Friskolen ser tydelig forskel med millionprojekt: »Her opstår ingen konflikter mellem børnene«

Der er noget ret symbolsk i synet af, hvordan spærene rejser sig på den nye bygning på den gamle savværksgrund og binder fortiden sammen med nutiden og ikke mindst fremtiden.

Snart kommer der også kød på træskelettet og en markant milepæl i arbejdet med Læringslunden i Gjerrild er nået.

Torsdag 6. august var der rejsegilde på den nye bygning, der skal rumme både et naturfagslaboratorium og et fælleslokale.

Byggeriet er en af hjørnestenene i det store projekt, som skal skabe nye undervisningsmuligheder for Friskolen i Gjerrild og samtidig være et samlingssted for resten af Gjerrild.

Det er omkring halvandet år siden, friskolen modtog 4.899.500 kroner fra Villum Fonden til at opbygge Læringslunden på det tidligere savværksområde.

Dengang var meget endnu på tegnebrættet. Nu er læringshaverne taget i brug i striberne af indrammede minihaver, den gamle lade er under renovering, og med de rejste spær er det for alvor blevet synligt, hvordan den nye bygning kommer til at tage sig ud, og det glæder skoleleder Anni Schumacher, at der nu for alvor er fysisk form på projektet.

»Det har taget noget tid at komme hertil, men nu er der spær på, og det er jo dejligt, at man rigtig kan se, hvordan det kommer til at se ud. Det bliver et lækkert sted for både skolen og for byen,« konstaterer Anni Schumacher.

Byggeriet ventes efter planen at stå færdigt 15. december.

Selv om den centrale bygning endnu mangler at blive færdig, er Læringslunden allerede rykket ind i friskolens undervisning.

Klasserne bruger løbende området til praktiske forløb, og inden sommerferien var skolens 7.-8. klasse blandt andet i gang med at tage jordbundsprøver.

»Vi bruger det hele tiden. Vi har klasser herovre, som hele tiden har noget, de går og laver og prøver af,« fortæller Anni Schumacher om, hvordan Læringslunden kobles til særligt naturfagsundervisningen.

Ingen konflikter

Da friskolen modtog millionbevillingen i starten af 2025, fremhævede Anni Schumacher naturens mulige betydning for børn og unges trivsel.

»Hvis vi tager den op i helikopterperspektiv og kigger på den trivselskrise, der er blandt danske skoleelever, så ved vi jo, at når for eksempel voksne går ned med stress, så bliver de sendt ud i naturen. Og der er ikke nogen tvivl om, at det der med at være ude og være i naturen og bruge kroppen er meget vigtigt. Det får vi bedre muligheder for nu med laboratorierne, hvor man kan gå direkte ind og lave forsøg med alt det, vi dyrker i Læringslunden,« sagde Anni Schumacher dengang til avisen.

Skolen har ikke gennemført en egentlig effektmåling, men de foreløbige erfaringer fra Læringslunden har ifølge skolelederen været tydelige.

»Det, vi helt sikkert kan se, er, at når de er herude, er der ingen konflikter. Der er ikke elever, der kommer op at toppes om noget som helst, eller lærere, der skal irettesætte. Heller ikke når vi har temauger, hvor vi har haft 120 børn her,« fortæller Anni Schumacher i dag.

Hun peger især på den plads og bevægelsesfrihed, som området giver børnene.

»Det foregår uden konflikter, og det er simpelthen, fordi der er rum. Man er ikke begrænset, og hvis man bliver irriteret over et eller andet, kan man gå et andet sted hen.«

Udeliv har i mange år været en del af Friskolen i Gjerrilds undervisning.

De yngste elever har eksempelvis undervisning udenfor en fast dag om ugen året rundt. Med Læringslunden har skolen fået flere muligheder for at inddrage naturen i undervisningen på tværs af klassetrin og fag.

»Det handler om at sørge for, at man ikke bliver fremmedgjort fra naturen. At man er ude, og at man ved, hvor maden kommer fra. Vi bor jo ude på landet, og vi har pladsen, så selvfølgelig skal vi udnytte, at vi bor her, hvor vi bor,« siger Anni Schumacher.

