Et tyndt sted
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
En del af min sommerferie i år bestod af en uges ophold på Iona.
Det er en meget lille ø kun 2-3 km bred og 6 kilometer lang. Iona er en del af de indre Hebrider på vestsiden af Skotland. Fra Danmark rejser man med fly, tog, færge, bus og endnu en færge for at komme dertil.
For skotterne er øen, hvad Jelling og Jellingestenen er for os danskere: Kristendommens vugge. Det var nemlig her den irske munk, Columba, gik i land sammen med 12 andre munke i år 563 for at grundlægge det første kloster i Skotland.
På trods af flere voldsomme angreb fra vikinger, hvor klosteret blev hærget, og munkene dræbt, var øen igennem flere århundreder et kraftcenter for keltisk kristendom. Et sted, hvis betydning var stor for det omkringliggende samfund.
Det var på Iona, at det berømte ”Book of Kells” manuskript blev udført i 800-tallet. Manuskriptet befinder sig nu i Dublin, hvortil det blev fragtet på grund af de mange angreb af vikinger.
Ved reformationen blev klosteret nedlagt, og bygningerne gik i forfald. I 1938 gik George MacLeod, en skotsk præst, i gang med det store arbejde at få bygningerne restaureret, og ”Iona-Samfundet” blev grundlagt.
Det er ikke en kirke, men en tværkirkelig og økumenisk bevægelse, som med baggrund i keltisk kristendom blandt andet arbejder for social retfærdighed, fred og nye måder at holde gudstjeneste på.
Når man bor der en uge, bliver man en del af klosterets rytme. Man sover på to- eller tresengsværelser, deltager i morgensang og aftengudstjeneste, i dagens måltider og program, i små huslige opgaver med andre, i samtaler.
Der er en særlig vekselvirkning mellem stilfærdig fordybelse, kreativitet og samtale, og en legende let måde, hvorpå bibellæsning, smukke og anderledes liturgier og nye og kreative tilgange binder temaer og mennesker sammen.
Det var George MacLeod, som kaldte Iona ”et tyndt sted” (a thin place). Det vil sige, at himlen er tæt på jorden på øen – skellet mellem det åndelige og det materielle er ikke stort. Det mærker man tydeligt, når man opholder sig på stedet, for selv om der kommer ca. 130.000 turister om året for at opleve det særlige sted, og der derfor ofte er mange mennesker på stedet, så er det stilheden og en helt særlig ro, som præger området omkring klosteret og klosterkirken.
Opgaven efter et ophold på øen er at tage roen og stilheden med sig hjem og bevare den midt i al travlheden i ens hverdag. Det er en daglig øvelse.