Gong-gong Kai var på plads ved ringside

Kai Sørensen, 60, elsker bare boksningen og miljøet omkring.

Boksetræneren og næstformanden i Grenaa Bokseklub var selvfølgelig på plads ved stævnet forleden lørdag på første række i XL Byg Arena Ryomgård, som tidligere hed Midtdjurshallen.

’Gong-gong Kai’ er hans rygmærke, også denne aften, hvor han sædvanen tro var engageret til at være tidtager både ved de fem indledende amatørkampe og de efterfølgende fem professionelle kampe.

»Min far tog mig med i træningslokalet på Vestre Skole i 1975, og siden har jeg været bidt af sporten. Jeg brænder for den,« lyder det overbevisende fra Kai Sørensen.

Så hatten passer

I den indlagte pause mellem amatør- og professionelle kampe har Kai Sørensen tid til en snak om Grenaa Bokseklub, sin nye dommergerning og boksesporten generelt.

Vi bliver dog afbrudt, da supervisoren til det professionelle stævne kigger forbi ved ringside, og henvendt til Kai Sørensen spørger, om han er klar.

»Det er ikke nok, at du slår en gang på gongongen. Du skal gøre noget mere, for de kan simpelthen ikke høre det oppe i ringen,« lyder anbefalingen fra supervisoren.

»Okay, så bruger vi denne her,« returnerer Kai Sørensen, og svinger faretruende med en gongong, han har liggende på bordet.

»Jeg skal nok sørge for, at den får så hatten passer,« smiler han.

Et anerkendende nik fra supervisoren fortæller, at de har forstået hinanden.

Nu også dommer

Over et par weekender har Kai Sørensen nyligt uddannet sig til boksedommer.

Ikke bare for sjovs skyld. Han har allerede været i sving.

»Jeg har allerede haft godt 200 kampe. Det får man let, hvis man er ude til de store stævner, hvor man nemt kommer op på at dømme 35-40 kampe på en weekend.«

Det er lysten som driver værket. En lille skilling plus kørepenge er, hvad en boksedommer har med hjem efter et stævne.

For Kai Sørensen er det også atmosfæren, lugten af sveden fra nævefægterne, det at se talenterne udvikle sig og mødet med gamle bekendte som er betaling nok for ham.

Bokseentusiasten, der for ikke så længe siden rundede de tres, har sjovt nok aldrig selv bokset.

»For mange år siden faldt jeg ned og beskadigede min torntap. Min skade i nakken gjorde, at jeg ikke turde bokse kampe, men jeg trænede lidt med, da jeg var yngre, før jeg i 1992 blev træner i Grenaa Bokseklub.«

Lille sluttet kreds

På det hold, som Kai Sørensen træner på Vestre Skole for nuværende med hjælp fra tre yngre, er der maks. tolv, der tager boksehandsker på. Træningen foregår mandag og onsdag plus hver anden lørdag.

Kun 3-4 af dem har mod på at bokse kampe, når de er klar til at få udstukket en kampbog.

»Vi havde Sander Rytter på 16 med til diplomstævne forleden i Randers. Han klarede sig fint, så hvis han vil høre efter i træningslokalet og træne godt, som han har gjort hidtil, kan der blive en god bokser ud af ham,« vurderer fagmanden.

Mindernes Allé

Minderne fra Grenaa Bokseklubs storhedstid, eller snarere tider, kan han nemt trylle frem fra hukommelsen. Grenaa Bokseklub, stiftet i 1941, er en forening med stolte traditioner og flere boksere, der har formået at placere Grenaa på landkortet.

Hans far, Erling Sørensen på 82, nuværende formand for Grenaa Bokseklub og træner for et hold pensionister hver tirsdag, kan fortælle om de gyldne tider.

Faderen var selv en anerkendt og elegant bokser.

Andre navne, der trænger sig på, er Alfred ”Nysser” Wichmann, der i 52 år havde tilknytning til boksningen i Grenaa. Han var bokser, senere tidtager og formand.

Far og søn, Gerner og Ralf Thomsen, begge jyske og danske mestre samt landsholdsboksere, er også med på ikonernes firmament.

I nyere tid vil boksekyndige kunne huske den flot byggede sværvægter og sømand, Thorkild Sørensen, altmulig-sports-manden Gert Barner Nielsen og den stærke weltervægter Ivan Vohnsen, der var på tale til at få en plads i nu afdøde Mogens Palles stald. Vohnsen deltog ved EM i 1983 i Varna og 1985 i Budapest.

Andre navne, som fortsat viser sig i træningslokalet i ny og næ, er Kell Laursen og Peter Jørgensen.

Imponeret over Mikkel

Mikkel Gribsholt, som nu er gået over som professionel og boksede hovedkampen ved stævnet i Ryomgård, har Kai Sørensen fidus til.

»Han kom ud til mig sammen sin ældre broder Casper. To gode drenge, som jeg hurtigt kunne se talentet hos.«

»Jeg sagde til hans mor, da Mikkel var 11-12 år, at jeg tog ham med til diplomstævne. Det var hun nu ikke begejstret for, men Mikkel kom hjem med to pokaler, og da han var drengebokser, vandt han stort set alt.«

Kai Sørensen var inden kampstart spændt på at se sin tidligere elev med nøgen overkrop.

»Han har gennemgået en vild udvikling den knægt, men han får kamp til stregen i aften mod en rutineret mand på 33. Jeg er spændt,« lød det med kendermine fra Mr. Grenaa Bokseklub, som passer et job som teknisk servicemedarbejder hos Norddjurs Kommune, når han ikke er til boksning.

Egentlig er han uddannet farveladehandler i Kolind Tømmerhandel, før han skiftede til andre boldgader. Dem har han været forbi nogen stykker af.

Da Mikkel Gribsholt havde slået sin colombianske modstander i gulvet i tredje omgang, kunne man ane smilet og stoltheden hos den gamle træner.

Smilet blev endnu større, da den sikre pointsejr var i hus til den tidligere Grenaa bokser.

I sekunderne inden havde han svinget ekstra med gongongen. Ingen var i tvivl om, at kampen var slut. Heller ikke, at Kai Sørensen var jublende glad over unge Gribsholts præstation, som han også har aktier i.

Snart kalder boksningen på ’Gong-gong Kai’ igen, hvad enten det er i træningslokalet, som tidtager, dommer eller sekundant i ringhjørnet.

Respekt til en ægte fighter og hans måde at bruse over på af begejstring.

Det smitter.