Lejrskolen ryger på gældsramt skole – eleverne kæmper imod

»Jeg blev utroligt skuffet og vred.«

Så kontant siger Thit Lund-Brandt fra 6.B på Morten Børup Skolen, efter det gik op for hende og klassekammeraten Anna Bulig Thoustrup, at skolens fremtidige lejrskoler bliver sparet væk.

Derfor gjorde de to piger det, voksne ofte efterlyser: De engagerede sig. De gik rundt i frikvartererne, delte sedler ud i klasserne og brugte fritiden på at samle underskrifter. Første dag fik de 150. I alt er det blevet til mere end 350.

»Cirka en tredjedel af alle skolens elever har skrevet under,« siger Thit.

Onsdag tog en flok elever underskrifterne med til rådhuset i Skanderborg. Med banner og opråb ville de minde politikerne om, at en lejrskole ikke bare er en tur ud af huset.

»For det første mister man den kæmpestore fælles oplevelse, som alle kan huske fra deres skolegang. Et virkelig vigtigt minde fra vores skoletid. Men vi mister jo også al den læring, der er i at være af sted sammen med sine klassekammerater,« siger Anna.

Spareplan rammer mere end lejrskolen

På Morten Børup Skolen er der én lejrskole i skoleforløbet. Den ligger i 8. klasse. Ifølge skoleleder Dan Gjerrild Søgaard bliver den kommende 8. årgangs lejrskole gennemført, fordi den allerede er betalt. Men derefter er det slut, hvis ikke økonomien ændrer sig. Besparelsen er omkring 200.000 kroner.

Skolen er presset af gæld og skal spare langt mere. I 2026 er besparelsen på omkring 650.000 kroner. I 2027 og 2028 ventes besparelserne at lande på henholdsvis cirka 2,3 og 2,4 millioner kroner.

Ifølge skolelederen rammes blandt andet vejledningsopgaver, efteruddannelse, indkøb, individuelle støtteforanstaltninger og lærernes undervisningstid.

»Det er muligt at drive skole, men ikke med det ambitionsniveau, som vi har haft og gerne vil have, hvor vi har haft et stort fokus på de svageste elever,« siger Dan Gjerrild Søgaard.

For Thit og Anna begyndte protesten, da skolen meldte besparelserne ud i et nyhedsbrev.

»Vi blev virkelig ærgerlige. Det er synd for alle vores kammerater. Og vi har glædet os i virkelig lang tid til vores lejrskole,« siger Thit.

Anna oplevede, at mange elever slet ikke vidste, hvad der var på vej.

»Alle vi har talt med, synes, det var for dårligt. Faktisk vidste de fleste slet ikke, at der ikke ville være lejrskole fremover. Det var en kæmpe nyhed for dem,« siger hun.

»Kan de så ikke bare finde en løsning?«

På rådhuset oplevede pigerne, at politikerne gerne ville tale med dem. Men de oplevede også, at ansvaret hurtigt begyndte at flytte rundt.

»Det var da dejligt, at de ville snakke med os og høre, hvad vi havde på hjertet, men de sendte hurtigt bolden videre til skolens ledelse og mente, at det er dens ansvar – og at staten ikke sender penge nok,« siger Anna.

Thit blev især ramt af forslaget om, at forældrene selv kunne arrangere en tur.

»Jeg synes, jeg blev talt lidt ned til, når de i stedet for at give skolerne flere midler foreslår, at vores forældre kan arrangere en lejrtur. Jeg oplever det lidt som ansvarsfralæggelse,« siger hun.

For eleverne er det ikke afgørende, hvem der har skylden. De vil bare have de voksne til at finde en løsning.

»Det er lidt som om, alle peger fingre af hinanden. For os føles det lidt lige meget, hvis skyld det er. Det er jo os elever, det går ud over – kan de så ikke bare finde en løsning,« siger Anna.

Thit håber, at underskrifterne får politikerne til at tænke sig om.

»Jeg håber, der bliver lyttet til os, og at det bliver vigtigt, at skolerne har råd til at prioritere lejrskole for alle deres elever. At skolerne i det hele taget bliver prioriteret. Ellers lyder det jo lidt hult, når politikerne siger, at børn er fremtiden.«