Fortsæt til indhold

Sætter luksushybel til salg for tocifret millionbeløb

Ifølge medie er Anders Antonsen på jagt efter en køber til sin lejlighed i København.

Sport
ksa

Den aarhusianske badmintonstjerne Anders Antonsen har sat sin store penthouse på 176 kvadratmeter til salg i København.

Det skriver Se og Hør.

Den 27-årige badmintonspiller, som sidste år vandt bronze ved VM i Danmark, sælger sin luksuslejlighed med gulve i sildebensparket, nyt køkken og badeværelse, walk in-garderobe og stor altan for intet mindre end 10.495.000 kroner.

Se billeder af lejligheden her.

Antonsen er vokset op i Viby ikke langt fra Aarhus Badmintonhal, hvor der er blevet brugt en del timer med ketsjeren.

Han ligger i øjeblikket nummer fire på verdensranglisten og skal til OL i Paris til sommer.