Favrskov Kommune har fået tilsagn om 7,56 millioner kroner fra regeringens værdighedspulje. Pengene er øremærket til at skabe mere værdighed i ældreplejen, og for at få frigjort beløbet, skal Favrskov Kommune over for Sundheds- og Ældreministeriet redegøre for anvendelsen af midlerne. Byrådet skal i i dag tage stilling til udmøntning af pengene, og det foreslås, at der afsættes 3,5 millioner kroner til rehabilitering, tværfaglighed og sammenhæng i plejen.