Fortsæt til indhold

Aarhus United-anfører stopper

Emma Mogensen skal være mor til juli.

Sport
ksa

Lykkelige omstændigheder gør, at Aarhus Uniteds anfører stopper med øjeblikkelig virkning.

Emma Mogensen er nemlig gravid.

Det oplyser den aarhusianske håndboldligaklub i en pressemeddelelse.

»Til juli skal Emma Mogensen og hendes kæreste, Joachim, være forældre til deres første barn. Selvom det betyder, at Emma har spillet sin sidste kamp i denne sæson, jubler vi alle over, at vi nu kan byde den første United-baby velkommen i klubben,« skriver Aarhus United.

Om graviditeten siger Emma Mogensen:

»At mærke et lille hjerte banke i min mave, har givet livet en ny dimension. Jeg ville ønske, at jeg kunne spille sæsonen færdig med pigerne på banen, men jeg vil give dem al min støtte og kærlighed fra sidelinjen. Vi - min kæreste Joachim og jeg - er så glade, rørte og spændte på det nye kapitel, der venter i vores liv – og det er for vildt at skulle sætte den første United-baby i historien i verden.«