Manden bag Lighthouse: Bare vent - dét hus kommer til at vælte aarhusianerne bagover

Læserne var ikke i tvivl i afstemningen om Aarhus’ bedste højhus.

Næsten hver anden stemme gik til Lighthouse, og nu har vi mødt Nicolai Hommelhoff, som er en af kræfterne bag det ikoniske Aarhus Ø byggeri, til en snak om hvordan de høje huse ændrer Aarhus på godt og ondt.

Ifølge Hommelhoff selv er der ét bestemt højhus, som meget vel kan komme til at byde Lighthouse op til dans i fremtiden, når det gælder popularitet (Se hvilket længere nede i artiklen).

Når flest peger på Lighthouse som deres favorithøjhus, hvad siger det så om, hvad aarhusianerne ønsker sig af deres højhuse?

»Jamen, det er lidt sjovt, for i starten var der jo faktisk ingen, der syntes godt om det. Der kunne ikke siges noget positivt om det, og alt var bare forkert. Men da huset så kom op og fik facade på, så skete der noget, byen begyndte at tage det til sig.«

»Jeg tror, der er forskel på at læse og høre om det på sociale medier og så komme ind og se huset i virkeligheden. Mange har skiftet holdning, efter det er blevet færdigt.«

»Så har vi også bare haft nogle rigtig dygtige folk på. Kim Herforth fra 3XN (arkitektfirma, red.) og vores lokale entreprenører i Aarsleff er jo nogle af verdens bedste, og hele holdet har generelt gerne villet det her projekt. Det er det, vi ser frugterne af nu. Den holdindsats der har været og viljen til at kæmpe for at holde fast i kvaliteten og detaljerne hele vejen.«

»Selv i bagklogskabens lys kan jeg ikke komme på noget radikalt, jeg ville ændre, hvis vi skulle gøre det hele om. Man bliver selvfølgelig klogere undervejs, men overordnet set er jeg glad og stolt over projektet.«

Nu skyder jeg en påstand efter dig: Der er en markant modvilje mod højhuse i Aarhus.

»Ja, det er der jo nok på nogle fronter. Men jeg tror også, det er et spørgsmål om, hvem der råber højest. Debatten kan godt blive meget unuanceret, hvor dem, som kommer til orde, det er dem, der er meget imod. Men der er også et tavst flertal, og hvad mener de egentlig?«

»Hvis vi spoler tiden tilbage før Lighthouse, så var der en containerhavn herude med en masse containere i stakke, og Grenåbanen fungerede jo som Aarhus’ svar på Berlinmuren med skilte og pigtråd. Hele området var total lukket af fra resten af byen. I dag er der liv, folk går på promenaden og nyder bugten og kigger på marsvin. Det er da også en nuance, der er værd at tage med, synes jeg.

»Højhuse er markante i bybilledet og ændrer byens skyline, det er rigtigt. Men virkeligheden er jo, at folk vil bo i Aarhus. Vi bliver hele tiden flere, så hvad er alternativet?«

Alternativet er vel at bygge udad?

»Ja, men det har så nogle andre konsekvenser. Blandt byplanlæggere er der en meget kendt sammenligning mellem Barcelona og Atlanta. Der bor nogenlunde lige mange i de to byer, men Atlanta er cirka otte gange større, fordi man der har bygget udad. Det skaber et meget større klimaaftryk, og alle de mennesker skal jo køre ind og ud ad byen, så de har sindssyg meget trafik og motorveje i Atlanta i modsætning til Barcelona, som har satset mere på fortætning.«

»Fair nok, hvis man er imod at bygge i højden, men så må man også sige, hvad man vil i stedet.«

Er der en øvre grænse for, hvor højt man kan bygge i Aarhus?

»Selvfølgelig er der det. Jeg synes ikke, vi skal have højhuse på 300 meter. Jeg har ikke tænkt nærmere over det, men jeg tror egentlig, at de der 150-200 meter er et fint leje. Men det vil altid afhænge af placeringen. Det skal passe ind i topografien og området – man kan ikke sætte et højhus midt i et villakvarter.«

»Du skal også sikre dig, at det område, hvor du bygger, kan absorbere det liv, der flytter ind. Der skal være udearealer, legepladser, idrætsliv, indkøbsmuligheder og så videre.«

»Lighthouse har cirka 400 boliger. Det svarer jo til et stort villakvarter. Du kan ikke bare bygge løs uden at indregne, at de beboerne også skal kunne leve deres liv, når de er flyttet ind.«

En påstand til: Højhuse er primært dyre boliger for de få.

