Danmarks Naturfredningsforening: Hvad vil fredningen ved Knudsø egentlig fortælle os?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Det er fortsat uklart om de, der har bestilt rapporten ”Udviklingsperspetiver for Ry”, har skrinlagt ønsket om at hærge Knudsø nord fredningen med boligbyggeri og skovrejsning. Det bekymrer Danmarks Naturfredningsforening, man ikke klart giver udtryk at disse ”visioner” opgives.

Selv om landskabet nord for Knudsø er meget smukt, er det ikke alene blevet fredet for sin skønheds skyld. Nej, der er meget mere på spil her!

For omkring 20.000 år siden sang den sidste istid på sine sidste vers, og isen trak sig langsomt tilbage fra hovedstilstandslinjen vest for Silkeborg; men i en kuldeperiode fik isen kræfter til midlertidigt at stoppe tilbagetoget.

Israndslinjen eller gletsjerkanten lå stationær det samme sted i en lang årrække. Denne gletsjerkant gik bl.a. gennem området ved Knudsø. Her skyllede voldsomme mængder af smeltevand ud fra gletsjeren. Med vandet fulgte grus og sand, som aflejredes lige netop her i området mellem Ry og Laven.

Med tiden måtte isen dog vige yderligere, og den efterlod sig et helt nyt landskab. Et landskab hvori man nu kan se effekten af isens og vandets mægtige arbejde. Ja, måske fremstår det tydeligere her end andre steder i landet.

Geologer kan i dette landskab udpege, hvor brækanten lå dengang for mange tusinde år siden. Det er disse store forhold, der betinger fredningen nord for Knudsø. Her får vi en forståelse for landskabets dannelse, og derfor bruges stedet også som mål for ekskursioner for skole- og gymnasieelever og geologistuderende.

Selvfølgelig kan man spørge sig selv om, hvorfor det er så vigtigt med sådan et landskab, og hvordan det nu engang er opstået. Er det ikke ligegyldigt? Danmarks Naturfredningsforenings svar er, at det er bestemt ikke ligegyldigt, det er tværtimod særdeles vigtigt. Det er vigtigt, at også fremtidige generationer med egne øjne ved Knudsø kan se og forstå, hvordan det danske land er blevet til, og hvorfor landskabet ser ud, som det gør.

Det er i sig selv dejligt at opleve smukke landskaber, og det er ikke forkert at nøjes med at nyde dem. Oplevelsen af landskabet udvides dog uendelig meget, når man har kendskab til dets tilblivelsesfortælling. Ser man en smeltevandsterrasse, et morænelandskab, eller besøger man en randmoræne skubbet op af isen, oplever man virkelig historiens store vingesus.

I området mellem Knudsø og Laven er det således landskabets store linjer, det drejer sig om. Det nogle kun ser som marker, ser andre som en fortælling om resultatet af store kræfters arbejde med materialet i landskabet. Det er fortællingen om landskabets fødsel.

Ved at bebygge eller tilplante området med træer vil de store landskabslinjer lige så stille forsvinde. Og fortællingen vil blegne.

Det vil Danmarks Naturfredningsforening gøre alt for at forhindre!