Fortsæt til indhold

Kommunen lukker tilbud til autister – pludselig har hundredvis ikke længere behov

Flere borgere forstår ikke, at deres behov for socialt samvær pludselig skulle være forsvundet i takt med, at kommunen lukker særligt tilbud til autister. To eksperter er alvorligt bekymrede for fagligheden. Kommunen afviser, at der er sket fejl.

Samfund

Jonas Kjærsgaard har svært ved at forstå, at hans behov for et socialt samværstilbud skulle være blevet mindre. Faktisk tværtimod.

Han kommer mindre ud nu, end han gjorde i 2022, da han blev visiteret til Soras Samværstilbud, som er Aarhus Kommunes tilbud til autister, der har brug for en tryg, social base for at modvirke isolation.

»Lige pludselig er jeg ude af målgruppen. Det er da lidt underligt,« siger Jonas Kjærsgaard og henviser til, at Aarhus Kommune pr. 31. august valgte at lukke Soras Samværstilbud som led i en større spareplan i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse.

Han er ikke den eneste, som kommunen pludselig ikke mener har et behov længere.

273 borgere var forud for lukningen visiteret til Soras Samværstilbud. Nu har 33 borgere fået en revurdering af deres sag, og 11 vurderes i dag at have behov for ydelsen.

240 borgeres sager har kommunen dermed ikke genbehandlet, men givet dem afslag på et nyt tilbud ud fra en vurdering af, at de ikke har brugt Soras Samværstilbud i længere tid eller aldrig har brugt det.

Påfaldende, mener to eksperter.

»Det er ganske uforståeligt for mig,« siger Eva Naur, der er lektor i socialret ved Aarhus Universitet, og fortsætter:

»Så har man fejlvisiteret 260 borgere til at begynde med. Eller også gør man det nu. Det er godt nok et højt tal.«

Ligeledes mener John Klausen, der er lektor i socialret ved Aalborg Universitet, at der er lidt hokus-pokus over det.

»Når man lukker det her tilbud, så er der pludselig så mange, som ikke har brug for tilbuddet. Det giver anledning til stor undren, men jeg kan ikke vide med sikkerhed, at alle disse sager ikke har ændret sig,« siger John Klausen.

I Jonas Kjærsgaards afgørelse, som avisen har set, skriver kommunen, at Jonas Kjærsgaard ikke længere er i målgruppen for et aktivitets- og samværstilbud efter § 104. Kommunen lægger blandt andet vægt på en række aktiviteter, som han tidligere har deltaget i.

»Det kommer til at fremstå, som om jeg gør alt det. Men det gør jeg jo ikke. De glemmer at skrive, at jeg har forladt de ting igen, fordi jeg ikke kunne deltage i det.«

Nu hænger der, som han beskriver det, »mørke skyer over hans liv«.

»Nu skal jeg også slås med kommunen, for jeg synes jo ikke, det er i orden, det her. Det hjælper ikke på min situation, at jeg lige nu har et markant mindre socialt netværk.«

Aldrig mødt op

Som tidligere omtalt i denne avis har lukningen af Soras Samværstilbud og kommunikationen herom været udsat for megen kritik.

Det fik forvaltningschef Janus Hedegaard til i denne avis at beklage, at kommunikationen var uklar, og at sagsbehandlingen var forsinket.

Kritikken fik også rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse Michael Christensen (LA) til at bede forvaltningen om et bedre indblik i sagen.

Han har nu fået en orientering, som også er sendt til Social- og Beskæftigelsesudvalget. Heri fremgår det blandt andet, at kommunen i de 240 borgeres sager har sendt en agterskrivelse om, at borgeren ikke længere er berettiget til et § 104-tilbud, og hører kommunen ikke fra borgeren, så fungerer agterskrivelsen også som en afgørelse.

John Klausen peger dog på, at den konstruktion rejser flere problemstillinger, da Ankestyrelsen har præciseret en række krav, der skal være opfyldt, før man kan lade en agterskrivelse fungere som afgørelse.

»Det er altid kommunens ansvar at sikre sig, at sagen er tilstrækkeligt oplyst. Hvis man har en borger, der har fået bevilget et § 104-tilbud, men aldrig er mødt op, har man så sikret sig, at man ved, hvorfor borgeren ikke er mødt op? Det kan jeg godt være meget bekymret for, at man ikke har,« siger John Klausen.

Også Eva Naur er meget kritisk over for Aarhus Kommunes måde at sagsbehandle på.

»Man kan ikke nøjes med at bygge sin vurdering af borgernes behov på, om borgeren er mødt op på det tilbud, der nu skal lukke. Der kan være mange grunde til, at man ikke har set sig i stand til at benytte det konkrete tilbud. Det er helt uacceptabelt, at man overlader til den svage borger selv at tage kontakt, hvis man ikke vil fratages en bevilling, der er givet,« siger Eva Naur.

Et markant andet tilbud

Benjamin Nusbaum er en af de 11 brugere, som har fået besked om, at de beholder deres § 104-visitation. Men det tilbud, der nu bliver stillet Benjamin Nusbaum i udsigt, er et helt andet.

