Gift i 70 år: »Man behøver ikke klistre sig til hinanden«

Året var 1954. Ingrid Agnete Jensen var 18 år gammel, og hendes kæreste, Bernt Thomsen, 20 år. Det unge par ventede sig.

En lille pige skulle gøre sin entré i juli. Så da kalenderen sagde april, var det derfor ved at være oppe over at blive gift, som det var kutyme.

Parret fik kongebrev, da Bernt var under 21 år, og 24. april fandt brylluppet sted.

Dermed kan Ingrid og Bernt Thomsen fejre jernbryllup i år – altså det, der svarer til 70 års ægteskab.

Det er lidt af en præstation at holde sammen så længe. Hvordan gør man det?

»Ved at blive gammel,« lyder det fra Bernt Thomsen fra udestuen i hjemmet i Ulstrup.

Ingrid Thomsen supplerer:

»Vi har begge interesseret os i sport og har altid holdt fast i at dyrke det sammen, men også hver for sig. Man behøver ikke klistre sig til hinanden – nej, det er godt lige at komme hjemmefra og få et frisk input. Hvis ikke vi havde haft hvert vores sociale liv, så tror jeg nok, at vi var kørt surt i det. Det at have noget at gå til og det sociale samvær, som det giver, det højner livskvaliteten.«

Har I aldrig skændtes og været uvenner?

»Ork, vi har taget mange ture. Det har jo været et ligeværdigt ægteskab, så det har ikke været den ene, som har bestemt frem for den anden. Derfor vil der jo være mange uenigheder.«

Et godt råd til unge, som bliver gift i dag, er jernbryllupsparret ikke meget for at give.

»Det er jo en helt anden tid i dag. Vi er fra en tid, hvor et rundstykke kostede 18 øre kontra 7 kr. i dag,« siger den pensionerede bagermester for ligesom at understrege, at tiden er en anden.

Ingrid Thomsen tilføjer:

»Både Bernt og jeg er ud af meget store familier, så vi har altid været vant til at skulle tilpasse os. Det har sikkert også betydet noget i ægteskabet. Vi var jo også nødt til at tilpasse os ægteskabet. Jeg havde jo ingen uddannelse, så hvad skulle jeg ellers have gjort? Unge nu om dage kan jo bedre gøre, hvad de vil, og der er så mange fristelser i dag.«

Det begyndte i Solbjerg

Historien om Ingrid og Bernt Thomsen begynder i Solbjerg, hvor Ingrid oprindeligt er fra.

Her kom Bernt, som stammer fra Udbyneder, til som nyudlært bagersvend. Han havde fået arbejde i Solbjerg Bageri og Konditori, hvor også Ingrid fik arbejde med blandt andet at ekspedere.

Det blev hurtigt tydeligt, at de delte en passion omkring sport. Han spillede fodbold, og hun dyrkede gymnastik.

De to unge mennesker fik et godt øje til hinanden, som tiden gik – og det, til trods for at der ikke var meget bal at komme efter, da bagersvenden skulle arbejde.

Da Ingrid som 18-årig blev gravid, lød meldingen fra hendes far:

»Så må vi se at få dem gift.«

Det skete, en måned før hun fyldte 19 år.

Parret boede hos hendes forældre i Solbjerg, indtil Bernt skulle ind som soldat i 16 måneder – de seks var i Tyskland. I den tid boede Ingrid hos Bernts forældre med parrets spæde datter.

»Og så var jeg med konebus nede og besøge Bernt i Tyskland, kan jeg huske,« siger Ingrid Thomsen.

I foråret 1956 var soldatertiden slut, og parret flyttede ind i en lejlighed lige over for Ingrids forældre i Solbjerg.

Bernt fik arbejde som mestersvend i Malling, hvor han var med til at arbejde kagefabrikken Vixor op gennem otte år. Fabrikken gik fra fire ansatte til mere end 70.

Ejede Vellev Bageri i 25 år

I 1964 købte parret Vellev Bageri med adressen Bygaden 9. Her arbejdede Bernt og Ingrid sammen i 25,5 år, før bageriet lukkede som det sidste landbageri på hele egnen.

»Vi havde godt nok travlt, og vi var bundet, så det gjorde noget, men vi havde nu en god livskvalitet. Ikke mindst, fordi vi blev ved med at gå til sport, og jeg desuden musik,« siger Ingrid Thomsen.

Dagene gik med at bage brød, sælge i bageriet, læsse varevognen og køre ud på landtur med brød til gårdene. Så enten ned og træne unge mennesker eller selv dyrke sport. Desuden kom yderligere to børn til, to drenge, som naturligvis også krævede opmærksomhed.

Det lyder til, at I har haft nok at se til. Hvordan kunne I klare alt det?

»Det spekulerede vi ikke på – det gjorde vi jo bare,« siger Ingrid Thomsen.

Er stadig aktive

Med udløb af 1989 lukkede parret bageriet.

Bernt Thomsen fik job på mejeriet lige bagved. Her endte han med at være i otte år. Ingrid Thomsen begyndte at gøre rent hos ældre mennesker.

Og så var parret ved at være klar til at flytte fra Vellev.

»Da vi kom til Vellev, var der alting: købmand, brugsforening og slagter, men til sidst var der ingenting tilbage,« siger Bernt Thomsen.

»Derfor kunne vi jo godt se, at vi nok hellere måtte se at komme ind, hvor der er butikker. Og så gik vi altså til folkedans med nogle, som boede i de her andelsboliger i Ulstrup, og her kunne jeg da godt tænke mig at bo. Så en måned senere havde vi købt stedet her,« fortsætter Ingrid Thomsen.

Ingrid og Bernt flyttede til Ulstrup i 2004. Trods Bernts 90 år og efterhånden skrantende helbred sætter han stadig en ære i at holde haven knivskarp – selvom han selv påstår, at den altså langtfra står skarpt.

»Jamen, jeg tager bare lige en halv time ad gangen derude, og så går jeg ind igen, når jeg bliver træt. Det er en slags frirum,« siger Bernt, der altså stadig holder sig så godt i gang, som helbreddet tillader.

Ingrid er stadig frivillig i Røde Kors i Thorsø – det har hun været i 33 år.

Sport er der ikke meget af længere, men helt frem til 85-årsalderen spillede parret stadig badminton sammen.

»Og vi har da også stadig vores cykleklub fra tiden i Vellev. Men i dag cykler vi ikke længere. Nu tager vi på ture i bilen i stedet og mødes, når en af os fylder år,« siger Ingrid Thomsen med et smil.

Bryllupsdagen d. 24. april bliver fejret med parrets søskende – selvom der er lidt uenighed om, hvorvidt al den festivitas nu er nødvendig:

»Bernt er ikke så meget til store fester – han synes, at vi har holdt store fester nok. Men jeg synes nu altså, at det her er værd at markere,« siger Ingrid Thomsen, som henvendt sin mand tilføjer:

»Ja, du ryster lidt på hovedet af mig, men du hygger dig jo alligevel, når først de er her.«