Naboer undrer sig over nybyggeri: »Det er da utroligt, hvad man får lov til«

Nye huse spirer i Beder, der i disse år oplever befolkningstilvækst.

To steder er toplanshuse skudt op, men naboerne frygter de gener, de kommer til at opleve, når nye beboere flytter ind.

I et dobbelthus på Byvej bor Jacob Aremark med sin familie i den sydlige bolig. Det har de gjort siden foråret 2021. På det tidspunkt var nabogrunden – nummer 21 – prydet af en forladt og forfalden daginstitution, der mest af alt blev brugt til uhensigtsmæssige formål.

Siden er grunden dog blevet ryddet, og den dag i dag står 13 nyopførte boliger med til salg-skilte.

Hvad Jacob Aremark dog ikke havde forventet var, at han – ganske få meter fra sin hæk – ville få et nabohus i to etager, der troner over hækken. Med store vinduespartier er der frit udsyn fra de nybyggede værelser og ind på Jacob Aremarks grund.

»Vi fik nogle tegninger tilsendt i sin tid, men de lignede ikke fuldstændigt det, der er blevet bygget. Der skulle eksempelvis være blevet etableret en sti mellem vores hæk og de nye huse. Den er blevet sløjfet,« siger Jacob Aremark.

Det er først, da fundamenterne til de nye boliger er ved at blive støbt, at han studser over højden.

Han har siden forsøgt at klage over indbliksgener til kommunen, men her er svaret ikke just opløftende for Jacob Aremark og familien.

»De har pure afvist, at vi har nogen sag i forhold til indbliksgener,« siger han.

Jacob Aremark fortæller, at kommunen har vurderet, at det er afstanden fra de nye boliger til hans hus, der er afgørende. Der bliver altså ikke taget stilling til privatlivet i haven.

For familien Aremark har de nye nabobygninger store konsekvenser. Blandt andet oplever den, at meget sollys er forsvundet fra deres have, og desuden er familien bekymret for værdien på deres hus. På spørgsmålet om hvorvidt de føler sig overvåget af de i alt fire nye boliger, hvor man fra førstesalen kan kigge over hækken, er svaret også utvetydigt:

»Ja, totalt. Tidligere har vi haft en meget privat og uforstyrret have. Nu er den ikke så uforstyrret mere.«

Utroligt, man kan få lov

Et andet sted i Beder, et godt overhåndskast fra Byvej, er der også gang i stilladser og murbindere.

På Damgårds Alle, lige ved indgangen til den aarhusianske forstad, bygges der nemlig også rækkehuse i to plan. Her er der tale om 15 boliger. Faktisk er det samme bygherre, som har bygget på Byvej.

Et af naboparrene til byggeriet Flemming Dahlhof Jensen og hans samlever, Nette Rahbek, undrer sig over, at man har givet lov til at bygge så højt så tæt på skel.

Parret har boet på Beder Landevej siden midten af 2023. De erkender, at de ikke var hurtige nok til at give deres mening til kende i høringsfasen i forbindelse med det nye byggeri. De har dog lidt svært ved at se, hvordan de skal formulere en klage, når byggeriet, ifølge kommunen, overholder reglerne.

»Hvis bygherre overholder alle regler, kan vi jo alligevel ikke gøre noget. Hvad skal vi så klage over? Vi tænker bare: ”Det er da utroligt, hvad man får lov til”,« siger Nette Rahbek.

Det er ikke Flemming Dahlhof Jensen og Nette Rahbek, der er mest generet af det nye byggeri. Det grænser nemlig lige op til deres nabo i nummer 46, der har en stor have, der nu kan beskues af kommende beboere på Damgårds Alle 1A-S. Avisen har været i kontakt med naboen, men han har ikke lyst til at stille op til interview.

Flemming Dahlhof Jensen og Nette Rahbek har en hævet terrasse, hvor de gerne opholder sig, når vejret indbyder til det, og der kan grilles. Herfra er der frit udsyn til og fra de nye boliger. Derudover er også de generet af, at de mister sollys, når solen står lavt. Og ikke nok med det:

»Vi er selvfølgelig bekymrede for husets værdi,« siger de.

Inden for rammerne

Din Avis Aarhus Onsdag har rettet henvendelse til Aarhus Kommune for at få svar på kritikpunkterne fra Beder-borgerne. Kontorchef i byggeafdelingen under Teknik og Miljø Torben Simonsen har givet skriftlige svar på avisens spørgsmål.

I forhold til indbliksgener er svaret fra Torben Simonsen rigtigt nok, at alt er bygget inden for reglerne både på Byvej og Damgårds Alle.

Ifølge Torben Simonsen er der i virkeligheden ikke meget, som en kommune kan forlange af et byggeri, når ikke der er en lokalplan for byggeområdet, hvilket er tilfældet i Beder. Her råder kun en kommuneplan.

Torben Simonsen bekræfter, at der er andre regler, når der er tale om rækkehuse. Her skal der nemlig »altid foretages en helhedsvurdering« af projektet. Eksempelvis har man for byggeriet på Damgårds Alle accepteret en byggeprocent på cirka 43 pct., selvom rammen i kommuneplanen foreskriver et maks. på 30 pct.

Avisen har spurgt Torben Simonsen, om borgerne i Aarhus Kommune fremover kan forvente, at der bliver lignende byggerier på deres nabogrunde.

Han henviser til de gældende regler for byggeri samt kommunens planrammer. Og hvis kommunen skal have en mærkbar stemme, skal der være en lokalplan for området.

»Der er i disse år et stigende fokus på, at der kan være områder, hvor nybyggeri kan virke utilpasset og voldsomt – ganske enkelt fordi der bygges så meget nyt i disse år, hvor ældre eksisterende byggeri nedrives,« skriver Torben Simonsen.

Avisen har flere gange forsøgt at ringe bygherre Anders Jørgen Sønderstrup Røge op, men han ønsker ikke at tale med avisen.