De blå klubber vil have flere unge på vandet

Den største og bedste legeplads i Ebeltoft er Vigen. Det synes i hvert fald tre vandsportsklubber i Ebeltoft, som torsdag inviterede skolens 8. klasser til en hel dag på vandet.

»Det har været megasjovt,« siger 14-årige Carl Stoffregen, mens han får en sandwich i pausen.

»Det der polokajak var ret kaotisk, men fedt, og turen på folkebåden var helt stille og rolig og rar.«

Han har tidligere gået i sejklubben, så han vidste nogenlunde, hvad han gik ind til, men det gjorde Oliver Julius Lund Shipley ikke. Det var faktisk første gang nogensinde, at han sejlede, fortæller han.

»Jeg var faktisk vildt nervøs. Jeg var bange for at falde i eller ikke kunne holde balancen, men det var helt fantastisk at være ude på vandet. Og jeg faldt ikke i. Jeg vidste slet ikke, at jeg ville være så vild med det. «

Hver torsdag har udskolingen i Ebeltoft fagdag. Skemaet er brudt op, og det giver mulighed for at tage ud i verden og fordybe sig i mindre boglige ting. Denne dag var idrætsfagdag, og derfor havde 8. klasserne deres idrætslærer, Mette Falkø med. Hun så Oliver både før og efter hans første tur i kajak, og hun blev med egne ord helt rørt over forskellen på den dreng, der mødte op om morgenen, og den dreng, der lyste af stolthed efter sin første tur.

»Og det er jo det, det handler om. At eleverne prøver nye ting og lærer sig selv bedre at kende. Det har været en total succes. De har allesammen været på vandet. Nogle har måske kun lige været nede at sidde i en kajak og så op igen, men det er jo også fint. Det betyder meget, at foreninger i vores lokalområde kan være med til at give spændende undervisningstilbud.«

Løfter et ansvar

De tre foreninger, der denne dag lagde tid, frivllighed, know-how og udstyr til 8. klassernes fagdag er Ebeltoft Ro- og kajakklub, Fable og Ebeltoft Sejlklub.

Sidstnævnte har de seneste tre år udvidet sin ungdomsafdeling fra fem til 35 sejlere. Klubben kan nu tilbyde hele tre niveauer og seks trænere, hvoraf en af dem en verdensmester.

»Her i sejklubben har vi brugt tre år på at bygge ungdomsafdelingen op, g nu begynder det at bære frugt. Der er reelt nogle unge mennesker, der får glæde af det, men potentialet for alle vandsportsklubberne her i byen er jo meget større. Vi skal have de unge væk fra skærmene og ud på vandet. Vi får jo ikke bedre forhold end her i den skønne Ebeltoft Vig, siger Christoffer Flintholm, som er ungeleder i Ebeltoft Sejlklub.

Succesen med at få de unge på vandet skeler ro- og kajakklubben lige ved siden af en anelse misundeligt efter. De ønsker nemlig også at få de unge på vandet, og derfor var det faktisk klubbens ungdomsudvalg, der fik ideen til dagen.

»Vi vil meget gerne have flere unge med i klubben, for vores aldersgennemsnit er ret højt, men det er ikke kun derfor, vi inviterer til den her dag. Det er primært for de unges skyld, og for, at de skal få en god oplevelse,« siger Kitsie Lund.

Helt overordnet mener hun og hendes foreningskolleger, at Vigen og vandet skal tages meget mere i brug, end den bliver i dag.

»Vi er flere foreninger, der gerne vil samarbejde på tværs af de blå klubber og tilbyde byens unge en masse fede vandaktiviteter, så de kan blive vilde med vores skønne vig og opleve, hvad den kan bruges til. Jeg synes, det er vigtigt, at vi som foreninger arbejder sammen, og så synes jeg jo, at vi som foreninger bør tage et ansvar og bidrage til børn og unges skolegang. Det nytter ikke noget at pege på kommunen, hver gang man synes, der mangler noget. Nej, vi må selv gøre en indsats,« siger Christoffer Flintholm.

Vi har godt af det

Flere end 20 instruktører hjalp frivilligt til for at give eleverne en god dag på vandet.

En af dem var Valdemar Møller Kujahn, som er aktiv Feva-sejler i sejklubben, og han havde taget dagen fri fra Syddjurs Friskole, hvor han går i 8. klasse, for at undervise de jævnaldrende gæster.

»Det er sjovt at undervise og give noget videre. Jeg synes, de har været rigtig gode. Hvis man har lyst til at gå til det, så gælder det bare om at komme herned i klubben. Her er virkelig mange entusiastiske mennesker og en god stemning.«

På spørgsmålet om, hvorfor sejlklubben tilsyneladende er bedre til at tiltrække de unge end ro- og kajakklubben, svarer han:

»Det ved jeg ikke, sejl har altid bare sagt mig mere,« og en af eleverne ved siden af ham tilføjer:

»Fordi der er mere fart på. Kajak er mere sådan noget hygge noget, og unge vil nok gerne have lidt mere gang i den.«

Folkebådsforeningen Fable var også tilstede med to både og fire instruktører. De var trukket ind i klubhuset for at nyde deres frokost. I foreningen går de og hygger sig om vinteren med at restaurere de gamle både, og om sommeren sejler de.

»Det har været sjovt i dag. Vi er jo ikke helt unge mere, og vi har godt af at prøve at hænge ud med dem. De skal være velkomne i vores forening, uanset om de gerne vil lære håndværket eller ud at sejle.«

Inden Oliver Julius Lund Shipley efter frokosten sætter sig ned i en såkaldt Feva (sejlbåd), siger han:

»Jeg vidste slet ikke, at der var sådan nogle klubber hernede. Måske vil jeg gerne gå til noget af det.«