Vilde haveejere kæmper for mere natur: »Vi har ikke brug for asfalt, højhuse og lommeparker«

Hvis der denne sommer er flere insekter i luften end tidligere i det nordlige Aarhus, så kan naturen sandsynligvis sende en venlig tanke af sted mod nogle af byens vilde villaejere.

For Riisvangen Fællesråd har for nylig igangsat et større projekt med at skabe mere biodiversitet i områdets haver - direkte fremprovokeret af forslaget til en helhedsplan for Randersvej, som lige nu er i offentlig høring for anden gang.

»Naturen har brug for mere plads i byen, og byen har brug for mere natur. Vi har ikke brug for asfalt, højhuse og lommeparker,« lyder det fra Agnete Rasmussen, som er bestyrelsesmedlem i Riisvangen Fællesråd og tovholder på projektet, der blev udtænkt sidste år.

Point i biodiversitetsskema

Dengang var fællesrådet netop blevet stiftet i protest over det første forslag til en helhedsplan, som åbnede op for etageboliger midt i Riisvangens villakvarterer. Sidenhen er forslaget blevet tilpasset, så langt de fleste villaejere ikke behøver at frygte for høje boliger i baghaven. Planen har dog fortsat fokus på fortætning omkring Randersvej, og derfor mener Agnete Rasmussen, at biodiversitetsprojektet fortsat er nødvendigt:

»Der er stadigvæk omkring 40 haver, som kan risikere at forsvinde til fordel for etageboliger,« fortæller hun.

I den tilpassede helhedsplan bliver der allerede lagt op til mere grønt ved Randersvej. Er det ikke godt nok?

»Der bliver talt om begrønning. Jeg aner ikke, hvad det betyder, og det lyder som ejendomsmæglersprog. Vi vil gerne vise, hvor meget natur, der allerede findes i Riisvangen, og sætte fokus på, at haveejere sagtens kan bidrage til endnu mere natur. Derfor er Riisvangens kvarterer vigtige i en by som Aarhus.«

Projektet tager udgangspunkt i et såkaldt biodiversitetsskema, som Aarhus Universitet har udviklet. I det kan ens have få en score fra 0 til 60 point, alt efter hvor godt den klarer sig på en række parametre, som dækker over alt fra gift og gødning til urter og græs.

»Skemaet giver en indikation på, hvor naturvenlig haven er, og så tror jeg, at der er flere, som får øjnene op for, at der ikke skal så meget til for at skabe mere biodiversitet i haven,« fortæller Agnete Rasmussen.

Frøer, brændenælder og pindsvin

Det er lige præcis den tankegang, som Jens Thomsen har skabt sin have ud fra. Han bor i Ny Tjørnegade og er ligeledes medlem af Riisvangen Fællesråds bestyrelse. Størstedelen af hans have ligner en ganske normal villahave, velholdt og med en trimmet græsplæne.

Det vilde sker bagest i haven, hvor Jens Thomsen med stolthed ynder at vise sin dam frem.

»Her gør vi ingenting. Vi lader den stå, og alt er bare kommet af sig selv,« fortæller han ved dammen, som er omringet af diverse planter, hvor der i den ene side er adskillige brændenælder.

»Det gør, at når vi eksempel sidder her og griller, så kan vi høre små plaskelyde, fordi dammen har tiltrukket frøer. Vi har også pindsvin og harer,« fortsætter Jens Thomsen.

Han har haft det vilde område i haven i en årrække og er stor tilhænger af, at flere af Riisvangens beboere nu er begyndt at indrette deres haver ud fra samme tankegang.

»Det er rigtig godt, for det er ikke kun ude i skoven, at det foregår, eller når kommunen stopper med at slå græsset. Det kan også foregå i villahaverne,« fortæller han.

»Handling, som giver forvandling«

Agnete Rasmussen fortæller, at over 20 af Riisvangens haveejere indtil videre har meldt sig til projektet, som, påpeger hun, fortsat er i dets spæde begyndelse.

»Det er allerede sjovt at følge med i, hvad folk skriver om deres haver. Der var en, som fornyelig skrev, at han havde flagermus,« fortæller Agnete Rasmussen, som håber, at netop det, at fællesrådet sætter fokus på biodiversitet, i det mindste får snakken til at gå i Riisvangens kvarterer.

»For selvfølgelig kan vi ikke redde hele biodivsitetskrisen i Danmark. Men vi kan alle gøre en lille del, og det er det, vi gerne vil få folk til at indse. Det er handling, som giver forvandling,« fortæller hun.