Mistrivsel og ensomhed var hans følgesvend: »Jeg lå i fosterstilling og ville ikke leve mere«

I disse dage har tusindvis af unge mennesker netop taget hul på en ny tilværelse som studerende på en videregående uddannelse. Mange af dem er tilflyttere, og på trods af at der bliver gjort en del for, at man kan finde socialt sammen, oplever nogle at blive kastet ud i ensomhed og stor mental mistrivsel.

Det er sket to gange indenfor tre år for den i dag 25-årige Rasmus Traczyk.

Første gang var, da han begyndte på Religionsvidenskab på Aarhus Universitet.

Odenseaneren var ny i byen og kunne ikke helt finde sig til rette.

Efter et års tid opgav han studiet. Ikke på grund af mistrivsel, men mere fordi han ikke kunne se sig selv i faget og de karrieremuligheder, der lå foran.

»Min mistrivsel er eskaleret i den tid, jeg har været her i Aarhus. Det skyldtes nok, at jeg var et sted i livet, hvor jeg traf nogle valg ud fra, hvad jeg tænkte, andre ville mene var korrekt og fornuftigt, fordi jeg selv var i tvivl om, hvilken retning mit liv skulle gå med hensyn til valg af uddannelse. Min mistrivsel er periodisk og har nok altid været der. Men jeg er kommet frem til, at det er noget, som alle egentlig går rundt og døjer med,« fortæller han til Din Avis Aarhus.

Rasmus Traczyk mener, at nogle er bedre til at arbejde med det end andre.

»Jeg bliver ensom, trist og ked af det, når der ikke er så meget på programmet. Jeg kommer ind i sådan et hamsterhjul, hvor jeg føler mig utilstrækkelig. Og så bliver det sværere for mig at række ud til folk. Og så bliver det egentlig bare en ond cirkel, hvor jeg føler mig endnu mere utilstrækkelig. Og så kommer følelsen af ensomheden endnu mere,« forklarer Rasmus Traczyk.

Efter at have aftjent værnepligt i Beredskabskorpset i Herning begyndte han igen at studere. Denne gang til pædagog på Via University College i Ceresbyen.

Ramte bunden

Men den mentale mistrivsel og ensomhed var stadig en fast følgesvend, og for et halvt år siden ramte han bunden.

Efter et skiuheld gik han på krykker og var ikke i stand til så meget andet at gå 200 meter fra sin lejlighed og over til studiet og tilbage igen.

»De efterfølgende måneder med meget sengetid og et meget fattigt socialt liv gjorde, at jeg knækkede over,« siger han og fortsætter:

»Jeg var grædefærdig og lå i fosterstilling. Jeg endte med at ringe til Livslinien, hvor jeg fortalte, at jeg var helt nede og gerne ville hentes. Jeg løj og sagde, jeg stod ved Godsbanen tæt på nogle tog, for så kunne det være, at mit råb om hjælp blev hørt. Jeg havde brug for at række ud og vide, at der var nogen.«

Det var der heldigvis, og rådgivningen fra Livslinien hjalp og fik Rasmus Traczyk overtalt til at kontakte hans kæreste, som støttede ham med det samme.

Hun har også haft indirekte indflydelse på, at Rasmus Traczyk nu får hjælp hos en psykologistuderende.

Han havde opgivet at komme til en uddannet psykolog, hvor han mange steder oplevede, at der var en ventetid på op til 38 uger.

»En af mine kæresters veninder læser til psykolog, og hun fortalte om, at der var den her psykolog i Aarhus, som havde studerende, der tilbyder samtaleterapi. Så nu går jeg fast hos en jævnaldrende psykologi-studerende, der kan relatere til mine udfordringer og forstå mig rent aldersmæssigt.«

Meningsløshed

Det seneste halve år har Rasmus Traczyk fået antidepressiv medicin for at dæmpe de værste tanker.

»Jeg gik med en ensomhed, hvor jeg ikke følte, at jeg havde nogen helt nære relationer. Jeg er ret god til at overtænke ting. Så for mig er ensomheden en blanding af flere ting. Det handler om meningsløshed og utilstrækkelighed,« siger han.

Udover medicin og samtaleterapi har det også hjulpet Rasmus Traczyk at have kontaktet Ventilen, der er en social organisation, som har til formål at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge.

Her er han stadig ret ny og blev opfordret til at arbejde frivilligt i ungekorpset, efter han har fået det bedre.

Det har kickstartet en gnist i ham at kunne komme til at hjælpe andre ensomme unge mennesker.

»Glæden over at skulle til at begynde at arbejde som frivillig har allerede gjort mig godt, da det har givet mig noget meningsfyldt at sigte imod,« fastslår den 25-årige pædagog-studerende.

Rasmus Traczyks studieliv og ensomhed kan udefra set have en sammenhæng, men sådan ser han ikke selv på det.

»Det er ikke studiestart, som har ført til min mistrivsel. Tværtimod. Jeg har nydt godt af at være på studier, hvor der er en struktureret hverdag, jeg kan stå op til. Dér, hvor det er gået galt, har været, når der var pause fra studiet - både dagligt og ugentligt,« pointerer han.

Gode råd og metoder

Rasmus Traczyk har flere gode råd til, hvad man skal gøre, hvis man oplever mental mistrivsel og ensomhed.

Han anvender tit en metode, hvor han fakta-tjekker sig selv.

»Når jeg får tankemylder eller er ude for en situation, hvor jeg føler mig ensom, så overvejer jeg lige, om mine tanker bare er indbildning. Det er de ofte,« siger Rasmus Traczyk, som også mener, at man ikke skal være bange for at gå til sin læge.

»Det har hjulpet mig rigtig meget at snakke med min læge, der har muligheden for at sende mig i den rigtige retning.«

Derudover anbefaler han, at man holder pauser fra sociale medier.

»Jeg prøver at køre en såkaldt ’social media detox’, hvor jeg overhovedet ikke er på sociale medier i en periode. Det er befriende ikke at skulle gå rundt og sammenligne sig med alle mulige hele tiden,« siger han.

I dag er Rasmus Traczyk netop gået i gang med sit 2. semester på pædagog-uddannelsen.

»Jeg har det helt klart bedre, og jeg synes, at jeg er på rette vej. Jeg har tænkt på, hvad er slutmålet egentlig er for mig. Og jeg tror, at jeg er ved at komme frem til en konklusion om, at der ikke er noget mål. Det hele er en lang livsproces, hvor lykke opstår i små øjeblikke. Jeg er okay med ikke at have det okay altid, og jeg føler mig klart mere stabil. Jeg er stadig bekymret for at blive ensom, men jeg ved også, at jeg er blevet bedre til at deale med det. Og jeg skammer mig ikke over det mere,« siger Rasmus Traczyk.

Aarhus Kommune og Din Avis Aarhus har i fællesskab stiftet en ny pris, Idun-prisen, som sætter fokus på frivilligt, socialt arbejde og hylder de ildsjæle, der gør en forskel for sårbare og udsatte aarhusianere. Årets tema er ”Børn og unges mentale trivsel”, og vinderen modtager 25.000 kroner.