»Tja, de billigste to-værelses lejligheder i Lighthouse blev solgt for under to millioner kroner i starten. I dag er de samme lejligheder mere værd, det ved jeg godt, men det er også udtryk for, at Aarhus generelt er blevet en rigtig dyr by at bo i.«

»Hvad højhuse angår, så er de dyre at bygge. Jo højere du kommer op, desto flere særlige tiltag kommer der. Vandet skal pumpes op, og der er ekstra krav til brandsikring og alt muligt. Men den grundlæggende forklaring på, at det er dyrt at bo i Aarhus, er, at der bygges for få ejerboliger. Det er udbud og efterspørgsel.«

»Nu bevæger vi os ind i en politisk diskussion, men jeg mener, at flere burde eje deres egen bolig. Der er for mange, der har været heldige at få et boligbrev i dåbsgave, som flytter i en almen bolig, selv om de egentlig har råd til at købe deres eget.«

»Vi skal ikke holde op med at bygge almene boliger, men burde de ikke være forbeholdt dem, der rent faktisk ikke har råd til egen bolig? Og hvis du er boligejer, så vil du også være væsentligt bedre stillet den dag du går på pension i forhold til, hvis du har boet til leje hele livet.«

Hvad er du mest tilfreds med ved Lighthouse?

»Hver eneste uge får vi besøg af skoleklasser og plejehjem, som besøger udstillingen i kælderen og bagefter kører op til toppen og får et helt nyt syn på byen. Jeg bliver aldrig træt af at være fluen på væggen og høre, hvordan de diskuterer, hvad der er Nordre Kirkegaard, og hvad der er Risskov, og bytter om på Trøjborgvej og Randersvej.«

»Og de der lavbundsområder, man altid hører om - oppe fra toppen kan man se dem. Du kan se, hvordan Egå Engsø og Brabrandsøen ligger lavt i terrænet, og pludselig får børnene en forståelse, og det hele giver mening. Den afmystificering og også hele den store fortælling om vores bugt 1.000 år tilbage i tiden, som huset gør mulig, den er jeg virkelig glad for.«

»Hvis jeg skal pege på en konkret detalje ved selve huset, så har vi jo fået bygget lys ind, så vi kan skifte udtryk og lyse hele huset op i forskellige farver og markere Danmarks Befrielsesdag og andre mærkedage. Det var ved at ryge ud mange gange undervejs i processen, og det gav store kvaler, for det var ikke billigt og til gengæld rigtig besværligt. Men jeg er personligt glad for, at vi alligevel kørte på med det.«

Hvad er den vigtigste lektie, Aarhus bør have lært af de seneste års højhusbyggerier?

»Jeg tror, noget af det vigtigste er, at man skal stille krav om kvalitet. At dem, der står for sådan et byggeri, er nogen, der kærer sig om det. Det bliver tydeligt i det færdige projekt.«

»En anden lektie er, at man først kan bedømme noget, når det er færdigt. Der vil altid være meget debat i den periode, hvor der bliver bygget, men det er først, når folk er flyttet ind, at man kan se, om det er lykkedes eller ej. Er der liv? Kan man mærke det?«

»Og i forlængelse af det, så skal man huske at skabe plads til det liv. Jeg kan huske, dengang vi startede herude, og alle sagde, det ville blive en gold ørken-ø. Så lavede vi en strandbar med fem containere og beachvolleyballbane, og det endte jo med at blive den største facebook-gruppe i Aarhus i den periode. Ud af det voksede noget af det miljø, vi har i dag med havnebad og så videre.«

Hvilket andet højhusprojekt har sidst taget dig med bukserne nede?

»Det har Olav de Lindes hus. Mindet. Den mand, altså... Olav er den eneste, der kan lave sådan noget der.«

»Det har fået rigtig meget kritik, men bare vent til folk kommer indenfor. De kommer til at tabe kæben. Det er så misforstået, det hus.«

»Jeg vil ikke sidde og afsløre det, det skal han selv have lov til, men der er jo det med Olav de Linde, at han aldrig smider noget ud. Han har gået hele livet og gemt gamle mursten og vinduer og gulve. Og så bygger han det ind i sine huse med en sans for detaljer, som du nærmest ikke tror er muligt.«

»Jeg fik en rundvisning dernede for nylig sammen med andre fagfolk, og vi var alle sammen forbløffede. Jeg har altså besøgt en del højhuse rundt om i verden, men det her gav mig et sug i maven. Det er stadig en byggeplads, men du står bare og tænker; nej, hvor er det her vildt.

»Dét hus, det kan noget, som jeg glæder mig til, at resten af Aarhus skal se.«