Hvordan giver vi sammen foreningslivet i Syddjurs en gang lak?

Velkomst, et par workshops og et oplæg fra idrætsforskeren Maja Pilgaard fra Idrættens Analyseinstitut er programmet til mandagens ’Sammen om et stærkere foreningsliv’ arrangement i Ryomgård mandag aften klokken 17-20.

Mødet afvikles i Fritids- og Kulturcentret, som IF Midtdjurs har bygget til det mangeårige klubhus, der blev indviet tilbage i 1977.

Det er de fem politikere i Kultur-, fritids- og landdistriktsudvalget med den radikale formand Heine Skovbak Iversen i spidsen, der inviterer.

Mødet er et slags follow-up på en kommuneundersøgelse fra Danmarks Idrætsforbund, DIF, i 2021, der bedømte Syddjurs Kommune til en placering som nummer 87 ud af 93 kommuner, når det kommer til vilkårene for de lokale idrætsforeninger. Langeland, Fanø, Samsø, Læsø og Ærø er udeladt i undersøgelsen af metodiske hensyn.

Undersøgelsen vurderede og rangerede kommunerne på baggrund af 21 parametre inden for de fire hovedområder; frivillighed, faciliteter, økonomi og idrætspolitik. Der var blandt andet benyttet input fra 2.628 idrætsforeningers besvarelser af spørgeskemaer.

Syddjurs Kommune var rangeret således indenfor de fire nævnte parametre:

DIF udsendte i maj i 2021 et spørgeskema til alle idrætsforeninger, som er medlem af DIF, DGI eller Firmaidrætten. Spørgeskemaet blev sendt til 11.353 idrætsforeninger med en svarprocent på 23,2 procent svarende til 2.628 foreninger. Til sammenligning var svarprocenten 23,8 procent i 2017.

17 ud af 88 foreninger i Syddjurs besvarede undersøgelsen. Ikke imponerende, men tilpas mange til, at folkene bag undersøgelsen vurderede, at det er muligt at sammenligne idrætslivets vilkår i Syddjurs med de øvrige kommuners.

Et manglende svar, er jo som bekendt også et svar.

Hvordan kommer vi videre?

Nu ønsker et nyt udvalg at nærlytte til, hvordan foreningslivet selv ser på fremtiden, så pletten fra DIF-undersøgelsen kan blive vasket af, og det skal mandagens møde være en kickstart til.

Maja Pilgaard fra Idrættens Analyseinstitut er højaktuel til at sparke til en debat om den brede idræts muligheder lige nu.

Idrættens Analyseinstitut har netop offentliggjort resultaterne af et større projekt, som har taget temperaturen på danskernes idrætsvaner.

Resultaterne viser, at trivslen har stor betydning for, om og hvor man dyrker sin idræt.

»Vi ved allerede, at der er klare socioøkonomiske forskelle, hvor de mest ressourcestærke også er dem, der dyrker mest idræt. Den samme tendens gør sig desværre gældende, når det kommer til mental sundhed og trivsel,« siger Steffen Rask, der er analytiker i Idrættens Analyseinstitut.

Polariseret idrætsbillede

Trivslen har desuden betydning for, hvor danskerne dyrker deres idræt.

Børn og voksne med høj selvvurderet trivsel er f.eks. mere aktive i foreningsidrætten end børn og voksne med lav trivsel.

Til gengæld ser det ud til, at den private idræt tiltaler en større andel af de børn og unge, der har en lavere selvvurderet trivsel.

Det ser særligt ud til at være holdsport, der overvejende foregår i foreninger, som børn og unge med dårlig trivsel i mindre grad deltager i.

Således er der 29 pct. af børnene med dårligst trivsel, der dyrker holdsport, mens det gælder hele 51 pct. af dem, der trives bedst.

Samtidig viser resultaterne, at særligt fitness tiltrækker børn og unge med lavere trivsel.

Her dyrker 32 pct. af dem, der trives dårligst, fitness, mens det kun gælder 14 pct. af dem, der trives bedst.

»Når vi lægger den viden sammen med det, vi allerede ved, tyder det på, at foreningsidrætten i høj grad rummer de ressourcestærke danskere, der trives, har et højt selvværd og et positivt syn på egen krop, mens de danskere, der placerer sig i den anden ende af skalaen, i højere grad, søger andre steder hen,« siger Steffen Rask.

Trivselsmålinger pointerer igen og igen, at trivslen i disse år forværres blandt både børn og voksne, hvilket vi må forvente dermed også får betydning for idrætsdeltagelsen, påpeger Steffen Rask.

»De seneste undersøgelser har vist en stigende tendens til, at dem, der i forvejen er aktive, bliver mere aktive, mens flere samtidig svarer, at de ikke dyrker idræt. Så hvis den tendens forstærkes yderligere, og trivslen desuden forværres, vil vi potentielt få skabt et endnu mere polariseret idrætsbillede, hvor det bliver endnu sværere for dem, der står udenfor idrætten, at blive en del af den,« siger han.