Stille protest kunne ikke stoppe beslutningen – nu frygter Henny for sine sønners hjem

Skanderborg Byråd traf onsdag aften den endelige beslutning om fremtiden for bofællesskabet på Toftegårdsvej i Hørning.

Fem almene boliger skal nedlægges og gradvist bruges som midlertidige botilbud til unge med blandt andet autisme og ADHD. Omlægningen sker, efterhånden som boligerne bliver ledige.

Dansk Folkeparti stemte som det eneste parti imod. Ole Juhl Jeppesen (SF) undlod at stemme, mens resten af byrådet stemte for.

Blandt tilhørerne, der tålmodigt ventede på behandlingen af punkt 126 – byrådsmødets sidste åbne punkt – var den 88-årige Henny Aggersbjerg.

Hendes sønner Henrik og Torben er udviklingshæmmede og svagtseende og har boet i bofællesskabet i henholdsvis 40 og 23 år.

Henny frygter, at ændringen vil splitte den lille, tætte »bostedsfamilie«, hvor alle har deres særlige plads og betydning i hinandens hverdag.

Hun frygter også, at sønnerne mister den selvstændighed, de har opbygget gennem mange år. I dag kan de selv gå til Torvet og handle, hente morgenbrød, gå på apoteket og besøge deres forældre.

På grund af deres synshandicap vil det være meget svært for dem at lære at færdes selvstændigt et nyt sted. Både tabet af fællesskabet og friheden vil ifølge Henny ramme deres livskvalitet hårdt.

En protest uden et ord

Tilhørerne havde forberedt sig og taget plakater med. Da byrådet omsider nåede til punkt 126, rejste de sig og viste dem frem i en stille protest.

Det fik borgmester Frands Fischer (S) til at gribe ind. I byrådssalen er det kun politikerne, der må ytre deres holdninger, understregede han. Tilhørerne må lytte, men ikke forstyrre ro og orden.

»Nu har I vist plakaterne, så nu er det på sin plads, at I sætter jer ned og pakker plakaterne væk.«

Fordi protesten foregik stille, fik de dog lov til at blive stående, mens formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget, Jens Szabo (V), fremlagde sagen.

Han forklarede, at omlægningen er en del af kommunens plan »Nyt Perspektiv«. Målet er at få kommunens botilbud til at passe bedre til forskellige målgrupper og skabe større fleksibilitet, så kommunen blandt andet får flere midlertidige pladser til unge med udviklingsforstyrrelser.

Jens Szabo understregede, at de nuværende lejere ikke kan flyttes uden deres eller værgens vilje. Boligerne ændres først, når de bliver ledige, og alle beboere vil blive tilbudt individuelle samtaler om deres situation, behov og ønsker.

»Det er nogle af vores svageste borgere, som vi skal passe særligt godt på.«

»Skubbet ud ad bagdøren«

Frank Rune Kristensen Nielsen (DF) frygter imidlertid, at beboerne får lov til at blive boende på papiret, men gradvist mister det hjem og den hverdag, de kender.

»Vi tager et bofællesskab for ældre, svagtseende og udviklingshæmmede borgere, hvor de har haft deres hjem i over 40 år, og fører gradvist unge med andre behov ind. Dermed ødelægger vi rammerne om deres liv.«

Hvis de nuværende beboere derefter bliver utrygge og mistrives, frygter han, at kommunen vil vurdere, at de ikke længere kan klare sig under de ændrede forhold.

»Det er ikke frivillighed. Det er at skubbe vores mest udsatte borgere ud af deres eget hjem ad bagdøren.«

DF-politikeren kaldte valget af Toftegårdsvej en skrivebordsløsning, som er valgt, fordi den er den nemmeste og billigste. Han kritiserede samtidig, at byrådet ikke var blevet præsenteret for alternativer.

Ole Juhl Jeppesen fremhævede, at Toftegårdsvej er et usædvanligt velfungerende og nært botilbud, som ikke kan genskabes et andet sted.

»At vi leder efter boliger til en ny målgruppe, må ikke ske på bekostning af en anden målgruppe.«