Mislykkede porrer giver læring

Læringen består ikke kun i, at eleverne får noget til at gro. Det kan også være lærerigt, når resultatet ikke bliver som håbet.

Under rundturen i Læringslunden peger skolelederen blandt andet på et bed med porrer, som ikke trives særlig godt. Eller faktisk er det en gedigen underdrivelse, for godt nok står der ’Porrer’ på skiltet, men det er kun ukrudt, der vokser i haven.

Det skyldes formentlig, at de ikke har fået vand nok, noterer skolelederen.

Men i stedet for at en voksen overtager ansvaret, kan de fraværende porrer blive udgangspunkt for et nyt undervisningsforløb.

»Læring foregår også ved, at man så ikke har nogen porrer. Så må man analysere, hvad det var, der skete. Hvis vi skal sætte porrer igen, hvad skal vi så sørge for? Skal der laves en turnusordning med, hvem der gør hvad?« siger Anni Schumacher.

Hele byen skal indenfor

Når den nye bygning står færdig, bliver det muligt at binde arbejdet udenfor endnu tættere sammen med undervisningen indenfor.

I den ene halvdel kommer et naturfagslaboratorium med forsøgsudstyr, ventilation og den nødvendige udsugning.
Her skal eleverne kunne undersøge jord, planter og andre materialer, som de arbejder med i Læringslunden.

Lokalet bliver friskolens nye naturfagslokale, men skal også kunne benyttes af andre skoler og institutioner gennem Norddjurs Skoletjeneste.

I den anden del af bygningen kommer et fælleslokale med plads til omkring 50 personer. Her bliver der også etableret køkkenfaciliteter med blandt andet opvaskemaskine og flytbare induktionsplader.

Det giver eksempelvis mulighed for, at eleverne kan dyrke og høste grøntsager i læringshaverne og derefter tilberede dem som en del af undervisningen. På sigt skal der også etableres mindre udekøkkener i området.

»Når man for eksempel har naturfagsundervisning eller madkundskab og har dyrket noget i bedene, som man skal tilberede, så kan man gøre det her. Bliver det dårligt vejr, kan man gå ind og bruge køkkenet,« fortæller Anni Schumacher.

Fælleslokalet skal ikke kun bruges af friskolen. Lokale foreninger kan blandt andet benytte det til møder, generalforsamlinger og foredrag, ligesom der bliver adgang til toilet.

Netop toilettet har været en vigtig, men hidtil manglende forudsætning for at kunne bruge området til længere arrangementer. Kirken har eksempelvis planer om at holde udendørs gudstjenester og vielser i Læringslunden.

Allerede nu oplever skolen, at området er ved at udvikle sig til et samlingssted. Både lokale, unge og turister lægger vejen forbi.

»Det er godt for området, og der er masser af mennesker, der bruger det. Der er faktisk også turister, der sidder her. Nogle har madkurv og kaffe med og bruger det lidt som samlingspunkt,« siger Anni Schumacher, som også glæder sig over glæder sig også over, at nogle af byens unge er begyndt at bruge Læringslunden som et mødested.

Liv i laden

Ved siden af den nye bygning står den gamle savværkslade endnu.

Den er ligeledes en væsentlig del af det samlede projekt og får blandt andet funktion som madpakkehus.

Savværksladen skal derfor indrettes med bord-bænkesæt, som en gruppe pensionerede håndværkere skal være med til at fremstille nogle af møblerne i det træværksted, skolen har fået støtte til gennem Realdanias pulje Vores Sted.

Derudover bliver laden indvendigt beklædt med information om savværkets historie, Gjerrilds særlige flora og aktiviteterne i læringshaverne.

Når laboratoriet, fælleslokalet, laden og resten af haven står færdige, bliver de oprindelige planer om at forbinde skole og lokalsamfund dermed langt nemmere at føre helt ud i livet.

Men de første erfaringer tyder ifølge Anni Schumacher på, at den forbindelse allerede er ved at opstå.

»Det er det, byen her kan. Alt er muligt, og alle har plads. Og det bliver endnu bedre, når haven bliver mere attraktiv at bruge for både skolen og for byen,« konstaterer skolelederen.