Sophus Frederik Kühnel formede Aarhus i Kampmanns skygge

Den store kaserne på Langelandsgade, det imposante Mejlborg ved Kystvejen, den gamle brandstation på Ny Munkegade og det nygotiske Kasino-Teater i Rosenkrantzgade er blandt de mange bygninger tegnet arkitekt Sophus Frederik Kühnel.

Hans navn er måske gået i glemmebogen, men med hans mange smukke ejendomme er han en af de arkitekter, som satte det største præg på Aarhus omkring år 1900.

Præstesønnen, der ville være arkitekt

Sophus Frederik Kühnel blev født i 1851 i Sæby, men grundet farens arbejde som sognepræst blev barndomsskoene trådt i Slesvig. Efter nederlaget i 1864 flyttede familien tilbage til Kongeriget Danmark, og Kühnel fortsatte sin skolegang på Ribe Katedralskole. Efter konfirmationen kom Kühnel i snedkerlære. Han bestod sin svendeprøve i 1868 og rejste kort efter til København formodentligt allerede her med en arkitektdrøm i maven. For selvom han fortsatte arbejdet som snedkersvend, brugte han sin sparsomme fritid på at forbedre sine mangelfulde skolekundskaber og forberedte sig gennem en privat tegnestue til optagelse på Kunstakademiets Arkitektskole.

I 1870 lykkedes det at blive optaget på Kunstakademiet, hvor undervisningen var præget af historicismens idealer. Arkitekterne skulle ikke blot mestre konstruktion, men også kunne arbejde kunstnerisk med historiske stile som gotik, renæssance og barok. Kühnel blev påvirket af tidens store arkitekter, blandt andre Ferdinand Meldahl og Vilhelm Dahlerup, og arbejdede i en periode på Dahlerups tegnestue. Han blev færdiguddannet i 1878.

Domkirken trak Kühnel til Aarhus

I 1879 flyttede Kühnel til Aarhus for at arbejde med restaureringen af Aarhus Domkirke under den kongelige bygningsinspektør Vilhelm Theodor Walther. Arbejdet blev afgørende for hans videre karriere. Restaureringen omfattede blandt andet ombygning og restaurering af kirkens tårn og vestparti, som blev ført tilbage til et mere gotisk og oprindeligt udtryk. Kühnel førte under arbejdet detaljerede notater og opmålinger, der krævede indgående indsigt i tidligere tiders arkitektur og materialer.

Da domkirkearbejdet sluttede i 1882, valgte Kühnel at slå sig permanent ned i Aarhus, hvor han havde skabt sig et omfattende netværk. Det viste sig at være et ideelt tidspunkt, da byen voksede eksplosivt i disse år. Havnen blev udbygget, jernbanen forbandt land og by som aldrig før, og indbyggertallet steg voldsomt. Aarhus udviklede sig fra en lille købstad til en moderne storby, og behovet for boliger, institutioner, banker og kulturbygninger voksede tilsvarende.

Kühnel blev hurtigt en central skikkelse i byens arkitektmiljø. I 1885 blev han medlem af den toneangivende bygningskommission, hvor han sad i 26 år. Her fik han stor indflydelse på byens udvikling og et indgående kendskab til næsten alle større byggeprojekter i byen, samtidig med at han opbyggede sin egen tegnestue.

Historicisme i røde mursten

Kühnels arkitektur var præget af historicismen og nationalromantikken, og han arbejdede oftest med røde mursten – gerne med sandstensdekorationer, spir, gavle og detaljer inspireret af middelalder, renæssance og engelsk gotik.

En af Kühnels største bygningsværker er Mejlborg ved Kystvejen. Bygningen blev opført fra 1896-1898, og var ved opførelsen en af byens største og mest eksklusive beboelsesejendomme. Lejlighederne blev annonceret med “henrivende udsigt over søen og skovene”.

Allerede i 1899 blev bygningen dog totalt ødelagt af en voldsom brand. Under branden udspillede sig kaotiske scener, hvor Café Mejlborg fortsatte serveringen på trods af, at bygningen stod i flammer, og soldater og hjælpere efter sigende drak vin og champagne fra caféens kælder, da evakueringen blev igangsat. Mejlborg blev hurtigt genopført med nogle mindre ændringer efter Kühnels oprindelige tegninger og står fortsat som et markant vartegn ved havnefronten.

Også på Lille Torv finder vi Kühnels fingeraftryk. Her opførte Jydsk Handels- og Landbrugsbank i 1900 et nyt domicil, og bag tegningerne stod Kühnel. Bygningen, der i dag er fredet og huser Silvan, var stærkt inspireret af italienske renæssancepaladser, især Palazzo Rucellai i Firenze. Bygningen blev opført i granit, sandsten og røde mursten og blev i samtidens aviser beskrevet som et symbol på “fremtidens Aarhus”.

Samme år kunne også Kasino-Teatret i Rosenkrantzgade indvies. Her tegnede Kühnel en bygning inspireret af både engelsk tudorstil og venetiansk gotik. Hvor Aarhus Teater var byens finkulturelle scene tegnet af Hack Kampmann, blev Kasino-Teatret det mere folkelige alternativ. Bygningen rummede operette, varieté, restaurant og American Bar. Det blev et populært forlystelsessted og viste samtidig Kühnels evne til at skabe stemningsfuld og dekorativ arkitektur.

Kühnel stod også bag Aarhus Brandstation på Ny Munkegade fra 1904. Bygningen blev opført i røde mursten med stejle gavle. Brandstationen var både funktionel og monumentalt udformet og regnes i dag for et af Kühnels hovedværker. Aviserne beskrev den som bygget i “gammel nordisk borgstil”, og især brandstangen vakte begejstring blandt journalisterne ved åbningen.

Genopførsel i stedet for nedrivning

Kühnel spillede også en vigtig rolle i bevaringen af historiske bygninger. Udover sit arbejde på domkirken kom han til at spille en hovedrolle i etableringen af Den Gamle By, hvor han blev fast samarbejdspartner med museumsdirektør Peter Holm. Museet opstod i kølvandet på den store landsudstilling i Aarhus i 1909, hvor en gammel købmandsgård blev flyttet fra Lille Torv til udstillingsområdet ved Strandvejen. Gården stod egentlig til nedrivning, men sammen med Peter Holm og andre kulturhistorisk interesserede arbejdede han under enormt tidspres på at redde den gamle bindingsværksgård fra nedrivning. Efter landsudstillingen blev gården, som nu blev kaldt Borgmestergården, flyttet til et område i Botanisk Have, hvor den kom til at danne grundlaget for museet vi i dag kender som Den Gamle By. Kühnel fortsatte i mange år som arkitekt for museet og medvirkede til flere genrejsninger af historiske bygninger.

I samtiden blev Kühnel opfattet som en dygtig og respekteret arkitekt. Aviserne omtalte ham konsekvent positivt, og hans navn blev forbundet med kvalitet og sikker smag. Museumsdirektør Peter Holm fremhævede senere hans “kunstners smag og finfølelse”.

Selv om Kühnels navn i dag ofte står i skyggen af mere kendte arkitekter som Hack Kampmann, satte han et afgørende præg på Aarhus i en periode, hvor byen forandrede sig dramatisk. Hans bygninger var med til at give den voksende storby karakter og identitet. Samtidig bidrog han til at bevare dele af den ældre bygningskultur, som ellers kunne være gået tabt.