Energiprisernes himmelflugt. Sådan løser vi den gordiske knude

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Det helt store samtaleemne i disse uger er prisen på energi. Hvordan får vi prisen på energi ned?

I ugerne op til valgudskrivelsen var jeg på tur rundt på Djursland og besøgte en række spændende steder. Her besøgte jeg bl.a. Grenaa Varmeværk og fik en rundvisning af Søren Gertsen, som er direktør for varmeværket. Det var meget inspirerende!

Varmeværket er bygget til biomasse – altså flis og halm. Foran bygningerne er opstille solceller, der laver varme på ca. 3 ha. og senest er der opsat solceller, der laver strøm på et lidt større areal. De strømproducerende solceller driver en gigantisk varmepumpe. Varmen til boligerne i Grenaa kommer altså fra en kombination af biomasse, solvarme og soldreven varmepumpe. Der er smart! De første solceller blev sat op i 2014, og i dag leverer Grenaa Varmeværk noget af det billigste varme i landet. Det hører med til historien, at alle solcellerne er opstillet på arealer, der allerede var udlagt til erhverv.

Grenaa Varmeværk viser os, at fremtidens energiforsyning skal bestå af både og. Både biobrændsel og vedvarende energi. At kombinationen skaber en fleksibilitet i forhold til vejr og vind. At solceller måske ikke behøver at fylde så meget.

Radikale Venstre ønsker, at alle der bor uden for et fjernvarmeområde skal have mulighed for at installere varmepumpe eller jordvarmeanlæg med tilskud – også uden at sidde og vente på, at tilskudspuljerne fyldes op igen. Derudover skal elafgiften permanent bankes i bund for husstande med olie-, gas- eller træpillefyr, der installerer en luft-til-luft varmepumper for at reducere varmeregningen her og nu.

Hvor pengene er små, skal der kunne søges om et højere tilskud til varmepumpen. Kommende lovgivning bør åbne op for muligheden for, at mindre byer eller en gruppe naboer uden for fjernvarmenettet kan gå sammen og deles om solceller, mindre vindmøller og kæmpe-varmepumper.

Løsninger nu og på den lange bane

Men, men, men: Ingen af disse forslag kan realiseres til den kommende vinter. Modellen fra Grenaa Varmeværk kan ikke kopieres af andre til denne vinter. Ja, og der er lang leveringstider på brændeovne, varmepumper og jordvarmeanlæg – og så er der mangel på hænder til at stille dem op.

Lige nu er der mange familier, der er klemt. Denne vinter er det nødvendigt – populært sagt – at tisse i bukserne for at holde varmen!

Mit forslag er, at der gives hjælp til indkøb af luft-til-luft-pumper. Sådan en koster omkring kr. 10.000,- og kan evt. afdrages over skattebilletten over en årrække. De hårdest ramte familier skal have ekstraordinær varmehjælp denne vinter. Samtidig skal forsyningsselskaberne få kigget på deres a conto opkrævninger nu, så forbrugerne opkræves beløb, som ligger tættere på det faktiske forbrug nu, fremfor bevidstløs at gå ud fra sidste års forbrug.«