Fire kæmpere vender hjem som vestkredsmestre
Ved Vestkredsmesterskaberne i Vejle lørdag den 27. april, høstede Sjelle-Skjørring IF Judo store smil og masser af medaljer.
Allerede til stævne i Horsens den 13. april tog Sjelle-Skjørring IF Judo sig rigtig godt ud. Efter at have været i en bølgedal ovenpå coronaen, havde klubben nu syv deltagere med.
Resultatet var godt med fire bronze, to sølv og en guldmedalje.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra klubben.
Der er i klubben blevet talt en del om i den senere tid, at det skal være sjovt at kæmpe og at det handler om at udvikle sig selv og sin judo. Hvem der så bliver dagens modstandere og om de er bedre eller ej, og om man vinder eller ej, kommer i anden række.
Det har meget tydeligt gjort, at judokæmperne slapper bedre af, er mindre nervøse og ud af det opnår bedre resultater.
Så blev det tid til Vestkredsmesterskaberne i Vejle.
SSIF-Judo havde seks deltagere med, der allesammen udviste det bedste judo, de har lært.
Resultatet var en super stemning og en masse flot judo, hvilket også var tydeligt på medaljeskamlen.
Emilia Frandsen fik bronze, Christian Holleufer fik sølv, Lukas Fischer, Snorre Laier, Jonas Bennekov Laursen og Catrine Andersen vandt alle fire guld og kan dermed kalde sig Vestkredsmestre.
Klubbens landsholdskæmper Karen Ehmsen var desværre skadet og kunne ikke deltage.