Fortsæt til indhold

Se de 106 fotos på Paustian og døm selv: »Måske gør det ondt at kigge ind i et forpint sind«

Aarhus Festuge viser pressefotografens Casper Dahlhoffs fotos fra bogen "Normal" på Lille Torv. Han har fulgt bostedet Sølund i 25 år.

Aarhus

Gennem 25 år har Jyllands-Postens fotograf Casper Dalhoff besøgt Sølund i Skanderborg og fotograferet livet på Danmarks største bosted for mennesker med vidtgående fysiske og psykiske handicap.

Det er blevet til en samling af 106 fotografier, som kan opleves i et fotografisk værk med lyd og billeder.

»Jeg elsker det her sted,« siger Jyllands-Postens fotograf Casper Dahlhoff om sine mange besøg på bostedet Sølund. Pressefoto

Fotografierne udgør et upoleret stykke socialhistorie om den verden af krøllede og skæve sind, de færreste af os kender til.

Værket har til formål at stille spørgsmål til vores opfattelse af begrebet ”normalitet”.

»For hvad sker der, når vi, som det vi betegner som normale, bevæger os ind i en verden af unormale og selv bliver unormale i en normal verden?« spørger Casper Dahlhoff i sin intro til billederne, der i øvrigt taler deres eget sprog.

De bliver projekteret op på Det Hvide Palæ, der indtil for nylig var en Paustian-butik, på Lille Torv i Aarhus.

Avisen har tidligere talt med Casper Dahlhoff, da han udgav bogen ”Normal”.

»Jeg elsker det her sted,« sagde han om Sølund.

»Der var ikke nogen, der ville udgive billederne, fordi der ikke var nogen, der havde lyst til at se på dem.«

Der er gribende fotos i serien, som fanger forbipasserendes blikke. Foto: Tahmasbi

Men netop berøringsangsten og frygten fra det anderledes er det, han forsøger at gøre op med.

»Jeg har brugt 25 år på at skabe en bog med 106 fotografier, som går helt tæt på de her menneskers liv og hverdag. Nogle mennesker, som vi sjældent møder. Den viser en verden, kun få har indsigt i. Det er vigtigt, at vi gør plads til de her menneskers historier,« forklarede han.

Normal er et stykke socialhistorie, som udfordrer vores opfattelse af begrebet normalitet. I dag har vi udviklet et velfærdssystem, hvor mennesker med særlige behov hører til på institutioner, og vi bliver stadig sjældnere tvunget til at forholde os til folk med svære fysiske og psykiske handicap. Vi har gemt dem væk. Ude af øje, ude af sind.

Angsten og afmagten har været lige så tro følgesvende som kameraet, når Casper Dalhoff har besøgt Sølund. For hvorfor var de der? Og hvorfor blev de siddende i ham længe efter, han havde pakket kameraet sammen og sat sig i bilen?

Fotoserien blev også vist på Smuk Festival i Skanderborg for nogle uger siden. Foto: Per Bille

Med angsten og afmagten fulgte nødvendigheden af at skildre de psykotiske, autisterne, de selvskadende og mennesker med Downs syndrom, som lever hele deres voksenliv på Sølund.

»Gennem fotolinsen får beskueren lov at komme helt tæt ind på livet af de udviklingshæmmede på Sølund. Man kan glo, man kan dvæle, uden risiko, uden ansvar. Måske er det komfortabelt, at vi ikke behøver forholde os til dem i virkeligheden. Måske gør det ondt at kigge ind i et forpint sind. Måske er det lettende at kigge på verden gennem en mand med en to-årigs ubekymrede, lalleglade hjerne. Vurdér selv,« lød det fra Casper Dalhoff.

Et show varer cirka 15 minutter og kan ses til og med onsdag aften.

Det sker kl. 21.00, 21.45 og 22.30.