« siger Yrsa Schou Nielsen og fortsætter:

»Nogle af drengene – og sågar også en af pigerne – fik en lussing af lærer Hansen. Det kunne ske, hvis man ikke stod ordentligt i skolegården eller sang med i aulaen. Det var jo helt andre tider dengang. Man skulle også stå ret ved skolepulten, til der blev sagt værsgo, og vi var Des med lærerne og på efternavn.«

Hun fortæller, at det var en sjov oplevelse at besøge skolen igen.

»Der er lavet rigtig meget om på skolen – den er blevet mindst dobbelt så stor – så det var ikke alt, jeg kunne genkende, men især gymnastiksalen lignede sig selv fuldstændig.«

Klokken fire skildtes klassekammeraternes veje – lige indtil næste år.