»Jeg blev ringet op og fik et tilbud på Idrætscenter Aarhus, der er målrettet udviklingshæmmede og folk med Downs syndrom. Og det sagde jeg med det samme nej tak til, for det giver ikke den ro og tryghed ved at møde ligesindede, som jeg har brug for som autist.«

Soras Samværstilbud har for Benjamin Nusbaum fungeret som en form for klub, hvor han mødtes med andre autister, spiste sammen, snakkede eller spillede spil.

Benjamin Nusbaum kalder det svinsk og flabet, at kommunen nu stiller ham et samværstilbud i udsigt, som reelt er ubrugeligt for ham. Foto: Louise Burmeister

Benjamin Nusbaum forventer nu at få at vide, at hans sag lukkes, da han afslår tilbuddet. Men indtil han har fået det på skrift, tror han ikke, at han kan gå videre med en klage.

Men at klage kommer han helt sikkert til, fortæller han:

»Jeg synes, det er svinsk og flabet, at man tilbyder det her. For det er jo reelt ingen hjælp. Det er, som om kommunen tænker, at de her svage borgere, de råber ikke op, og så bryder man bare reglerne. Utroligt, at man kan gøre det, uden at det har konsekvenser,« siger Benjamin Nusbaum.

Skal matche behovene

Ifølge eksperter kan det være i orden, at Aarhus Kommune tilbyder et samværs- og aktivitetstilbud, der er væsentligt mindre specialiseret, men det skal stadig være et tilbud, der tilgodeser de behov, borgeren har.

»Ellers kan man jo lige så godt sende dem ned i DGI-huset eller et tilfældigt sted hen. Man skal sikre, at disse borgere får en meningsfuld form for social kontakt. Sætter man flere forskellige målgrupper sammen, så skal personalet være ekstremt fleksibelt og dygtigt for at opfylde behovene for alle, der kommer der,« siger Eva Naur.

Ifølge John Klausen er det ikke ualmindeligt, at der i andre mindre kommuner er forskellige målgrupper, som profiterer af samme samværstilbud.

»Men er det et tilbud, som er specifikt målrettet en helt anden gruppe, så er der et problem.«

I det hele taget mener både Eva Naur og John Klausen, at Aarhus Kommunes orientering om lukningen af Soras lader meget tilbage at ønske.

»Der er flere ting, der ser mærkelige ud. Det er rodet og svært at gennemskue. Meget tyder på, at Aarhus Kommune har truffet en række afgørelser om ophør af aktivitets- og samværstilbuddet, der har væsentlige retlige mangler og dermed som udgangspunkt er ugyldige,« siger John Klausen.

Eva Naur er ligeledes meget bekymret for det faglige niveau.

»Det er ret rystende, at der i Danmarks næststørste kommune ikke er en bedre faglig forståelse for opgaverne, end det her giver udtryk for.«

Kommunen beklager og afviser

Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse Michael Christensen (LA) beklager, at forløbet om at lukke Soras Samværstilbud har været rodet:

»Jeg synes ikke, at det har været, som det skulle. Det har været et uskønt forløb for at sige det pænt,« siger rådmanden.

Rådmand Michael Christensen (LA). Foto: Louise Burmeister

Rådmanden er ikke ekspert på det lovtekniske i sagsbehandlingen, men han har, forklarer han, været meget optaget af at få undersøgt sagen nærmere.

Rådmanden påpeger samtidig, at brugerne skal indstille sig på, at fremtidige tilbud ikke bliver så specialiserede:

»Vi kigger ind i nu, og vi har hele tiden sagt, at det bliver ikke så specialiseret, ligesom det tidligere har været. Det bliver svært at genskabe noget, der er lige så godt som Soras, når vi samtidig skal realisere de massive besparelser.«

Til at svare på kritikken angående sagsbehandlingen henviser rådmanden til forvaltningen, men Janus Hedegaard, der er forvaltningschef i Handicap, Livsmestring og Fællesskaber i Aarhus Kommune, ønsker ikke at stille op til interview.

Han har derimod sendt et langt skriftligt svar, hvori han forklarer, at han ikke genkender kritikken. Ifølge forvaltningschefen har processen kørt i to spor, dels med individuelle møder og dels med agterskrivelser.

»Det er Aarhus Kommunes juridiske vurdering, at der har været et dækkende grundlag for at træffe disse konkrete afgørelser,« skriver Janus Hedegaard.

Kommunen ønsker ikke at gå ind i personsagerne, men skriver i generelle vendinger angående kritikken fra henholdsvis Jonas Kjærsgaard og Benjamin Nusbaum:

»Der er lavet en individuel, konkret vurdering i alle sager, og dem står vi naturligvis på mål for. Såfremt der er borgere, der er uenige i afgørelsen, har man altid mulighed for at klage over den. Men borgeren kan også altid henvende sig, hvis man ønsker en dialog med os.«

Aarhus Kommune erkender, at man burde have udskudt lukningen af Soras Samværstilbud, da det blev kendt, at sagsbehandlingen var forsinket.