Lad os kæmpe for det frie valg til børnefamilierne
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
»Det er dog noget af det mærkeligste, jeg har hørt, at man skal have penge for at passe sine egne børn,« skrev Else Juhl forleden her i avisen.
Jeg er helt uenig. Jeg synes, det er fornuftigt og naturligt, at vi i Favrskov giver mulighed for, at forældre kan få tilskud til hjemmepasning. Det giver den enkelte børnefamilie frihed til at vælge den løsning, der passer bedst.
Da vi diskuterede tilskud til hjemmepasning i byrådssalen forleden, udtrykte socialdemokraterne bekymring for børnenes trivsel, kommunens økonomi og ligestillingen.
Jeg deler ikke bekymringen.
Lad os begynde med trivslen. Jeg tror, at selvbestemmelse og valgfrihed er godt for den enkelte families trivsel. Familier er forskellige og har forskellige behov, og vi hverken kan eller skal proppe familierne ned i en kommunal kasse. På debatten i byrådssalen lød det nærmest som om, at børnene misser både leg og læring, hvis de passes hjemme. Den køber jeg ikke. Selv om man hjemmepasser, kan man sagtens have et omfattende socialt liv.
Så er der bekymringen for kommunens økonomi. Loven siger meget klart, at tilskuddet til hjemmepasning skal være mindre end kommunens udgift til en dagtilbudsplads, så rent økonomisk er det ikke en dårlig forretning for Favrskov. Der er et voldsomt pres på daginstitutionerne flere steder i kommunen, så vi kan håbe, at muligheden for hjemmepasning kan tage toppen af presset. Jeg har hørt flere sige, at man da bare kan hjemmepasse uden tilskud. Følger man den tankegang, bliver det kun familier med en rigtig god økonomi, der kan hjemmepasse.
Så er der bekymringen for ligestillingen. Det lyder nærmest som om, at vi kvinder bliver bombet tilbage til kødgryderne, hvis vi indfører ordningen. Helt ærligt. Lad det nu være op til den enkelte familie at beslutte, om det er far eller mor, der skal være hjemmepasser, hvis man som familie ønsker at gøre brug af ordningen. Det skal vi ikke blande os i som politikere. Desuden bør man huske på, at loven højst giver mulighed for hjemmepasning med tilskud i 12 måneder.
Det er tankevækkende at se, hvordan de lokale socialdemokrater er modstandere af tilskud til hjemmepasning, når man ser, hvordan socialdemokratiske højborge rundt i landet for længst har indført muligheden. I alt kører cirka 70 kommuner med tilskud til hjemmepasning, så det her handler ikke om partipolitik, men om sund fornuft og valgfrihed til børnefamilierne.