C.F. Møller – en jysk arkitekt med varigt aftryk

Christian Frederik Valdemar Møller blev født den 31. oktober 1898 i Skanderborg. Den jyske baggrund kom til at præge ham hele livet – ikke blot geografisk, men også i temperament og arbejdsmåde. Samtiden beskrev ham som rolig, sindig og beskeden, en mand af få ord, men med stor flid, lune og en udpræget evne til i sidste ende at få sin vilje uden konfrontation. Disse egenskaber afspejlede sig også i hans arkitektur: enkle former, klare hovedlinjer og en dyb respekt for materialernes iboende kvaliteter.

Fra bank til murer til arkitekt

C.F. Møller voksede op i en jysk byggefamilie, der særligt var kendt for at bygge broer, og som i høj grad medvirkede til, at Danmarks dengang længste hovedvej A10 blev anlagt. Håndværket må altså siges at have været en naturlig del af hans opvækst og hverdag. Desuagtet at familien i flere generationer havde gjort sig gældende på bygge- og anlægsområdet, blev C.F. Møller sendt i lære som bankassistent – der skulle være større sikkerhed for, at han ad denne vej kunne hjælpe med at forsørge familien i Skanderborg. Det holdt ikke længe, og i stedet kom han i murerlære – et håndværk, der senere kom til at præge hans syn på arkitektfaget. Han fortsatte sin uddannelse på Teknisk Skole i Aarhus.

I 1920 blev han optaget på Kunstakademiets Arkitektskole i København, hvor han afsluttede sin arkitektuddannelse i 1925. Akademitiden gav ham en solid klassisk skoling, men han var samtidig åben over for nye strømninger i europæisk arkitektur. Som 26-årig grundlagde han sin egen tegnestue i København under navnet C.F. Møllers Tegnestue – et navn, der siden skulle blive synonymt med både dansk funktionalisme og aarhusiansk byudvikling.

Et frugtbart samarbejde

I 1928 påbegyndte C.F. Møller et langt og frugtbart samarbejde med arkitekt Kay Fisker. Et samarbejde, der for alvor var med til at sætte C.F. Møllers aftryk på landkortet. I 1930 vandt de to førstepræmien i konkurrencen om udvidelsen af Aarhus Kommunehospital.

Året efter, i 1931, vandt C.F. Møller – sammen med Kay Fisker, Povl Stegmann og landskabsarkitekt C. Th. Sørensen – konkurrencen om opførelsen af det kommende Aarhus Universitet. Det var en opgave, der skulle blive hans hovedværk og livslange arbejdsfelt, og som bragte C.F. Møller hjem til Jylland. Samme år havde C.F. Møller og Fisker besøgt byggeudstillingen i Berlin, som markerede det internationale gennembrud for modernismen og funktionalismen. Indtrykkene herfra fik stor betydning for udformningen af universitetet, hvor funktionalistiske principper blev forenet med danske byggetraditioner.

C.F. Møller fortsatte som universitetets arkitekt frem til sin død i 1988 og formåede over årtier at fastholde et arkitektonisk udtryk, der ofte er blevet beskrevet som næsten tidløst. Aarhus Universitet regnes i dag som et hovedværk i dansk arkitektur og blev i 2006 optaget i Kulturministeriets Kulturkanon.

Begravet i murbrokker

Aarhus Universitet kom ikke bare til at få uvurderlig betydning for C.F. Møllers professionelle karriere, det kom også til at få betydning for hans helbred. I 1943 beslaglagde det tyske politi, Gestapo, fem kollegier og anvendte dem som hovedkvarter, hvor de blandt andet opbevarede informationer om modstandsbevægelsens arbejde og potentielle medlemmer. For at ødelægge tyskernes opsporingsarbejde, blev bygningerne den 31. oktober 1944 totalt ødelagt under et britisk RAF-bombardement. Også dele af den nyopførte hovedbygning blev ramt, og C.F. Møller, der på sin fødselsdag havde været på inspektionsbesøg den dag, blev begravet i murbrokkerne. Det tog to timer at grave den sårede arkitekt fri, og efterfølgende stod den på flere måneders indlæggelse. Det præcise antal af tyske dræbte er usikkert, men det lyder på omkring 65 mand. Sikkert er det, at ni danske håndværkere samt universitetets kioskdame mistede livet ved angrebet.

Heller ikke C.F. Møllers og Kay Fiskers samarbejdspartner på Aarhus Universitet, Povl Stegmann, overlevede krigen. En måned efter bombardementet af Aarhus Universitet blev Stegmann likvideret af den tysksympatiserende Petergruppe.

Et imponerende eftermæle

C.F. Møller har ikke bare tegnet en stor del af den aarhusianske bygningsmasse, han spillede også en stor rolle i etableringen af en arkitektskole i Aarhus, hvor han blev skolens første rektor, da skolen kunne slå dørene op i 1965. Her underviste han desuden som professor i perioden 1965–1969 og var i høj grad manden bag etableringen af en fuldgyldig arkitektuddannelse i Jylland.

Derudover var C.F. Møller kongelig bygningsinspektør fra 1953 til 1968 og fungerede blandt andet som arkitekt for Aarhus Domkirke. Han sad desuden i repræsentantskabet for Aarhus Teater fra 1950 til 1972 og havde mange tillidsposter, herunder i Akademirådet og Kunstakademiet.

I 1966 indgik C.F. Møller partnerskab med flere af sine nære medarbejdere, og i 1969 trådte hans søn, arkitekt Mads Møller, ind i tegnestuens ledelse. Anerkendelsen fulgte ham gennem hele livet: Eckersberg-medaljen i 1945, C.F. Hansen-medaljen i 1947, Aarhus Kommunes Ærespris i 1950 og en lang række andre hædersbevisninger vidner om hans betydning for dansk arkitektur.

C.F. Møller døde den 5. november 1988, få dage efter sin 90-års fødselsdag, og han blev begravet på Vestre Kirkegård. I overensstemmelse med sin livslange arkitektoniske linje ønskede han ikke en traditionel gravsten, men et gravmæle i gule mursten – tegnet af ham selv og udført i den velkendte universitetsstil. Et sidste, stilfærdigt vidnesbyrd om en arkitekt, hvis virke i alt væsentligt havde Jylland som sit domæne.