Malersønnen fra Vendsyssel blev bykonge i Aarhus – Thorkild Simonsen 100 år

I år – nærmere bestemt 7. juli – ville den folkekære, aarhusianske borgmester, Thorkild Simonsen, være fyldt 100 år. Thorkild Simonsen sad i byrådet i hele 31 år – 15 af disse som borgmester. Gennem sine mange år i byrådet var han med til at forme Aarhus – både gennem de helt store beslutninger som etableringen af Musikhuset og gennem de mindre beslutninger som etablering af små kommunale øvelokaler.

Overfølsomhed førte til lærergerningen

At Thorkild Simonsen senere skulle få titel af bykonge i Aarhus, lå ikke i kortene da barneskoene blev trådt i Vendsyssel. Her var han ældste søn af malermester Alfred Simonsen og hustru Anna. Efter endt læretid i faderens malerfirma og ophold på Hadsten Håndværkerskole, der blev besat af tyskerne, kom han til Aarhus og blev dér færdigudlært maler i marts 1945. Han måtte dog hurtigt opgive malerarbejde på grund af overfølsomhed.

Han vendte derfor tilbage til skolebænken og kunne i 1953 også kalde sig færdiguddannet lærer. Samme år blev han gift med Edny Jensen, der i 1951 var blevet kåret som Frøken Læsø. Det blev til næsten 70- års ægteskab, og Edny stod som en trofast støtte bag Thorkild i alle årene.

1953 var også året, hvor han fik sit første lærerjob med en ansættelse på N.J. Fjordsgades Skole. Her fortsatte han frem til 1961, hvor han blev udnævnt til viceskoleinspektør og sidenhen skoleinspektør ved Brobjergskolen, en post han beklædte frem til 1970.

Samtidig med sin lærergerning startede Simonsen en tredje karriere, da han i 1966 blev valgt til Aarhus Byråd for Socialdemokratiet. Fire år senere fik han sin første rådmandspost, Magistratens 4. afd. (Undervisning og kultur), som han beholdt, frem til han ved årsskiftet 1. januar 1982, hvor han overtog borgmesterposten. Sideløbende bestred han en bestyrelsespost i Kommunernes Landsforening 1978-97, formand 1979-82 og 1986-92 samt næstformand 1994-97.

En afholdt stemmesluger

1980’erne er ofte blevet omtalt som fattigfirserne, og Simonsens borgmestertid var da heller ikke uden udfordringer. Den store kommunalreform fra 1970 var et årti senere medvirkende til at kommunens økonomi under pres. Nu skulle borgerne have samme høje serviceniveau: børnehaver, vuggestuer, nye skoler, pasningsgaranti, hjemmepleje for ældre, nye ældreboliger foruden bedre veje, kollektiv transport, biblioteker og meget mere. Der skulle prioriteres, opkræves skatter og lånes penge for at få det hele til at nå sammen. Der ventede den nye borgmester en vanskelig opgave i et splittet byråd, men hans gode menneskelige egenskaber gjorde ham højt respekteret også på tværs af partiskel.

Ved de kommende valg styrkede han sin position, og antallet af personlige stemmetal steg kraftigt. Ved valget 16. november 1993 nåede han op på ca. 37.000 stemmer eller godt 55 procent af alle socialdemokratiske stemmer. Det var landets hidtil største personlige stemmetal. Partiet vandt tre mandater, til i alt 15, og var dermed kun et enkelt mandat fra det absolutte flertal. Århus Stiftstidendes overskrift sagde det hele i én sætning: ”Thorkild Simonsen trak Socialdemokratiet frem til et kanonvalg”.

Der blev taget store og kostbare initiativer i Thorkild Simonsens embedsperiode. Allerede under tiden som rådmand, havde Simonsen haft ansvaret for opførelsen af Musikhuset, som han som i sit første år som borgmester kunne indvie 27. august 1982.

Herudover var det også i under Thorkild Simonsens ledelse, at byrådet tog beslutningen om opførelsen af det nye kunstmuseum Aros, modernisering og ombygning af Aarhus Stadion, og nok mindre kendt men mindst lige så vigtigt blev der investeret store summer i Varmeplan Aarhus og i renseanlæg mange steder i den store kommune.

Fra borgmester til indenrigsminister

20. oktober 1997 blev Thorkild Simonsen udnævnt til indenrigsminister i Poul Nyrup Rasmussens regering, og efter 31 år sagde Simonsen farvel til Aarhus Byråd. Borgmesterposten overlod han til partifællen Flemming Knudsen.

På posten som indenrigsminister blev en af Simonsens hovedopgaver at gennemføre en ny strammere flygtninge- og indvandrerpolitik, et område, han havde erfaring med fra Aarhus. I 1998 kunne han præsentere udkastet til Danmarks første egentlige integrationslov, som blev vedtaget i juli samme år. Han fortsatte som Indenrigsminister frem til februar 2000.

Efter at være fratrådt som minister, blev Thorkild Simonsen i 2005 af den borgerlige regering bedt om at bistå med råd og mægling i forbindelse med den omfattende strukturreform, der skulle indføres for at skabe større kommuner og endte med amternes nedlæggelse. I det arbejde betingede han sig, at han måtte hente bistand hos tidligere stadsdirektør i Aarhus Kommune, Poul Erik Jensen. De to havde i Thorkild Simonsens borgmestertid udgjort et stærkt makkerpar. Opgaven var kompliceret, men arbejdshandskerne kom på, og Simonsen har nok fra tid til anden måttet gentage en af sine gamle deviser: »Ikke alle med en anden holdning end din egen kan være idioter«.

Et travlt otium

Efter et særdeles aktivt politisk liv og deltagelse i talrige foreninger og bestyrelser trappede Thorkild Simonsen efterhånden ned. Det lå dog langt fra Simonsens natur at nyde sit otium fra sofaen. Det blev der blandt andet til en hel del foredrag om året samt socialt arbejde for blandt andet Rotary. Thorkild Simonsen nød stor respekt i vide kredse – ikke mindst pga. sin store arbejdsevne og -iver, forhandlings- og samarbejdsevne, vilje og evne til at styre med både mild og fast hånd samt at kunne holde masser af bolde i luften på én gang. Dette var med til at skaffe ham forskellige tilnavne, f.eks. Bykongen, Thorkild Tusindben, Teflon-Thorkild. Det blev engang sagt, at han havde en københavners dynamik, en jydes eftertænksomhed og en fynbos humor. Dette ville han muligvis, med et vendsysselsk glimt i øjet, erklære sig enig i.

Thorkild Simonsen døde den 4. september 2022.