King Kong skulle dø, så Krabat kunne leve. Nu kan han opleves på vingården i Voldby

Mads Kjær Krabat kigger længe ud over gårdspladsen, mens han eftertænksomt svarer på spørgsmålet.

Så vender han tilbage til øjenkontakten, efter han har forklaret, at sidste år skabte en relation til Helge Dürrfeld, da han hjalp med at høste druer her på Hylkegaard, og det har været afgørende for, at kunstneren Mads Krabat Kjær har valgt at udstille sine malerier her på vingården og galleriet i Voldby.

En udstilling der åbner på lørdag 27. juni.

»For mig handler det rigtig meget om tillid og kemi med dem, der skal udstille mine billeder. Det skal være nogen, der forstår mig og kan formidle min historie,« siger han.

»Nogle gange kan man bare mærke, at der er noget, der giver mening. Og det gjorde det her.«

For kunsten er et meget personligt anliggende for 38-årige Mads Kjær Krabat med kunstnernavnet Krabat.

I hans malerier er det ansigter – ganske ofte hans eget – der optræder på lærredet. Det kommer i mange afskygninger. Malet i vilde streger. Ofte nærmest forvredne og med følelsesmæssige udtryk, der forandrer sig afhængig, hvilken vinkel man lige betragter maleriet fra. Eller vinkel man selv følelsesmæssigt er i.

Som når han selv beskriver sit værk ’Håb’. Da han begyndte at male det, hed det ’Råb’.

»Jeg ville lave et billede af mig selv, der var frustreret, og det var i kombination med, at AGF så ud til at smide mesterskabet. Alt så godt ud i lang, og den så ud til at være hjemme, men i AGF er det jo sådan, at alt kan gå galt. Så jeg malede et billede af mig selv, der råber,« starter Mads Kjær Krabat, der er opvokset i Tilst i det vestlige Aarhus.

»Men så fortrød jeg kort efter. Jeg tænkte, at et råb også kan været et opråb eller et glædesråb, så jeg forestillede mig, at ansigtsudtrykket i et splitsekund er det samme, fordi det hele kommer ud af den samme kanal. Så slettede jeg ’Råb’ og ændrede det til ’Håb’, fordi jeg selvfølgelig stadig håbede på, at vi ville vinde mesterskabet,« fortæller kunstneren.

Sprængt i stykker

Håbet endte som bekendt ikke som endnu et uforløst AGF-traume, da det lykkedes at hive klubbens første mesterskab i fodbold i 40 år hjem til Aarhus.
I Mads Kjær Krabat-land kan det også næsten virke banalt at tale fodboldfølelser, for der er andre og mere komplekse traumer inde i kunstneren, som bliver udtrykt gennem malerierne.

Siden han var 16 år, har han været inde og ude af misbrug. I en lang periode blev det holdt fra døren, da han gik ind i militæret og blev udsendt til Afghanistan. Det var her, han fik sit første øgenavn – King Kong Kjær.

Det var også her nye traumer startede.
I februar 2009 sprang en vejsidebombe under det køretøj, han sad i, og selv om han slap livet i behold, satte hændelsen usynlige mærker i sindet.

De blev mere synlige nogle få måneder senere, da endnu en vejsidebombe sprang under et militærkøretøj.
Mads Kjær Krabat sad ikke ikke i køretøjet, men det gjorde tre kammerater, som alle mistede livet.

»Fordi jeg selv lige havde været tæt på at blive sprængt i luften, var der noget i mig, der forsvandt,« har han tidligere fortalt.

Det forsøgte han i de næste mange år efter hjemsendelsen fra Afghanistan at finde i fester og et nyt misbrug. Gennem årene udviklede han posttraumatisk stress (PTSD).
I 2013 forsøgte han at tage sit eget liv ved at køre sin bil ind i et træ med 100 kilometer i timen.

Krabat vandt over King Kong

Mads Kjær Krabat når at både på kant med loven og eftersøgt. Han har været hjemløs, og imens har han kæmpet med at bevare relationen til sine fire børn.

Det kunstneriske har altid været indeni, men det var først i slutningen af 2010’erne, mens han boede på Veteranhjemmet i Aarhus og arbejdede som assistent for kunstnerne Peter Birk og Hans Krull, at han opdagede, at udtrykket på lærredet var med til at lindre uroen.

»Det slår mig i den proces, hvor jeg er med til at male store gavle, små billeder og opgange og alt muligt, at jeg kan sgu godt selv. Det var her, Krabat blev født,« fortæller han.

Det var også her, han indså, at han havde behov for at sige farvel til den persona, der havde fulgt ham igennem de mange hårde år i misbruget og svigt af sin familie. King Kong Kjær skulle aflives.

Selv om øgenavnet stadig står tatoveret på kroppen, repræsenterer det i dag en anden person.

»King Kong skulle begraves, så der kunne komme en ny til. Der var for mange ting forbundet med den gamle person og det gamle kælenavn. Jeg havde brug for at se mig selv som en anden,« fortæller Krabat.

Mærker smerten

Netop erfaringerne fra livet er også det råstof, hans kunst udspringer af. Han forsøger ikke at skabe billeder, der nødvendigvis er pæne eller dekorative.
Det handler om, at han skal udtrykke sig. Derfor tager værkerne ofte afsæt i følelser, oplevelser og tanker, som har sat sig spor.

Helge Dürrfeld, der ejer og driver Hylkegaard Vingård & Galleri, synes det er lidt af et scoop, at det er lykkedes at få Krabat til at udstille herude på landet.
Så spørgsmålet melder sig jo, hvad de besøgende kan forvente af udstillingen. Hvad er det, der tiltaler, når værkerne ofte tager udgangspunkt i meget personlige historier og ikke mindst følelser?

»Hvert billede er mit ’take’ på en eller anden hændelse eller energi. Der er ikke nødvendigvis en rød tråd. Det er bare sådan, jeg er,« siger Mads Kjær Krabat.

»Men folk kan godt spejle sig i at have slået sig på livet i en eller anden form. Det kender vi jo alle sammen, og jeg tror, at folk kan mærke den sorg, jeg bærer rundt på. De her smerter og frustrationer, der er i billederne, de er ægte.«

Alligevel undrer han sig ind imellem stadig over, at det er lykkedes ham at lave kunst, som folk rent faktisk køber.

»Jeg har jo ikke på et tidspunkt besluttet, at jeg skal ud med min historie på den her måde, fordi den er god. Jeg begyndte at male, fordi jeg ikke kunne lade være, og fordi jeg skulle have noget andet at lave end rende rundt og lave dumme ting og feste og flygte fra min familie. Det var også derfor, jeg hurtigt droppede, at jeg skulle male pænt. Det handler kunsten ikke om for mig. Den handler om, at jeg skal udtrykke mig.«

»Det har jeg så fundet ud af, at faktisk er nogen, der gerne vil lytte til og har lyst til at købe kunsten. Jeg tror også, det handler om, at jeg er kommet over på den anden side, og det begynder jeg faktisk også selv at kunne se nu,« konstaterer Mads Kjær Krabat.