Debat: Ebeltoft og New Apple Coast – stop nu!

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Jonglering med ord fra i et indlæg fra en af avisens aktive læsere gav for nogen tid siden Meir Goldsmiths berømte udtryk om Ebeltofts mange herligheder nye former.

Kombineret med et forslag om at der på strækningen fra Nøset til det tidligere Ebeltoft Strand Hotel kan »skabes en ny Strandpromenade som vi kender det fra de sydlige himmelstrøg – en lokal Riviera ved inddragelse af strandarealerne...« samt (igen, igen) et forslag om en ydre Østre Ringvej gennem de gamle kulturmiljøer Dråby og Boeslum...ja, så var det at advarselslamperne røg helt op i det røde felt.

Efter at have boet i Sydeuropa i flere årtier hører jeg nu til de mange, der er flygtet fra en kontinuerlig nedbrydelse af de naturlige kystmiljøer. Under henvisning til turismens velsignelse er fiskermiljøer og biodiversitet forvandlet til, ja, lige præcis: kilometerlange flisebelagte Strandpromenader flankeret af ’Fish&Chips’ og burgerbarer på den ene side og farvestrålende parasoller på den anden side.

Fra de sydeuropæiske eksperimenter kan vi hurtigt konkludere, at turismen skal underlægges en kritisk ånd og styres med hård hånd, hvis ikke vi vil miste vores gamle kulturmiljøer. Og det er ikke kun kysterne, der er dækket til med cement og mursten. Landsbyer med dybt forankrede lokale netværk er forstummet i politikernes forherligelse af øget turisme med nye tilflyttere og udstykning af natur og landbrugsjord. Hvor der tidligere var skov og marker ligger nu tusindvis af klonede rækkehuse. Og – en vigtig pointe: Der er ingen fortrydelsesret.

Skribenten anfører at vi må indrette os på, at »flere og flere, både danske borgere og udenlandske vil vælge Ebeltoft som feriedestination«, og at byen »skal markedsføres som et feriemål for alle«. Derfor er der brug for ny infrastruktur. En stakket trøst er det, at der i artiklen henvises til de protester, der var i forbindelse med nedrivning af den gamle togstation, som blev erstattet af et intetsigende busstation og Føtex, der med byens bedste beliggenhed blev Ebeltofts nye velkomstcenter. Men vi vænner os til alt og lærer at leve med det. Set i bakspejlet kunne det have været anderledes, hvis politikerne var blevet bremset af kritiske borgere, som vi har set det ske med Maltfabrikken, og som jeg inderligt håber også vil redde den gamle ikoniske præstegård fra at blive forvandlet til intetsigende boligbyggeri.

Mols Liniens muligvis flygtige satsning på flere færgeforbindelser har givet medvind til fortalerne for en ny ringvej bagom Ebeltoft, gennem Dråby og Boeslum. Her må borgere og landskaber må bøje sig for udsigten øget trafik og investeringer, når rejsende skal ledes forbi eller til Ebeltoft. Debattøren anfører, at »der i tilknytning til en ny Ringvej må skabes muligheder for en udbygning af området indrettet til permanent bebyggelse for potentielle tilflyttere i baglandet«.

Men mener borgerne virkelig at øget trafik og turisme for alle er i overensstemmelse med målsætningen om ansvarlig turisme og kvalitativ vækst for byen og dens opland? Eller handler det snarere om at bevare de fællesskaber, der styrker lokalsamfundet og finde nye former for vækst, der samtidig bidrager til at mindske klima-fodaftrykket?

Vi skal ikke glemme, at Ebeltoft og flere omkringliggende landsbyer og sommerhusområder er en del af Mols Bjerges Nationalpark. Det skal vi være glade for, men det forpligter – og begrænser - heldigvis.«