Selv efter 24 år tænker Rikke stadig på John: »Han har uden tvivl haft en rigtig stor indflydelse på mit liv«

Venskaber er blevet skabt, minder er blevet formet, og lærdom er kommet indenbords i nu 50 år på Præstemarkskolen i Søften. I anledning af det halve århundrede har Din Avis efterlyst anekdoter fra skolens første 50 år.

Det har fået flere af skolens tidligere elever til tasterne for at dele deres personlige fortællinger. Læs historien om mælkesnittelogen og om, hvad en solid omgang prutter på biblioteket førte til.

Derudover er der særligt én ting, som går igen i beretningerne: Lærerne.

» Det år jeg lærte mest «

John Trane lægger ud med at mindes Bodil Egede, hans klasselærer i 7.-9. klasse fra 1979-1983.

Han mindes en feature-uge, hvor han var på metal/træ værkstedet. Hans store interesse for musik førte til, at han medbragte musik, som både han og Bodil nød:

»Vi havde begge en forkærlighed for CV Jørgensen, specielt Costa Del Sol. Lad os bare sige, at der blev sunget en del på værkstedet den uge. Bodil var dygtig og vellidt, og jeg husker hende som en god lærer,« skriver John Thrane.

Senere i niende klasse fik John Thrane en ny vikar, Svend Erik Arnsberg, som hurtigt blev en favorit. Svend Erik Arnsberg havde en evne til at mærke, hvornår klassen havde brug for en pause og foreslog aktiviteter som menneskepyramider og jonglering med ærteposer:

»Vi fik Svend Erik som klasselærer i tiende klasse. Det var helt uden tvivl det skoleår, hvor jeg lærte mest, af alle årene. Jeg kan jonglere i dag, udelukkende på grund af Svend Erik. En fantastisk lærer og personlighed.«

Rigtig stor indflydelse

Rikke Schjønberg Lephew gik i A-klassen fra børnehaveklasse til og med 10. klasse fra 1990 til 2001.

Hendes klasselærer, John Sørensen, har betydet meget for hende.

»Han har uden tvivl haft en rigtig stor indflydelse på mit liv. Han var min favoritlærer, også efter folkeskolen, og var en utrolig stor støtte igennem min skoletid, både fagligt og privat,« skriver Rikke Schjønberg Lephew.

Selvom det er mange år siden, Rikke Schjønberg Lephew gik ud af folkeskolen, viser John Sørensen stadig interesse for sin tidligere elev.

»Og det er skønt at rende ind i ham en gang imellem. Der er altid en stor krammer, masser af smil og stor interesse i at høre om mit liv,« fortsætter Rikke Schjønberg Lephew og slutter med:

»Jeg kan ikke se tilbage på min skoletid uden at tænke på John. Og jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste.«

» Lærte at gøre mig umage «

Jannik Schulz var elev på Præstemarkskolen fra 1993-2003 og har altid følt, at skolen var den bedste. Han husker det gode fællesskab i klassen, skolefester, lejrskoler, passionerede lærere og en masse leg og boldspil.

Hans klasselærer fra 1.-9. klasse, Torben Rasmussen, er en person, han stadig tænker tilbage på med den største respekt og glæde.

Ikke kun for at lære matematik, dansk, kristendom, geografi og idræt fra sig, men meget mere end det:

»Hans menneskelige værdier og hans måde at forme os børn til at blive gode, unge mennesker er så prisværdig,« skriver Jannik Schulz og fortsætter:

»Han var en person, man ikke ville skuffe, fordi han var så stort et forbillede. Så derfor lærte jeg altid at gøre mig umage og mit bedste.«

Selv efter mange år tænker Jannik Schulz stadig på Torben Rasmussen:

»I de 22 år, efter vores daglige kontakt stoppede, har jeg flere gange tænkt: ’Hvad ville Torben have rådet mig til i denne situation’. Tak til Torben og Præstemarkskolen generelt for 10 gode år.«

Ombejlet mælkesnitteloge

Og så er der jo fortællingen med mælkesnitter som omdrejningspunkt.

Nicklas Søndergaard Buch husker, at han opfandt et spil på Præstemarkskolen i 2007, da han gik i 10. klasse. Det skete efter en sommer med vilde tilbud på mælkesnitter i Spar. Spillet bestod af: En tom cocioflaske, og en kæmpe mængde små papirskugler.

Deltagerne sad i en rundkreds om et bord, og kastede kuglerne i flasken i fem minutter per runde. På den måde kunne man vinde mælkesnitter fra kammeraterne.

»Alle runder blev noteret, og fem min før klokken ringede, gik der mælkesnittekabale i den. Hvem skyldte hvem, og hvor mange? Det skabte en heksekedel, som sjældent var set før. Tilskuerne strømmede til,« erindrer Nicklas Søndergaard Buch og tilføjer:

»Mælkesnittelogen var ombejlet, og dem der ikke kom med i første ombæring måtte misundeligt se til, indtil én af spillerne måtte trække sig med en skudarm. Det hele endte selvfølgelig med en kontrovers med diverse lærere. Det var jo ikke altid, man lige var klar, når timen startede. Men det var det hele værd.«

En slamsuger blev bestilt

Henrik Stylsvig har mange sjove historier fra sin tid på Præstemarkskolen. Han husker blandt andet, hvordan han og to andre, i 10. klasse tilbage i 1994, skulle stå for boden, der solgte mad til alle de andre børn på skolen. Det gik ikke altid lige efter planen.

»Mine to gruppemedlemmer kunne godt finde på at komme småfulde i skole, når vi skulle møde klokken 10. Det betød, at de ikke altid var lige friske til at servere for de små børn,« skriver Henrik Stylsvig og fortsætter:

Tremandsgruppen måtte lade livet, da en af kammeraterne ikke kunne overkomme at give et barn penge tilbage og i stedet gav ham dobbelt op på mad og drikke.

Henrik Stylsvig husker desuden en dag i 8. klasse, hvor han havde meget ondt i maven.

»Jeg skjulte mig derfor i biblioteket i et par frikvarterer og i en time. Så sad jeg der og lumrede. Den stakkels bibliotekar – jeg tror, det var Gea Johansen – kunne ikke forstå stanken, og det endte med, at der blev bestilt en slamsuger. Det har jeg ofte grint af efterfølgende.