Aftenens største bifald var altid Jespers. Tak for sangen og alt det, der var dig

Jesper er i en alder af 70 endelig trådt ned fra den store scene – livets scene og alle mulige andre scener.

Han blev født i København i 1955, sang i Københavns Drengekorskole fra 3. klasse og gik også videre på Sankt Annæ Gymnasium. Hans talent for sang og musik førte ham til musikkonservatoriet i Sofia, Bulgarien, hvor han studerede fra 1976 til 1983 og fik professionel operadebut i Plovdiv.

Det danske publikum stiftede første gang bekendtskab med Jesper, da han debuterede som en ung Sarastro i Tryllefløjten på Den Jyske Opera i 1983. Succesen var udtalt. Den unge smukke mand med den endnu smukkere, bløde, fyldige, dybe bas gik lige i hjertet på publikum. Aftenens største bifald var altid Jespers.

Den Jyske Opera i Aarhus blev Jespers base, hvor han sang et utal af større og mindre roller i over 30 år. Listen er enorm og tæller bl.a. Sarastro i Tryllefløjten, Collin i La Bohème, Falstaff i De lystige koner fra Windsor, Hunding, Fafner og dragen i Ringen, Kommandanten i Don Giovanni, Osmin i Bortførelsen fra Seraillet, Basilio i Barberen i Sevilla, Alfred P. Doolittle i My Fair Lady, Jeronimus i Maskarade og mange, mange flere.

Ingen scene var for lille eller stor til Jesper, og genremæssigt spændte han vidt: opera, operette, musical, teater og revy. Og i mange kirker i hele landet har hans stemme klinget og sat sine spor med både kirkeligt og verdsligt repertoire med alt lige fra smukke lieder af Bach til spirituals krydret med alt fra ”bassernes forunderlige verden”.

Når Jesper gik på scenen, hvad enten det var i seriøse eller komiske roller, var det altid med nerve, mening og nærvær. Han var sine karakterer. Som medspiller fik man altid modspil til stregen og udfordring i situationen. Jesper var kort sagt en dygtig, intelligent og dedikeret sanger, skuespiller og kollega.

Nævnes skal også, at Jesper ofte var solist på Den Ny Opera i Esbjerg. Det var både i det komiske fag som Don Basilio i Barberen og som Hunding, Fafner og Dragen i Ringen.

Uden for scenen var Jesper en samlende figur, der med humor og vid var et socialt midtpunkt både til prøver, forestillinger og på turné. Hans interesse for historie, filosofi og religion var ustoppelig. Han var et socialt og scenisk lokomotiv, en førende kunstner, en kunstner, der formår at sætte nye standarder for, hvor langt ud i hjørnerne man kan nå på en scene.

Jesper boede i Favrskov Kommune siden 1985. Han boede med sin første hustru i Hinnerup og senere i Voldby og Lyngå og senest i Laurbjerg. Senere blev han gift med Anne Lise Quorning og stiftede blandt andet musikforeningen Godthaab. Sammen har de været et musikalsk par, der fik klassisk musik på det lokale og nationale landkort.

De har glædet publikum ved koncerter i både kirker, foreninger og plejehjem, nytårskoncerter i både Hammel og Hadsten, revyer og private selskaber. Jesper var, som han selv udtrykte det, ”din lokale nær-bas”, og det holdt ved. Han har med sin guitar i hånden sunget for tilblivelsen af cykelstien op ad Lyngåbakken og for, at købmanden i Laurbjerg skulle overleve.

Jesper var aktiv til det sidste med koncerter i lokalområdet sammen med Anne Lise og deres søn Hans Christian, der netop er blevet bachelor i sang på konservatoriet i Aarhus. Jespers stemme klingede for sidste gang i offentligheden til et grundlovsarrangement på Kollerup Gods, hvor han optrådte med Hans Christian.

Ved siden af operakarrieren var Jesper en meget aktiv jæger, og lystfiskernaturen var hans helle. Han var afholdt af alle, for Jesper var godt selskab. Han efterlader sig fire børn, et barnebarn og mange nære venner.

Et kapitel er forbi. En fortælling er forbi. Der kommer ikke en toer. En stemme er forstummet. En ånd har skiftet bolig. Et menneske har forladt scenen, men ikke med et tomrum til følge. Tværtimod efterlader Jesper et fuldt rum. Et rum fyldt af Jesper og alle de minder, han har efterladt i alle os, der var ham nær, og alle, der har mødt og oplevet ham.

Tak for alt, Jesper. Tak for sangen og alt det, der var dig.