For to år siden ændrede deres liv sig dramatisk – Nu hjælper de andre 2.000 kilometer hjemmefra

I de ydmyge rammer i den østlige ende af Jægergårdsgade møver avisens udsendte sig ind blandt de mange fremmødte. Målet er Skralde-Caféens køkken. De mange mennesker ude foran står og venter på at få et nummer, så de kan aftage en kasse med dagligvarer fra Skralde-Caféen. Det er dagligvarer, som er doneret hertil fra bagere, supermarkeder, storkøkkener og private. Uddelingen foregår hver dag, og en del af de fremmødte er flygtninge fra Ukraine.

Inde i køkkenet står også to ukrainske flygtninge. De er kvinder, begge to 56 år gamle og bosat i Aarhus. Begge er de fra ukrainske byer, der lige nu er i skudlinjen mellem ukrainske og russiske soldater.

Svetlana Shpirna har været i Danmark i længst tid. I halvandet år har hun været i tryghed langt fra miner, droner og intimiderende bæltekøretøjer. Med sig tog hun sin datter og to børnebørn.

»Det første indtryk af landet var, at menneskene her er venlige,« fortæller Svetlana Shpirna.

Hjemme i Donetsk-regionen fristede hun en god tilværelse, hvor hun arbejdede i familiens tøjbutik samt café. Hun boede sammen med sin mand, og familien bestod derudover af en søn og altså datteren og de to børnebørn. Da invasionen kom, valgte Svetlana Shpirna og datteren at flygte for børnenes skyld. Hendes mand og søn måtte blive i hjemlandet.

Hun havde ad omveje hørt godt om Aarhus, og i sommeren 2022 landede hun, datteren og børnene her.

Overskudsmad til socialt udsatte

Det seneste år har Svetlana Shpirna været frivillig i Skralde-Caféen, som drives af frivillige kræfter, der indsamler overskudsmad alle tænkelige steder fra. Noget af det tilbereder de i køkkenet og serverer for tilbuddets gæster. Andet udleveres i de kasser, du hørte om i starten.

De mennesker, der kommer her, er nogle af samfundets udsatte. Hjemløse, misbrugere, flygtninge. De seneste par år har ukrainske flygtninge selvfølgelig fyldt meget.

Her finder de – ud over et varmt måltid – et fællesskab, der kan være nok så tiltrængt i en svær hverdag. For de mange ukrainere er det også et forum, hvor de kan udveksle historier om, hvordan de kommet hertil, hvordan de får livet til at hænge sammen, og hvordan deres hjemland klarer sig i krigen mod den store nabo mod øst.

En af dem, der er engageret i Skralde-Caféen, er Aleksandra Klitgaard. Mens efternavnet fortæller en historie om et tidligere ægteskab med en dansk mand, stammer fornavnet fra Polen. Aleksandra Klitgaard har dog rejst og boet mange forskellige steder i Europa. Faktisk har hun svært ved at identificere sig som polak. Hun kalder sig i stedet for kosmopolit, en verdensborger. Nu har hun boet i Danmark siden 2016. Det er et liv, der har udstyret hende med gode sprogkundskaber, og det er noget, hun benytter sig af her i Skralde-Caféen, hvor hun kan snakke med stort set alle brugerne.

Denne torsdag agerer hun tolk for de to ukrainske køkkendamer, Svetlana Shpirna og Liubov Tymkin.

Alene i Danmark

Liubov Tymkin er først kommet til Danmark for ganske nyligt. Hjemme i Odesa-regionen syntes hendes familie, at det var blevet for usikkert for hende at blive der. Derfor er hun alene rejst hertil. Først kom hun til Sandholm-lejren, så var hun kortvarigt i Holstebro, og siden 17. januar i år har hun boet i Generationernes Hus på Aarhus Ø, hvor der er stillet lejligheder til rådighed for trængte ukrainske flygtninge.

I hjemlandet var hun ved at uddanne sig til advokat på universitetet. Ved siden af studierne passede hun sin familie, der består af seks børn og fem børnebørn.

Kort efter at snakken falder på børnene, finder Liubov Tymkin sin telefon frem. Hun vil gerne vise noget.

»Jeg har to sønner og en datter i krig. Min datters mand er også i krig,« siger Liubov Tymkin, mens hun viser billeder af smilende unge mennesker. Formentlig i 20’erne. Alle klædt i militæruniformer. Billederne vil hun ikke dele af hensyn til børnenes sikkerhed.

Adspurgt, hvad der fik hende til lige netop Aarhus, forklarer Liubov Tymkin, at hun i sommeren 2023 besøgte en ven her, og ved den lejlighed fik et godt indtryk af byen.

Kommer her for at leve

Både Svetlana Shpirna og Liubov Tymkin er nødt til at synke mundvandet en ekstra gang, når de bliver spurgt, hvad det betyder for dem at komme i Skralde-Caféen. Da Liubov Tymkin har svaret på ukrainsk, er det tydeligt at se, at hun, Svetlana Shpirna og ikke mindst tolken, Aleksandra, er bevægede.

»Det betyder, at jeg kan leve,« siger Liubov Tymkin og fortsætter:

»Når man er så langt fra sin familie, er det at være sammen med andre mennesker at leve.«

Svetlana Shpirna stemmer i og fortæller, at for hende er det værdifuldt at møde de mange mennesker, der kommer forbi Skralde-Caféen.

»Nogle gange kommer der mennesker, der er i dårligt humør. Det er nok at se, at giver mig et smil, når jeg ser dem. Folk her er taknemmelige for den mad og hjælp, de får her,« siger Svetlana Shpirna.